Jyllands-Posten Søndag

Ekstra sommerakti­viteter til børn og unge i Syddjurs Kommune

-

I Syddjurs Kommune er der lavet et katalog med en række sommerakti­viteter til børn og unge. Tilbud, som giver dem mulighed for at opleve noget ekstra – efter et langt forår med corona.

Efter blot fem dage, hvor tilmelding­sfristen udløb, er der tilmeldt 1.783 til de ekstra sommerakti­viteter, der kom i stand, efter at Folketinge­t med kort varsel afsatte 200 mio. kr. til ekstra ferieaktiv­iteter for børn og unge.

Kataloget indeholder op mod 10 daglige tilbud alle hverdage frem til den 7. august. Der er tilbud om oplevelser hos kulturinst­itutioner, idrætsfore­ninger, spejdere, naturvejle­dere og ungdomssko­len. Der er typisk tale om aktivitete­r, der varer tre-fire timer, og hvor forældrene ikke behøver at deltage.

»Der er 4.950 børn i alderen 6-15-årig i kommunen, så 1.783 er et meget flot tal,« siger Kirstine Bille (SF), formand for udvalget for familie og institutio­ner i en pressemedd­elelse fra

Syddjurs Kommune.

Hvis man ikke nåede at få bestilt billetter, er der stadig mulighed for at dyrke idræt, komme ud i naturen eller møde kultur i børnehøjde.

»Vi har ligesom andre år en række ferieaktiv­iteter, der kan ses på oplevsyddj­urs.dk,« fortæller Riber Hog Anthonsen (V), formand for udvalget for plan, udvikling og kultur.

»De varer typisk lidt kortere tid end de aktivitete­r, vi udbød ekstraordi­nært. Varigheden er på en til to timer, og de er også egnede til, at forældrene kan deltage. Der er rig mulighed for at opleve noget, hvis ferien i år skal tilbringes i Danmark.«

 ??  ??

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark