Præsident Xi Jinping fører en hårdere kurs
Kina har under den nuværende præsident udviklet sig i en mere autoritær retning med øget overvågning og mindre frihed til f.eks. politisk uenighed.
Siden den nu 67-årige Xi Jinping blev generalsekretær for Kinas kommunistparti i 2012 og Kinas præsident i 2013 er landet gået i en mere repressiv retning.
Overvågningen er øget, og særlige pointsystemer registrerer flere steder nidkært den enkelte borgers opførsel. Går man over gaden uden at se sig for, spiller for høj musik på et tog eller betaler man ikke en retsregning, kan man f.eks. miste retten til at booke en fly- eller togbillet, har magasinet Wired beskrevet.
Det muslimske folkeslag uighurerne i Nordvestkina udsættes for undertrykkelse og har i tusindtal været i genopdragelseslejre. I Hongkong har en ny ”sikkerhedslov” fjernet en stribe rettigheder for borgerne i den tidligere britiske koloni.
Partiet styrer Kina, Xi styrer partiet
Ifølge bogen ”The World According to Xi” (Dansk: ”Verden ifølge Xi”) af professor og Kina-ekspert Kerry Brown ønsker præsidenten et stort og stærkt Kina, der respekteres i verden og går i samme takt. Kina skal for alt i verden ikke som tidligere i historien være en svag og splittet nation, der lader sig dominere af udenlandske kræfter, f.eks. japanske og britiske.
Partiet skal sikre et fasttømret Kina ifølge Xi (kineserne sætter efternavnet først). Og derfor er partiets rolle kraftigt styrket under ham.
»Indtil Xi overtog roret, virkede det (partiet, red.) næsten til at være blevet bare én af flere konkurrerende kræfter,« står der i bogen.
Nu er partiet hovedkraften, og der er krav om partikomitéer på alle virksomheder af en vis størrelse, lige som partiet sætter sig tungere på universiteterne.
Censuren har også fået flere muskler, og ude i verden skal kinesiske diplomater nu opføre sig mere aggressivt, som man bl.a. så det i sagerne om Jyllands-postens coronategning og en Kina-kritisk statue foran Christiansborg.
Internt i det mere magtfulde parti har Xi sat sig på styringen, eksempelvis ved at være formand for et usædvanligt stort antal udvalg. En antikorruptionskampagne har også hjulpet ham af med flere rivaler.
Understøttet af (stats)medierne dyrkes Xi som person i et omfang, der formodentligt ikke er set i Kina siden personkulten om formand Mao. Mange universiteter underviser i hans tankegods, ”Xi Jinping-tænkning”, som tillige er blevet officielt vedtaget som en del af kommunistpartiets linje.
Udviklingen er også beskrevet af Forsvarets Efterretningstjeneste.
»Xi Jinping har samtidig centraliseret magten yderligere i Kinas Kommunistiske Parti omkring sig selv og sine nærmeste rådgivere. Der tolereres i stadigt mindre grad andre udlægninger af den politiske udvikling end den officielle. Magtkoncentrationen i Kinas Kommunistiske Parti kommer også til udtryk gennem styrkelse af partiorganisationen på alle administrative niveauer i det politiske system og af partienheder i kinesiske virksomheder, i uddannelsessystemet og i kinesiske medier,« står der i seneste risikovurdering.
gratis. Hvis nogen kommer med penge til dig, og du ikke giver noget andet tilbage, så giver du din opmærksomhed, din hjerne. Vi stiller studerendes hoveder til rådighed,« mener Dansk Folkepartis uddannelses- og forskningsordfører, Jens Henrik Thulesen Dahl, som vil have området undersøgt.
I forvejen har uddannelses- og forskningsminister Ane Halsboe-jørgensen annonceret, at et udvalg skal granske dansk-kinesiske forskningssamarbejder efter artikler i Jyllands-posten og Politiken om bl.a. selskabet
Hikvision og forskning i dna. Dansk Folkeparti foreslår konkret at udvide udvalgets opgaver til også at omfatte Confucius.
Venstres ordfører, Ulla Tørnæs, bakker op om at undersøge Confucius.
»Det er noget, som ministeren bør tage meget, meget alvorligt. Vi skal se seriøst på, hvordan vores samarbejde med et land som Kina skal være på hele det akademiske område. Og det siger jeg i lyset af, at jeg er varm tilhænger af, at danske studerende rejser ud i verden, og at vi også kan tiltrække unge udefra. Det vinder vi ved på sigt, men her er noget, som vi er nødt til at tage alvorligt,« siger Ulla Tørnæs, der hæfter sig ved, at samarbejderne ofte er indgået »i en anden tid«:
»Den udvikling, der er sket i Kina, og Kinas internationale rolle er gået i en anden retning end det, vi troede og satsede på for 20 år siden,« siger hun.
Ministeren kan ikke give kommentarer pga. ferie, men Socialdemokratiets ordfører,
Bjørn Brandenborg, skriver:
»Udvalgets arbejde skal stadig afgrænses nærmere, så det er lidt for tidligt her og nu at lægge sig fast på form og indhold. Men det er selvfølgelig noget, som vi er opmærksomme på at se på, om det også skal omfatte uddannelsessamarbejde.«
Den kinesiske ambassade i København er blevet stillet en række spørgsmål til denne artikel. Den har ikke svaret på de enkelte spørgsmål, men i en overordnet kommentar fra den politiske afdeling lyder det:
»Confucius-institutter og classrooms i Danmark er etableret i fællesskab mellem kinesiske og danske universiteter ud fra et princip om fælles respekt, venlig drøftelse, lighed og fælles fordele. De har spillet en vigtig rolle i kinesisk-danske medmenneskelige udvekslinger og sprogundervisning. Beskyldningerne mod dem er grundløse, og de medmenneskelige udvekslinger mellem vore to lande skal ikke politiseres.«