Den generte stjerne endte med et kompliceret privatliv og en ikonisk Tour-status

Joop Zoetemelk måtte ikke kun kæmpe med problemer i sit privatliv, mens han ventede på at få opfyldt alle cykelrytteres drøm. Efter seks andenpladser i Tour de France kom forløsningen for hollænderen, som i et eksklusivt interview afslører, at han stadig

Det var cyklen, der bragte den stille fyr frem til de lykkelige stunder. Det var også cyklen, der skaffede den nu 73-årige Joop Zoetemelk en overvældende opmærksomhed, der indimellem har været med til at gøre hollænderens liv besværligt. I hvert fald indtil han atter kunne cykle sig væk fra alle problemerne.

Onde tunger har kaldt ham klodset og sky. Andre har hæftet sig ved hans forsigtige, generte fremtoning, der stod i skarp kontrast til de selvbevidste konkurrenter Eddy Merckx og Bernard Hinault.

Selv siger Joop Zoetemelk, at han har det fint med at være i fokus, men »ikke i for lang tid ad gangen«. Han har imidlertid været nødt til at leve med det siden 1970’erne, hvor han begyndte at sikre sig sin fremtrædende plads i Tour de France-historien. 16 gange har han gennemført løbet. Seks gange er han endt som nummer to. Én gang har han vundet det hele og gjorde sig udødelig i sit hjemland.

»Jeg har stadig mange fans og er meget populær i Holland. Det lyder lidt for meget at sige, men det er sandheden,« siger Joop Zoetemelk og griner afvæbnende.

Sådan fremstår han ofte, selvudslettende og tøvende med at bringe sig selv i centrum, siger Jacob Bergsma, forfatter til to bøger om Joop Zoetemelk – senest ”Joop Zoetemelk – Ongezien”.

»Han er altid blevet set som en meget stille fyr, der ikke altid er glad for at tale med andre mennesker. Men sådan er det slet ikke, når man lærer ham at kende,« siger han.

Den mere åbne side af Joop Zoetemelk blev bl.a. åbenbaret for Jacob Bergsma, da han blev indviet i en dyster historie, som hollænderen ikke har delt med selv sine tætteste holdkammerater.

Det dramatiske privatliv

Livet blev både lykkeligt og kompliceret, da den unge hollænder forelskede sig i en fransk kvinde.

Som 25-årig valgte Joop Zoetemelk at gifte sig med kvinden, og så blev hverdagen kaotisk. Biluheld og smertefulde svigt sneg sig ind i hans liv, mens forelskelsen begyndte at blive overskygget af konens stigende alkoholproblem.

Han overvejede at søge skilsmisse, men droppede det af frygt for at miste retten til at se sin søn og datter. Senere skulle han angiveligt have sagt, at »hvis jeg ikke var blevet suget ind i din familie, havde jeg haft en meget mere succesfuld karriere« til sin svigerfar.

»Det er lidt privat med den historie, og jeg har ikke sagt, at det spillede så meget ind på min karriere. Privatlivet var ikke på toppen på det tidspunkt. Men når jeg sætter mig på cyklen, giver jeg mig maksimalt ud og glemmer alt,« siger Joop Zoetemelk.

Særligt ét løb havde evnen til at få ham til at glemme privatlivets problemer.

»Alle ryttere drømmer om at vinde Tour de France. For mig var det også Touren, der tændte mig allermest. Jeg havde bare nogle konkurrenter, som på det tidspunkt var langt bedre end mig,« siger han.

I begyndelsen forsøgte han forgæves at overvinde Eddy Merckx, en af historiens mest succesfulde cykelryttere med fem Tour-sejre. Da belgieren trak sig tilbage i 1978, trådte Bernard Hinault frem som den næste store stjerne.

»Det var to ryttere, sportsmænd, som virkelig var ekstraordinære. Jeg har stadig lidt kontakt med dem. Bernard kommer nogle gange hos mig, og jeg besøger ham. Det er rart. Når man har været sportsmand på så højt et niveau, har man været vant til, at der ikke bliver givet noget væk. Men uden for konkurrencen spiste vi sammen og hyggede os. Det var meget svært at slå dem. Det var lidt ”heldigt” for mig, at Bernard i 1980 havde lidt problemer,« siger Joop Zoetemelk med henvisning til Bernard Hinaults knæskade, der tvang ham til at udgå af løbet.

Både i 1978 og ’79 havde Bernard Hinault henvist Joop Zoetemelk til den andenplads, som hollænderen efterhånden var blevet vant til at indtage.

»Man omtaler ham stadig som den evige toer i Holland. Hvis man taber et valg i Holland, bliver man kaldt ”politikkens svar på Joop Zoetemelk”. Men det er helt urimeligt. Han vandt jo nærmest ligeså mange løb som Eddy Merckx. Men selvfølgelig har det hjulpet meget på hans eftermæle, at det til sidst lykkedes for ham at få forløsningen,« siger Jacob Bergsma.

Den store forløsning

Hollænderne strømmede til den franske hovedstad med toge, biler og fly, indtil der til sidst stod mere end 100.000 hollændere på Champs Elysees.

Folk stod med kikkerter for at kunne se noget, forklarer Jacob Bergsma om den junidag i 1980, hvor Joop Zoetemelk endelig vandt Tour de France:

»Hans sejr beviste over for os hollændere, at vi også kunne vinde de største internationale sportsbegivenheder. To år forinden havde vi tabt VM i fodbold, så det var et vigtigt tidspunkt, at vi så en af vores landsÅrets Tour de France er udsat, men en sommer uden cykling? Nej, vel ...

For at udfylde savnet kigger Jyllands-posten i en serie på 23 afsnit tilbage på de største øjeblikke og dramaer i etapeløbets historie.