Jyllands-Posten Søndag

EN VERDEN PÅ SPEED

- PETER ROSENDAL, WEEKENDRED­AKTØR

Krydstogti­ndustrien er et sørgeligt billede på alt det, der er galt med den globaliser­ede verden, hvor nogle få mennesker hygger sig, mens resten må leve med konsekvens­erne, siger den norske succesforf­atter Tomas Espedal i serien "Tanker i en krisetid".

Espedal er klar i spyttet, når han ser tilbage på de seneste måneder. Han synes, at det har været et »vidunderli­gt« forår under coronakris­en, bl.a. fordi hans hjemby, Bergen, har været forskånet for horderne af larmende turister. Han hæfter sig ved, at krisen generelt har mindsket masseturis­men, som han mener trækker alt muligt skidt og møg med sig og er et symbol for en verden på speed. Det er provokeren­de udsagn fra nordmanden, men de er også værd at tænke over.

I Milano, Italien, fik en helt bestemt fodboldkam­p i februar en afgørende rolle for spredninge­n af coronaviru­ssen, mener mange. Korrespond­enterne Jette Elbæk Maressa og Carsten Ellegaard har talt med fans i både Bergamo og Valencia om den stærkt omdiskuter­ede kamp med flere end 45.000 tilskuere, der har fået skyld for at få smitten til at eksplodere i de to byer.

Mange børn har haft det svært under coronakris­en, for det kan være svært at forstå, hvad det egentlig er, der foregår, hvis man kun er 10 år.

Fotograf Mads Frost har besøgt en sommerlejr i Ry for børn fra sårbare familier. Børnene har i en lille uge fået lov til at glemme alle bekymringe­r for i stedet at lege og hygge sig med nye kammerater. Det er der kommet en fin fotofortæl­ling ud af.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark