Små bevægelser i Danmarks retning, mens frustrationerne simrer
Lørdag voksede Danmarks rabat, og støttekronerne til de coronaramte lande blev skåret ned. Håbet om en aftale lever, men ikke uden frustrationer.
Lørdag eftermiddag fik turisterne omkring pommes frites-boden på Place Jourdan prominent selskab, da i hvert fald fire regeringschefer – fra Luxembourg, Belgien, Estland og Malta – lagde vejen forbi for at smage på de legendariske varer.
Med placeringen få minutter fra Eu-rådsbygningen udgør stedet et oplagt udflugtsmål under forhandlingerne om EU’S budget og den genopretningsfond, der optager unionens regeringschefer i denne weekend.
Nu er det så heller ikke de fire lande, der har voldt flest kvaler indtil nu. I forhandlingerne synes stemningen mellem de stridende fraktioner mindre gemytlig end ved frites-boden. Den bulgarske premierminister, Boyko Borisov, kritiserede f.eks. sin hollandske kollega Mark Rutte for at ville være »Europas politi«.
Frustrationen skyldes, at Rutte ikke vil gå med til en stor genopretningsfond, med mindre han får mulighed for at bremse udbetalinger til lande, som ikke har gennemført tilstrækkelige reformer.
Opgøret er et af topmødets store enkeltstående, men lørdag eftermiddag kunne der anes en mulig løsning mellem Ruttes krav om vetoret mod udbetalinger og de 26 andre landes modstand mod at give en sådan vetoret. Et forslag om, at udbetalinger fra hjælpefonden kan indbringes for Det Europæiske Råd, der udgøres af de 27 regeringschefer, skulle senere lørdag underkastes juridiske eksperter for at se, om det kan gøres solidt nok til at tilfredsstille det hollandske krav om kontrol.
Kunsten bliver at ramme en balance, hvor Holland føler sig tryg ved at låne penge ud, men hvor det samtidig ikke bliver en ydmygelse for modtagerlandene.
I nærige Danmarks retning
Mens Holland sloges med alle andre, kunne Danmarks statsminister Mette Frederiksen konstatere, at lørdagens forhandlinger gik i hendes retning på to centrale områder, omend udviklingen ikke er voldsom.
Det første er rabatten. Danmark, Sverige, Østrig, Holland og Tyskland står til igen i næste budgetperiode at få rabat på deres Eu-bidrag. For de tre førstnævnte foreslog Eu-formand Charles Michel lørdag, at den hæves med hhv. 25, 25 og 50 mio. euro om året.
Altså en dansk gevinst på 186 mio. kr. Samlet når den danske rabat dermed op på 1,65 mia. kr.
Den anden udvikling i Danmarks retning skete, da de 500 mia. euro, der skal gives i direkte Eu-støtte til trængte lande fra genopretningsfonden på i alt 750 mia. euro, blev skåret ned til 450 mia. euro. Samtidig blev den andel, der skal gives som lån, forhøjet fra 250 mia. til 300 mia. euro. Danmark ønsker så lidt støtte som muligt i forhold til lån.
I forhold til størrelsen på det samlede Eu-budget var der ingen ændringer. Men det forsøger Danmark sammen med Holland, Sverige og Østrig stadig at få gennemtvunget.
De fire lande, der gerne vil se sig selv ”sparsommelige”, fik lørdag morgen en frustreret Twitter-hilsen fra den polske premierminister.
»Der er en gruppe lande, som vi kalder nærige, som kalder sig selv sparsommelige, som vil have et mindre bidrag til det budget, som vi kalder budgettet til genopbygning af Europa,« skrev Mateusz Morawiecki.
Pres på Orbán
Ifølge flere diplomater var Borisov og Morawiecki langtfra de eneste, der følte sig frustrerede over udviklingen i de sparsommeliges retning. Dertil kom irritation over en tilrettelæggelse af topmødet, der reelt betød meget spildtid uden realitetsforhandlinger fredag.
Lørdag gav dog en vis grund til optimisme om en mulig aftale på dette topmøde.
»Nogle synes, det går for langsomt, men ingen vil kaste håndklædet i ringen,« som en kilde udtrykker det.
Blandt smøremidlerne var en beskæring af midler fra den såkaldte budgetmargin på 15 mia. euro, hvoraf de 3,7 mia. med det samme blev brugt som nye strukturmidler til de fattigste regioner i Europa. Af den pulje blev 2,1 mia. euro med det samme placeret hos Ungarn.
Ungarn er den hårdeste modstander af en mekanisme i det nye budget, der vil gøre det muligt for et kvalificeret flertal at trække Eu-støtte fra et land, hvis de vurderer, at det bryder retssikkerheden. Premierminister Viktor Orbán truer med veto mod hele budgettet, medmindre mekanismen bliver pillet ud.
Lørdag blev prisen for Orbán således forhøjet med 2,1 mia. euro, hvis han fastholder den modstand.
Der er en gruppe lande, som vi kalder nærige, som kalder sig selv sparsommelige
MATEUSZ MORAWIECKI, POLENS PREMIERMINISTER – PÅ TWITTER
RABATTER
I budgetforhandlingerne er der lagt op til, at fem lande skal have rabat på deres Eu-bidrag.
I et kompromisforslag, der blev fremlagt lørdag, blev der lagt op til at hæve rabatterne til Danmark, Sverige og Østrig. Dermed ser forslaget således ud (2018-priser):
Danmark: 1,65 mia. kr.
Tyskland:
Holland:
Østrig:
2,1 mia. kr.
Sverige:
27,3 mia. kr.
11,7 mia. kr.
6,1 mia. kr.
Danmarks nuværende rabat udgør i år 1,1 mia. kr.
Danmarks Eu-bidrag ventes i år at blive på 21,9 mia. kr. (2020-priser).