En bølge af drab har opskræmt kriseramte amerikanske storbyer
Økonomisk krise og konflikter mellem politi og minoritetsgrupper er nogle af de mulige årsager til en brat stigning i antallet af mord og skyderier i en række af USA’S storbyer.
Skuddene faldt, mens hovedstadens fejring kulminerede i et overdådigt festfyrværkeri.
20 minutter over ni om aftenen den 4. juli, på USA’S uafhængighedsdag, var det grillarrangement, som Crystal Mcneal havde stablet på benene i Anacostia-kvarteret i Washingtons østlige ende, netop overstået.
Som gademedarbejder i Washingtons kommune med fokus på at forhindre voldskriminalitet arbejder Crystal Mcneal hver dag med folk fra udsatte og kriminelle grupper, og den festlige sammenkomst i det overvejende sorte kvarter handlede om at skabe opbakning bag dette arbejde.
Efter arrangementet, mens fyrværkeriet bragede løs over hovedstadens tage, ventede hun i sin bil på sønnen Davon Mcneal, der var løbet hen til en ven for at hente høretelefonerne til sin mobiltelefon.
Han kom aldrig tilbage, for på vej hen til bilen blev den 11-årige Davon fanget i et skyderi og ramt i hovedet.
»De har myrdet min søn,« skreg Crystal Mcneal, mens drengen udåndede i hendes arme, ifølge fremstillingen i det lokale dagblad Washington Post.
Den tragiske og tilfældige historie fra Washingtons voldsplagede slumkvarter var bare 1 af 16 skuddrab i byen, der har 700.000 indbyggere, i de første 10 dage af juli.
I 2019 blev der myrdet 166 personer i hovedstaden – og med 98 drab hidtil i år frygter myndighederne, at det vil gå endnu værre i 2020.
Selv om hvert tredje drab i hovedstaden ikke opklares, er der håb om, at gerningsmændene til drabet på Davon Mcneal kommer for retten. En 18-årig mand er i hvert fald anholdt i sagen, mens fire andre, alle i begyndelsen af 20’erne, eftersøges.
Problemet er ikke isoleret til Washington. I juni var der 205 skudepisoder i New York – det højeste antal i denne måned siden 1996. I Chicago frygter man, at 2020 med indtil videre ca. 350 mord kan blive det blodigste år siden midten af 1990’erne.
Antallet af drab målt i forhold til befolkningens størrelse er ca. fem gange så højt i USA som i Danmark, men ligger langt under niveauerne fra 1980’erne og 1990’erne. Nu advarer eksperter om, at den positive tendens kan være i færd med at vende.
»Vi har set en klar stigning i drab i en række byer, bl.a. New York og Washington. Niveauet af voldskriminalitet er også meget højt i f.eks. Baltimore og i Chicago,« siger Gary Lafree, professor i kriminologi ved University of Maryland og tidligere formand for sammenslutningen af amerikanske kriminologer.
»Der må gøres noget for at stoppe denne blødning,« siger han.
Farlig Ferguson-effekt
Det bliver ikke nødvendigvis nemt, for det ekstraordinært høje antal skudepisoder kommer på et tidspunkt, hvor forholdet mellem politi og borgere er spændt til bristepunktet i mange storbyer.
George Floyds voldsomme død under en anholdelse i midtvestlige Minneapolis i slutningen af maj udløste den største bølge af protester mod politivold og racisme i fem årtier.
At et nedbrud i relationerne mellem politiet og lokalsamfundet kan få stor indflydelse på udviklingen i voldskriminaliteten, blev demonstreret efter et andet politidrab for få år siden.
I august 2014 blev Michael Brown, en 18-årig sort mand fra Ferguson, en forstad til storbyen St. Louis, skudt af det lokale politi. Drabet udløste store protester i området og fik konsekvenser, lang tid efter demonstrationerne var stilnet af.
I årene efter drabet på Michael Brown steg antallet af mord i St. Louis med over 50 pct. Det har fået nogle forskere til at tale om en såkaldt Ferguson-effekt, når lokale politistyrker trækker sig fra opgaver i nærområdet, og borgerne undlader at ringe til politiet, hvilket i kombination får kriminaliteten til at stige eksplosivt.
Trumps splittende stemme
I et valgår er en så kraftig stigning i voldskriminaliteten naturligvis et politisk sprængfarligt emne. Donald
I 2018 var der ifølge tal fra FBI 16.214 drab i USA, et fald på 5 pct. i forhold til året før.
Omkring 62 pct. af drabene blev opklaret, mens tallet var 35 pct. for voldtægt og 30 pct. for røverier.
Set over hele perioden fra 1965 til 2018 blev ca. 65 pct. af alle drab opklaret.
Der er store forskelle fra by til by: I 2018 blev 66 pct. af drabene i Washington opklaret, men kun 32 pct. i nabobyen Baltimore.
Kilde: FBI, Washington Post, Baltimore Sun
Trump har da også på det seneste forsøgt at relancere sin valgkamp under sloganet ”lov og orden”.
Indtil videre har det tilsyneladende kun givet begrænset gevinst: En meningsmåling fra tv-stationen ABC viste sidste uge, at kun 32 pct. af amerikanerne støtter præsidentens håndtering af racerelationerne efter George Floyds død.
»Præsidenten har i utrolig høj grad været en stemme, der splitter på dette område,« siger Gary Lafree.
Ekstreme paroler
I den modsatte lejr fremføres også paroler, der af mange opfattes som ekstreme, f.eks. at skære politiet drastisk ned eller afskaffe det i sin nuværende form.
Målinger har vist, at et flertal af amerikanerne er mod sådanne nedskæringer.
Hvor debatten lander, kan meget vel afhænge af, i hvor høj grad udviklingen med flere drab og skyderier bider sig fast efter krise og massearbejdsløshed.
»Det er svært endnu at sige, hvor dyb og langvarig denne tendens er,« siger Gary Lafree.
Indtil videre er USA dog langtfra det orgie af vold og drab, man oplevede i f.eks. 1990’erne.
I staten New York toppede antallet af drab med 2.605 i 1990. I de senere år har tallet ligget omkring 600.
»Vi er stadig langt fra niveauerne set i perioden med meget høj kriminalitet fra slutningen af 60’erne til begyndelsen af 90’erne,« siger Lafree.
POUL FUNDER LARSEN
OPKLARINGSPROCENT ER LAV