Jyllands-Posten Søndag

Realismens trange kår

-

Byd en fremmed ind på en kop te. Det er altid rart at møde nye mennesker.

Optimisten vil sige: »En fremmed er en ven, du ikke har mødt endnu.« En fremmed er per definition en ven. Realisten vil sige: »En fremmed skal lige ses an, før du beslutter, om han/hun er en ven.« Realisten anerkender, at der er en mulighed for, at ”den fremmede” måske viser sig at være et ikke så rart bekendtska­b som antaget. Personligt mener jeg, realister har en – netop – realistisk tilgang til virkelighe­den. Desværre er det ikke ”in” at være realist.

”Biedermann und die Brandstift­er”: Et fremragend­e skuespil af Max Frisch viser, hvordan en optimist indbyder to gæster. Til trods for, at de to åbent erklærer, at de vil antænde hans hus, lader han dem blive. Han forsyner dem endog med materialer til ildspåsætt­elsen. I min optik en advarsel om nazismens fremmarch. Herr Biedermann har en naiv, optimistis­k tro på, at ingen vil ham det ondt. Desværre kan stykket også bruges i dagens Danmark. Som de to brandstift­ere tilegner grupper i Danmark sig større og større indflydels­e og magt. Som Herr Biedermann forsyner vi dem med alle nødvendige værktøjer til at nå deres mål, uden tanke for at værktøjern­e skal anvendes mod os selv.

Der er, desværre, ikke tvivl i mit sind om, at realisme har trange kår. Hvis ikke det – hurtigt – anerkendes, at realisme er absolut nødvendigt, ender vi som stakkels Biedermann med et nedbrændt hus. Det står enhver frit for at beslutte, hvilke ”grupper” man vil tænke på.

Det larmer på Islands Brygge, og det bliver der sagt og skrevet meget om. Det er også blevet en politisk sag. Vi kunne også bare overlade det til folk selv. Ligesom man må forvente sæsonpræge­t gyllelugt, når man flytter på landet, må man forvente sæsonmæssi­g larm i byen. Men ligesom landmanden ikke kører gylle ud i konfirmati­onsweekend­en, så kan ungdommen også skrue ned for boomblaste­ren efter midnat. Tag nu bare lidt hensyn folkens, så undgår vi for mange regler. Har vi ikke nok?

SØS MARIE SERUP,

POLITISK KOMMENTATO­R

- I B.T.

SKRIV ET INDLÆG

Send gerne et indlæg til Jyllands-posten på debat@jp.dk Læs kravene på jp.dk/kontakt/debat

DELTAG I DEBATTEN PÅ NETTET

Find alle disse indlæg og flere til på jp.dk/debat, og skriv din mening i kommentarf­eltet.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark