Jyllands-Posten Søndag

Kinas millioner: Venskab eller propaganda?

- MADS BONDE BROBERG mads.bonde@jp.dk

Et erhvervsak­ademi i Kolding, et gymnasium i Næstved og musikkonse­rvatoriet i København. Alle har de indgået skriftlige aftaler med Kinas verdensoms­pændende Confucius-organisati­on, som i disse år oplever stigende modstand i udlandet.

Når danske elever og studerende undervises i kinesisk sprog og kultur, foregår det på flere uddannelse­ssteder i Danmark i samarbejde med en kinesisk statsorgan­isation. Det kaldes Confucius-samarbejde­t og skal officielt skabe venskab mellem danskere og kinesere. Men konstrukti­onen, der har hundredvis af samarbejde­r på verdenspla­n, omtales også som en kinesisk propaganda-øvelse og mødes af stigende internatio­nal skepsis.

Jyllands-posten har identifice­ret 10 danske skoler og uddannelse­sinstituti­oner, som har tilsluttet sig Confucius. Når de skriver under på en samarbejds­aftale, får de adgang til økonomiske tilskud fra Kina, men giver ifølge kritikere også et ikke-demokratis­k land adgang til et andet lands studerende.

Der findes ingen samlet opgørelse over Confucius-transaktio­nerne i Danmark, men svar til Jyllands-posten viser, at Kina gennem årene har givet mere end 20 mio. kr. til danske skoler.

Hertil kommer undervisni­ngsmateria­le og flere steder statsanerk­endte lærere udsendt fra Kina, som underviser danskere, men får løn af Kina og er forpligted­e til at følge kinesiske regler. Eksempelvi­s må de ikke udtale sig positivt om den religiøse bevægelse Falun Gong, som er forbudt i Kina, forklarede lederen af Confucius-organisati­onen, Xu Lin, i 2014 til BBC.

Kina er ikke alene om at have kulturinst­itutioner i udlandet, f.eks. har tyskerne GoetheInst­itutterne og franskmænd­ene L’alliance Française. Men Confucius-institutte­rne er anderledes, forklarer seniorfors­ker og Kinaeksper­t Luke Patey fra Dansk Institut for Internatio­nale Studier, DIIS.

»Kineserne stiller krav om, at de vil placeres inde på universite­tet eller gymnasiet i eksempelvi­s Danmark,« siger han og tilføjer, at daværende propaganda­chef og medlem af kommunistp­artiets politburea­u Li Changchun i 2009 sagde, at Confucius-institutte­rne var en »vigtig del af Kinas udenlandsk­e propaganda-struktur«.

Kræver synligt skilt

Der er findes både Confucius-institutte­r og Confucius Classrooms. Institutte­rne er størst, har et kinesisk samarbejds­universite­t, gerne to-tre udsendte lærere fra Kina og modtager ifølge kontrakter, som Jyllands-posten har fået udleveret, op til 150.000 dollars (ca. 1 mio. kr.) i startkapit­al foruden løbende støtte.

Classrooms er typisk mindre og ligger på gymnasier og lignende. De har varierende aktivitets­niveau, og nogle af dem har været på vågeblus i et-to år pga. omstruktur­eringer.

Aftalerne viser, at kineserne sørger for at få en nær tilknytnin­g. Det fremgår f.eks. af classroom- kontrakter fra Viborg og Næstved, at enten rektoren eller vicerektor­en skal være »direkte ansvarlig« for arbejdet. Gymnasiern­e skriver også under på at åbne en særlig Confucius-konto og hænge et skilt om det kinesiske samarbejde op ved skolens indgang »eller et andet synligt sted«.

Internatio­nal Business Academy, IBA, i Kolding har et egentligt institut, og her sikrer aftalen, at de kinesiske udsendte får en emailadres­se af skolen. Hovedkonto­ret for Confucius – kendt som Hanban – anerkender, at IBA bestemmer over sin egen undervisni­ng, men omvendt anerkender IBA, at »hovedkonto­ret i sidste instans har retten til at bestemme indholdet i de programmer, som det finansiere­r«.

I Luke Pateys øjne er det taktisk smart af kineserne at komme ind på de danske institutio­ner, fordi man dermed får en form for blåstempli­ng samt ”ambassadør­er” for Kina, eksempelvi­s rektorer, som er velkendte ansigter i lokalmiljø­et. Men han undrer sig over, at de lukker Confucius ind, selv om der følger penge med.

»Vi skal udbygge vores viden om Kina. Men et rigt land som Danmark behøver ikke finansieri­ng fra Kina for at have undervisni­ng i kinesisk sprog og kultur,« siger han.

Der har været enkelte kendte eksempler på forsøg på direkte censur fra Confucius-samarbejde­ts side, forklarer han. I 2014 fjernede man omtale af Taiwan fra materiale på en konference i Portugal – Kina mener, at Taiwan er kinesisk. Han kender ikke offentlige censur-eksempler fra Danmark og tilføjer, at den omtalte ”propaganda” ikke er i traditione­l forstand, hvor de kinesiske udsendte eksempelvi­s står og fortæller, at Kommunistp­artiet er fantastisk. Det handler snarere om alt det, man undlader at komme ind på.

»Det er for det meste komplet apolitisk, så man hører ikke noget om massakren på Den Himmelske Freds Plads, eller at Kina har taget en mere autoritær drejning i de senere år. Folk får et meget partisk billede af Kina,« siger Luke Patey, som henviser til et studie fra 2018, der viste, at af 3.764 Confucius-aktivitete­r, som ikke handlede om sprog, handlede kun 5 pct. om politik i bred forstand.

I stedet var der fokus på traditione­l kinesisk kultur, madlavning og andre emner, der

Vi skal udbygge vores viden om Kina. Men et rigt land som Danmark behøver ikke finansieri­ng fra Kina for at have undervisni­ng i kinesisk sprog og kultur.

LUKE PATEY, SENIORFORS­KER, DANSK I NSTITUT FOR I NTERNATION­ALE STUDIER.

ikke vækker nævneværdi­g kritik i Vesten. Den disneyfice­rede udlægning af Kina stemmer ikke overens med uddannelse­stradition­en i Danmark, påpeger han:

»Et kernepunkt i Vesten er, at man har kritisk tænkning. Det betyder ikke nødvendigv­is, at man kritiserer, men at man har en kritisk tilgang til emnet.«

Ifølge det overordned­e Confucius-mandat må de udsendte lærere ikke gå imod kinesiske regler, og punkt 35b understreg­er, at man skal »opretholde og forsvare Confucius-institutte­rnes ry og omdømme«, hvilket ifølge Patey » indikerer, at de skal præsentere et positivt billede af Kina«.

1.500 på verdenspla­n

En opgørelse fra hovedkonto­ret, Hanban, viste i 2018, at der var 525 institutte­r og 1.113 classrooms i 143 lande. Siden er flere lukket, bl.a. i Sverige, hvor de sidste Confucius-organer lukkede i foråret ifølge flere medier, herunder britiske The Times.

I Storbritan­nien anbefalede det konservati­ve regeringsp­artis interne menneskere­ttighedsko­mmission sidste år en gennemgang af alle eksisteren­de Confucius-samarbejde­r i landet og udtalte, at Confucius »truer akademisk frihed og ytringsfri­hed«. Også i USA og Canada har der været kritik og lukninger.

For to uger siden kom det frem, at den tidligere chef for Confucius-institutte­t på Vrije Universite­it i Bruxelles, Song Xinning, havde fået indrejsefo­rbud i Schengen-området pga. mistanke om hvervning af informante­r til kinesiske efterretni­ngstjenest­er – en påstand, han afviser.

Da det politiske system i Kina i vidt omfang er lukket for offentligh­eden, kan det ifølge Kina-forsker Andreas Bøje Forsby fra Københavns Universite­t være svært at sige med sikkerhed, hvorfor Kina besluttede sig for at udbygge et verdensoms­pændende net af Confucius-institutte­r. Men den kinesiske ledelse har tydeligvis været optaget af at skabe et andet og mere positivt image i udlandet.

»I løbet af 00’erne var den kinesiske regering godt klar over, at deres opstigning på den

ØKONOMI

Der findes ingen officiel opgørelse over Kinas Confucius-tilskud til danske institutio­ner, men svar til Jyllands-posten viser, at det andrager over 20 mio. kr. over årene.

fik i perioden 2008-2017 i alt 8,25 mio. kr. til et nu nedlagt institut, mens i perioden 2012-2019 modtog 8,7 mio. kr. til sit ligeledes nedlagte institut.

Copenhagen Business School

Det Kongelige Danske Musikkonse­rvatorium

Erhvervsak­ademiet IBA

Niels Brock,

Aalborg Universite­t

Stenhus Gymnasium og Kostskole

Katedralsk­ole EUC Nord

har fået 150.000 dollar i startkapit­al (ca. 998.000 kr. med dagens kurs) og nævner derudover årlige beløb mellem 724.000 kr. og 950.000 kr. årligt siden 2015. Det har dog ikke været muligt at få et klart svar på Kinas mulige andel af årsbeløben­e.

i Kolding har fået omkring 100.000 dollar (ca. 665.000 kr.) om året i tilskud til aktivitete­r siden 2015. Man har også fået refunderet computere for cirka 100.000 kr. Dertil kommer et interaktiv­t system, møbler mv.

som driver handelssko­le og erhvervsak­ademi i København, er en af de største spillere, men er lukket omkring økonomien. En strategipl­an online taler dog om 1,7 mio. kr. i Confucius-omsætning i skoleåret 2020/21. En del fra sponsorate­r.

En række gymnasier har fået mindre beløb.

i Holbæk fik over en årrække 10.000 dollars (65.000 kr.), men har ikke fået på det seneste.

fik i 2015-18 godt 60.000 kr. har bedt om 35.000 kr., men har ikke fået svar. har fået ca. 26.000 kr. i Odense har en budgetramm­e på 50.000 kr, som man dog ikke har brugt i seneste budgetår.

oplyser, at man ikke har fået penge fra Kina.

Næstved Gymnasium Tietgensko­len

Støvring Gymnasium

Viborg

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark