Jyllands-Posten Søndag

Ingen følelser, som er blevet undersøgt, har vist sig at have et universelt eller prototypis­k udtryk.

-

LISA FELDMAN BARRETT, PROFESSOR VED NORTHEASTE­RN UNIVERSITY I BOSTON, USA

som kan være det, de vindende judokæmper­e har følt, da stolthed ikke udtrykkes med et smil. Ifølge Dacher Keltner behøver smil ikke være forbundet med glæde, men det betyder ikke, at smil ikke er forbundet med følelser. Der findes mange forskellig­e smil, som f.eks. udtrykker morskab, interesse eller sympati, mener han.

Med andre ord mener Alan Cowen,

Dacher Keltner og deres kolleger, at følelser kan aflæses af andre. Det er bare mere komplicere­t, end vi troede. De vil gerne se, om software kan kortlægge, hvordan følelserne på deres udvidede liste vises ved hjælp af kombinatio­ner af ansigtsudt­ryk, nonverbal brug af stemmen, bl.a. tonefald, og kontekstue­lle signaler.

Konteksten er afgørende

Revisionis­terne er stadig ikke overbevist. Ifølge Lisa Feldman Barrett kan det ikke dokumenter­es, at fysiske bevægelser i ansigtet eller kroppen i sig selv har en bestemt psykologis­k betydning.

Begge sider mener, at kontekst er afgørende for at forstå, hvad ansigtet viser. Men

Lisa Feldman Barrett spekulerer på, hvor meget kontekst en pålidelig vurdering kræver. Er det nok at vide, at en person er til begravelse eller jobsamtale? Eller skal man også vide, at personen ikke føler noget for den afdøde eller har spist for meget til frokost og nu har ondt i maven under jobsamtale­n?

Det har jeg selv erfaring med fra min research til denne artikel. Da jeg ville kontakte Carlos Crivelli, bed jeg mærke i billedet af ham på universite­tets hjemmeside. Han ser sammenbidt ud og har helt åbne øjne. Udtrykket virker udfordrend­e – måske endda fjendtligt. Jeg spurgte ham, hvad han havde følt og evt. forsøgte at udtrykke på billedet. Han lo.

»Billedet er taget til et visum til USA. Jeg måtte ikke smile og tænkte vel bare, at jeg skulle have det overstået.«

Uden denne uventede kontekst ville jeg have formodet ud fra hans ansigt, at han var vred eller uvenlig – og jeg ville have taget fejl.

© New Scientist

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark