»Jeg håber, at Uffe på et tidspunkt vil tage en kop kaffe med mig«

Efter en turbulent tid med en folketingsgruppe, der gik i total opløsning, kæmper Alternativets leder, Josephine Fock, med at genopbygge partiet. Hun ærgrer sig over balladen og håber, at Uffe Elbæk en dag vil drikke en kop kaffe.

Den røde sejlbåd er et fristed, der giver ro i selv det værste politiske stormvejr. For Alternativets politiske leder, Josephine Fock, har Sundby Sejlforening en helt særlig betydning. Her i lystbådehavnen på Amager i København kobler hun af fra sit travle job og de talrige interne kriser, der det seneste år har hærget Alternativet.

»Her er et godt fællesskab, og folk i sejlklubben er mest interesserede i, hvordan vejret er, bølgernes størrelse, og hvilken retning vinden kommer fra,« siger hun.

Båden er klargjort til en sommerferie på havet efter en turbulent tid med splittelse i partiet og et magtopgør, der betød, at Alternativets folketingsgruppe i marts gik i total opløsning, ligesom mange ansatte, lokalpolitikere og medlemmer har forladt partiet.

»Hvis jeg skal gøre regnebrættet op, er der ingen tvivl om, at vi er blevet decimeret.

Fire folketingsmedlemmer har forladt partiet efter ledervalget i februar. Det er rigtig ærgerligt, og det er jeg voldsomt ked af, og vi arbejder nu på at vende det,« siger Josephine Fock, som vi møder på en bænk ved den lille havn ved Øresund.

Alternativet, der bragede ind i Folketinget i 2015, blev næsten halveret ved valget sidste år, og da Josephine Fock i februar vandt en urafstemning og blev politisk leder, meldte partistifter Uffe Elbæk og tre andre folketingsmedlemmer sig ud af partiet. Alternativet har i dag kun et folketingsmedlem, Torsten Gejl. Fock, der også var med til at stifte partiet, er ikke folkevalgt. Hun forlod Folketinget i 2018 efter et opgør med ledelsen, men hun har kontor på Christiansborg og varetager mange forhandlinger.

Har det været kampen og prisen værd at tage opgøret, der gjorde dig til leder?

»Jeg stillede jo op, fordi Uffe Elbæk havde valgt at trække sig, og blev valgt med stort flertal. Men der har da været tidspunkter, hvor jeg har overvejet, om kampen har været prisen værd, også på det personlige plan. Men jeg brænder for Alternativet og det projekt og det parti, som vi stiftede tilbage i 2013. Det skal vi have genrejst.«

Hvorfor har du haft de overvejelser?

»Fordi det har haft voldsomme konsekvenser for Alternativet, som jeg synes er rigtigt ærgerlige. Der var et meget stort bagland, som ønskede, at der skulle være meget mere fokus på baglandet og medlemsinvolvering. Det var den stemme, jeg repræsenterede, og det var det, de, der stemte på mig, ønskede.«

Striden er endnu ikke slut. For 10 dage siden skrev Uffe Elbæk i en kronik, at han var bange for Josephine Fock, og han undskyldte for, at han ikke havde formået at sige fra over for sin arvtager under deres fælles tid i Alternativet.

Uffe Elbæk skriver bl.a., at han ikke vidste, hvordan han skulle håndtere din grænseoverskridende adfærd, ligesom han anklager dig for magtbegær og snigløb. Hvad er din kommentar til Elbæks nye kritik?

»Nu har sandheden jo aldrig kun en stemme, men der er ingen tvivl om, at vi havde uenigheder i folketingsgruppen dengang, og som Uffe Elbæk også skriver, kom han i mindretal på et tidspunkt,« siger hun og rækker hånden frem mod Alternativets tidligere leder, der nu er løsgænger i Folketinget.

»Jeg håber, at Uffe på et eller andet tidspunkt vil tage en kop kaffe med mig. Min dør er i hvert fald åben. Jeg har i forløbet lagt op til, at vi skulle sætte os ned og snakke sammen, også med en anden person for bordenden,« siger hun.

Har Uffe Elbæk grund til at være bange for dig?

»Nej, det har han ikke. Jeg betragter kronikken som Uffes indlæg. Der er flere oplevelser af og holdninger til, hvad der skete dengang,« siger Josephine Fock.

Hvornår har I sidst talt sammen – og er I på talefod?

»Vi hilser på hinanden på gangen. Jeg hilste faktisk på ham her forleden, da den kronik kom. Nu har vi ikke lige haft så meget at tale om. Jeg synes, at de skulle være blevet i Alternativet. Og jeg synes, at projektet Alternativet er det vigtigste. Derfor håber jeg selvfølgelig på et fremadrettet samarbejde.«

Hvem har ansvaret for, at det hele gik så galt?

»Det tror jeg, at vi allesammen har. Jeg påtager mig da bestemt min del af ansvaret.

Jeg synes, at det er ærgerligt, at diskussioner om personer skal gå forud for politikken.«

Hvilke fingeraftryk mener du, at Alternativet har sat siden valget?

»Coronakrisen har jo fyldt alt. Men vi har både sat fingeraftryk under coronaforhandlingerne, på klimaforhandlingerne og affaldsforhandlingerne. De forhandlinger kommer til at fortsætte efter sommerferien. Vi har kun taget det første lillebitte skridt, som jo slet ikke er stort nok til at nå op på målet om at reducere Danmarks udledning af drivhusgasser med 70 pct. i 2030.«

Hvad siger du til, at meningsmålingerne viser, at Alternativet ikke ville komme i Folketinget, hvis der var valg nu?

»Det er klart, at det har en effekt på vælgerne med den larm, der har været. Derfor har vi et langt sejt træk, og det første mål er kommunal- og regionsvalg i 2021. Her vil vi i hele landet arbejde med lokale dagsordener, som passer ind f.eks. med grøn omstilling.«

Hvordan vil du genrejse partiet?

»Den store plan er, at vi nu er ved at få styr på organisationen. For første gang nogensinde har vi nu et samlet overblik over, hvad vores samlede økonomi er. Det er vigtigt for at kunne vide, hvad man har at gøre med til at lave en mere smidig og effektiv struktur, der kan understøtte alt det, vi gerne vil både på Christiansborg og lokalt.«

En række byrådsmedlemmer har forladt Alternativet. Hvordan har du det med det?

»Det har jeg det rigtig skidt med. Vi skal have hjulpet vores byrådsmedlemmer, som sidder meget isolerede lokalt. Måske havde vi for stor succes for hurtigt, fordi vi simpelthen ikke havde en lokal base og et lokalt netværk til at bakke byrådsmedlemmer op. Det skal vi have ændret hurtigst muligt med faste strukturer, så de kan få støtte.«

Hvordan er det at være leder af et parti med kun et folketingsmedlem, der så har alle 50 ordførerskaber og to udvalgsposter?

»Jeg deltager i forhandlingerne om alt, hvad der handler om klima, finansområdet, erhverv, skatteområdet og retsområdet, mens Torsten Gejl tager hele social- og beskæftigelsesområdet,« siger Fock og tilføjer, at hun også selv har deltaget i alle forhandlinger med regeringen om coronakrisen.

Hun roser statsminister Mette Frederiksens lederskab under coronakrisen, men mener, at genåbningen af Danmark har været alt for restriktiv, og at de mange støttepakker burde have været grønnere. Ned

Det er klart, at det har en effekt på vælgerne med den larm, der har været.

JOSEPHINE FOCK, POLITISK LEDER, ALTERNATIVET

Ved forslag af 12. marts 2020 ændredes Epidemiloven på en lang række punkter, idet Folketinget ønskede at bakke op om regeringens muligheder for en hurtig og effektiv indsats over for coronaepidemien. Folketinget stod på mange måde over for en ukendt situation, hvor det bl.a. var uklart, hvor store omkostninger statskassen ville pådrage sig, hvis den lovsikrede erstatning til det private erhvervsliv i forbindelse med forebyggende foranstaltninger blev opretholdt.

Folketinget har til dels søgt at kompensere for dette ved vedtagelsen af en række hjælpepakker, der dog kun delvist dækker nogle af de udgifter, man har pådraget virksomhederne. Der er skabt et narrativ om, at virksomhederne skal være taknemmelige for de hjælpepakker, de har fået. Men faktum er, at erhvervslivet i over 100 år har haft ret til erstatning, når man politisk vælger at lukke dem helt eller delvist. Den rettighed fjernede politikerne to dage før de lukkede grænsen.

Hjælpepakkerne har dækket cirka en tredjedel af udgifterne, f.eks. husleje til lokaler, der står tomme, 75% af lønnen til medarbejderne, en omsætningsstøtte på max. 23.000 kr.

I dag er der skabt et langt bedre overblik over de reelle udgifter i forbindelse med de forebyggende foranstaltninger, når hjælpepakkerne er trukket fra, som if. Smvdanmark pr. primo juni af Finansministeriet er opgjort til 17,8 milliarder.

Statskassen bør – og ikke de private virksomheder – afholde denne udgift, hvilket vil være en direkte følge af at føre loven tilbage til dens oprindelige ordlyd med tilbagevirkende kraft til 12. marts 2020.

Derfor er vi en kreds af borgere, der har stillet et borgerforslag til Folketinget om at føre loven tilbage til ordlyden fra før 12. marts. Gå ind og støt det – det kan være relevant, hvis du:

-Selv er virksomhedsejer, typisk i oplevelseseller kulturbranchen

-Er/har været ansat i en af de hårdt ramte brancher, hvor konkurserne nu melder sig i stort antal. -Er en bekymret borger, der kan se uretfærdigheden i dette

www.borgerforslag.dk – Forlaget: Tilbageførelse af Epidemilovens §27 til ordlyden før 12. marts 2020

Stiller

Hån, isolation og social kontrol.

Når børn bliver udsat for psykisk vold, er vi som samfund langtfra gode nok til at hjælpe dem. Det mener Bente Boserup, der er seniorkonsulent i Børns Vilkår, hvor børn og unge kan ringe ind til den såkaldte Børnetelefon for at få hjælp.

Sidste år handlede mere end 700 samtaler på Børnetelefonen om psykisk vold, svarende til 1,6 pct. af alle samtaler på rådgivningslinjen. Det er den højeste andel i mere end 10 år, og det er »meget voldsomme ting, som børnene helt stille og roligt sidder og fortæller om«, siger Bente Boserup.

»Det er noget med at blive låst inde, hånet, nægtet mad og få at vide: ”Det er også din skyld, at vi har det så dårligt i familien”, eller: ”Det var bedre, hvis du ikke var blevet født”. Børn, der bliver kaldt grimme, tykke eller ludere af deres forældre. Så spørger børnene mange gange: Må de godt det?« siger Bente Boserup.

Da psykisk vold blev kriminaliseret sidste år, var et af politikernes fokusområder netop børnene. En undersøgelse fra Vive, Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd, viser, at ca. 5 pct. af alle børn bliver udsat for psykisk vold i hjemmet.

Siden loven trådte i kraft, er det dog langtfra væltet ind med politianmeldelser. I 2019 var der 53 anmeldelser om psykisk vold mod børn under 15 år, svarende til hver fjerde politianmeldelse af psykisk vold. Til sammenligning var der 6.867 politianmeldelser om fysisk vold mod børn samme år.

Forældre føler sig frikendt

Spørger man de socialrådgivere, der sidder og behandler sager om overgreb på børn, har de da også en tilbageholdenhed med at anmelde psykisk vold til politiet. Det fortæller Hanne Wibroe, der sidder i bestyrelsen for Dansk Socialrådgiverforenings faggruppe Børn, Unge og Familier.

Hun understreger, at socialrådgiverne har fokus på psykisk vold og sætter ind over for det. Det kan f.eks. ske ved at iværksætte tiltag over for forældrene. Loven har også gjort, at socialrådgiverne nu i dialogen med forældrene kan sige, at psykisk vold er ulovlig og strafbar.

»Så på den måde kan vi være meget mere tydelige,« siger Hanne Wibroe.

Men det er sjældent, at socialrådgiverne anmelder psykisk vold til politiet, fortæller hun.

»For det første vil forældrene så rette en meget stor vrede mod systemet, og det kan gøre det vanskeligere at få dem motiveret til at skabe forandringer i familien,« siger hun og fortsætter:

»Samtidig er det rigtig svært at løfte bevisbyrden. Og hvis der så ikke bliver rejst tiltale eller sigtelse, kan forældrene føle sig frikendt. Så ser de det som et bevis på, at de ikke har gjort noget forkert.«

Hun fortæller, at der typisk ikke vil være digitale beviser i form af f.eks. sms-beskeder fra voksen til barn, som kan underbygge anmeldelsen.

»Det er hele stemningen i hjemmet og den måde, man taler til et barn på. Det er enormt svært at bevise. Det er også der, vi netop må gå ind og afveje, om vi vil risikere, at politiet frafalder sagen pga. utilstrækkelige beviser. Så vil vi hellere undgå at anmelde det og så arbejde med det andet.«

Når der bliver rejst en politisag om overgreb mod et barn – om det så er fysisk eller psykisk vold – kan børnene blive henvist til et af landets fem børnehuse, hvor der sker en traumeudredning.

Katrin Samimi er psykolog ved Børnehus Sjælland og fortæller, at siden psykisk vold blev kriminaliseret, har børnehuset haft ganske få sager, hvor den psykiske vold har stået alene.

»Men hos de børn og unge, jeg har mødt, er det helt klart den psykiske vold, der forvolder mest smerte. Et blåt mærke forsvinder, men det der med at få at vide, at man ikke er god nok, eller at man aldrig skulle være blevet født. Det sætter nogle helt andre spor i sjælen,« siger hun.

Katrin Samimi peger på, at det kan være meget dilemmafyldt for børn og unge at skulle igennem en politiafhøring, da de ofte har en loyalitet over for deres forældre.

»De vil gerne have hjælp, men de ønsker ofte ikke, at mor og far kommer i fængsel,« siger hun, der håber, at flere børn, der er udsat for psykisk vold, bliver opsporet.

Skal børn oplyses mere?

Spørger man Bente Boserup fra Børns Vilkår, bør børn i højere grad oplyses om, hvad psykisk vold er.

»Jeg synes, det er en meget vigtig oplysning til børn, at det ikke er i orden. Det er en rettighed, de har nu, at de ikke skal ydmyges, hånes og

Børn, der bliver kaldt grimme, tykke eller ludere af deres forældre. Så spørger børnene mange gange: Må de godt det?

BENTE BOSERUP, SENIORRÅDGIVER HOS BØRNS VILKÅR, DER DRIVER BØRNETELEFONEN