Halvø fik kappet navlestrengen til fastlandet og blev fuglenes ø
Naturstyrelsen Thy fik præsenteret en idé og skaffede en pose penge, hvorpå der blev hyret en entreprenør, hvis gravemaskiner på larvefødder listede ud på tangen og fjernede 16.000 tons sand og skabte en 100 meter bred og halvanden meter dyb rende med kraftig strøm af fjordvand.
Og vupti, så havde man forvandlet en halvø til en fugleø med fred og ro til et frugtbart familieliv i sikkerhed for rovdyr.
I år har indflytningen i fuglenes kollektiver været massiv, og projektet har båret fugle med flere hundrede terner, vadefugle, måger og ænder på vingerne i en tid, hvor mange danske kolonirugende kystfugle er under voldsomt pres på grund af forstyrrelser og rovdyr.
Havneplads og havterner
»Halvøen blev gravet i midten af 1950’erne og fungerede som havn for Kystdirektoratet, da der skulle bygges høfder til kystsikring af Vestkysten på Agger Tange. De senere årtier har halvøen og havnen ligget ubrugt hen, og da ræve, hunde og mennesker frit har kunnet opholde sig på landtangen, har der aldrig været succesfulde fuglekolonier på stedet. Det var for farligt med for mange forstyrrelser for fuglene,« siger Henrik Schjødt Kristensen, der er klitplantør i Naturstyrelsen Thy.
Der kom skred i sagen og sandet, da ornitologen Arne Urvang fra Mors, som i mange år har ringmærket småfugle på Agger Tange, foreslog Naturstyrelsen at forvandle den fugletomme halvø til en ø, der kunne friste kystfuglene.
Hunden og fanden løs
»Jeg har i mange år oplevet havterner og fjordterner forsøge at etablere sig, men efter kort tid har de givet op, fordi de er blevet skræmt væk. Tidligere har der været mink og ræv på landtangen, men de senere år er luftning af hunde blevet det største problem for ynglende kystfugle. En hund, der er løs, eller som løber i for lang snor, kan i løbet af kort tid ødelægge en hel ynglesæson for jordrugende terner og vadefugle. Derfor var det en nærliggende tanke at kappe landtangens forbindelse til fastlandet og lade Krik Sandø opstå som en livsforsikring til de sårbare ynglefugle, der ikke tåler at blive forstyrret væk fra deres reder,« siger Arne Urvang.
Spærring som sikkerhed
Naturstyrelsen skaffede til gravearbejdet knap 200.000 kr. fra EU, der gav støtte til etablering af fugleøer, og Danmarks Naturfredningsforening donerede 25.000 kr. til hjælp for kolonisterne på sandøen.
»Strømmen i renden mellem sandøen og fastlandet er kraftig, men for en sikkerheds skyld har vi lagt en flydespærring ud, så ræve eller mårhunde ikke kan komme i land, hvis de skulle blive fristet til at gå i vandet for at komme over til fuglekolonierne. Særligt mårhunden har ry for at kunne svømme til øer og æde æg og unger, men flydespærringer har mange steder vist sig at være perfekte til forebyggelse af rovdyr, der vil gå i land,« siger Henrik Schjødt Kristensen.
Snart afgang mod syd
Krik Sandø på Agger Tange ved Limfjordens vestlige munding har i år fået sit gennembrud som fuglenes ø, hvor terner, vadefugle og ænder i store antal har succes med ynglen i sikkerhed for ræve, mårhunde, hunde og deres ejere
Mens højsommeren er over os, er årets unger fra fugleøen ved at se, om vingerne kan bære.
Alle de ynglepar, der har haft rede på øen, er lykkedes med æg og unger. Ternernes ungfugle skal allerede i august være klar til at indlede deres efterårstræk. Havterner, fjordterner, splitterner og dværgterner er blandt de første trækfugle, som forlader os om efteråret for at søge mod frostfri fiskepladser sydpå.
Sandøen ligger i Krik Vig, og er cirka 2,4 hektar stor. På grund af aflejringer af sand i vigen øst for øen vil den formentlig vokse de kommende år.
Havterne Fjordterne Dværgterne
Klyde Hættemåge Sølvmåge Splitterne Knarand Rødben Stor præstekrave
Gråand Strandskade Toppet Skallesluger
Jan Skriver er journalist og fotograf. Læs flere artikler om natur på