En uge i rosérealiteternes tegn

Uge 29 går på hæld. For de fleste danskere en uge midt i ferien, hvor vejrudsigtens utrættelige budskab om vekslende skydække og byger næsten kan få nogle til at længes tilbage på arbejde. Når man nu ikke rigtig har den vanlige udlandsrejse som flugtmulighed.

Den begrænsende udrejse har fået os til at vende blikket indad i en form for post-coronaudgave af Hedeselskabets gamle motto: Hvad udad tabes, må indad vindes. Museer melder om kødannelser som sjældent set, og sommerhusudlejerne savner (næsten) ikke tyskerne. Og i lige netop denne uge har tilstrømningen til landets nordligste punkt været større end ellers. Det er ”Hellerupuge” i Skagen; betegnelsen for den uge, hvor en karavane af polotrøjer i douce farver er kørt den lange vej til toppen af Danmark – for at mødes over en aperol spritz, bobler og et fadfuld hummere sammen ligesindede. De rige, de smarte – og dem, der gerne vil være det. En særlig dansk kloning af Beverly Hills og Sunny Beach. Engang mødtes de ferierede i Gl. Skagen på solnedgangspladsen og ”klappede solen ned”.

Engang for længe, længe siden pådrog den kulturradikale landligger Poul Henningsen sig forsamlingens vrede, da han fra sin tilbagetrukne position i klyngen tørt konstaterede: ”Nå, så gik lorten ned igen”. På de kanter skal man ikke gøre grin med hvad som helst. Sådan er det også i dag, når området summer af opulent hyggesnak og brummen fra potente biler uden anhængertræk foran Ruths Hotel, der er epicentret for denne realityudgave af virkeligheden. En på mange måder larmende kulisse, hvor man godt kan snige sig ubeset gennem menneskemængden i bukser, der ikke er Rungsted Havn-røde og tænke over, om ugens optrin skal tages som et lige-op-i-ansigtet-udtryk for, at vores samfund, som vi ellers anser for at være overmåde homogent, alligevel er mere delt, end vi går rundt og tror i alle de andre uger. Det nærmer sig i hvert fald det skamløse, hvordan rige unge udstiller deres materielle lykke – og så i Jantes hjemland.