Ups! Den britiske dronning blev forvekslet med et berømt passagerskib
I 1953 fik en fejllæsning af et telegram afgørende indflydelse på en højspændt storpolitisk situation i Iran – først nu er sagen kommet frem i dagens lys. Shahens kujonagtige opførsel og konstante planer om flugt var virkelig et problem for USA og England
Queen Elizabeth.
Det er som bekendt navnet på den britiske dronning, men det er også navnet på et berømt passagerskib, der under Anden Verdenskrig blev anvendt som troppetransportskib, og som siden af rederiet Cunard Line i årene fra 1946 til 1968 var passagerskib i fast rutefart mellem USA og England.
At forveksle dronningen og et passagerskib synes umiddelbart umuligt, men det var rent faktisk, hvad der skete i februar 1953 i forbindelse med en alvorlig storpolitisk krise, hvor oliestaten Iran var i centrum.
Det var i 1953 USA og Storbritanniens agt at vælte den siddende iranske regering, idet man frygtede, at Sovjetunionen ville få for stor indflydelse på Irans enorme olieressourcer.
Historikeren Richard Aldrich fra Warwick University i England siger til Jyllands-posten, at hvis den spektakulære fejllæsning ikke var sket, var kuppet i 1953 efter alt at dømme løbet ud i ørkensandet. Et kup, der siden sikrede den iranske shah noget nær status som diktator i Iran.
For at forstå, hvordan en fejltolkning af et telegram, der blandt andet rummede ordene » a message from Eden and Queen Elizabeth«, kunne få så altafgørende en betydning, er det nødvendigt at skrue tiden tilbage til 1941.
For at hindre, at Irans olieressourcer faldt i tyskernes hænder under Anden Verdenskrig, besatte Storbritannien og Sovjet i 1941 Iran og pressede den regerende tyskvenlige shah Reza Pahlavi til at abdicere til fordel for sin blot 22-årige søn, Mohammad Reza Pahlavi, der støttede de allierede, der trak sig ud af landet i 1946.
Det tophemmelige telegram
I 1951 blev Mohammed Mossadeq regeringschef i Iran, og han nationaliserede hurtigt det store britiskejede olieselskab Anglo-persian Oil Company. Nationaliseringen udløste voldsomme protester fra både Storbritannien og USA, der støttet af shah Mohammad Reza Pahlavi orkestrerede et kup mod det sovjetvenlige styre. I første omgang så det ikke ud til at lykkes, hvorfor shahen flygtede til Rom, hvorfra han dog vendte retur efter nogle måneder.
Var shahen flygtet permanent, ville kuppet som nævnt næppe være blevet til noget, og Sovjetunionen ville formentlig have fået meget stor indflydelse i Iran – ikke mindst i forhold til landets olieressourcer, fastslår historikerne. Derfor blev der gjort en stor indsats for at overtale Mohammad Reza Pahlavi til at blive i landet.
Den 27. februar 1952 modtog den amerikanske udenrigsminister, John Foster Dulles, et tophemmeligt telegram fra den amerikanske ambassade i London, der havde fået en melding fra den britiske udenrigsminister, Anthony Eden:
Telegrammet lød således:
»Udenrigsministeriet har i eftermiddag informeret os om modtagelsen af en besked fra Eden og Queen Elizabeth, der giver udtryk for bekymring over den seneste udvikling omkring shahen, og at han nærer et stærkt håb om, at vi kan overtale ham til ikke at forlade landet.«
Sagen var, at den britiske udenrigsminister befandt sig om bord på den britiske oceanliner ”Queen Elizabeth” på vej over Atlanten. Den unge britiske dronning Elizabeth, der overtog tronen i januar 1952, men som først blev kronet i sommeren 1953, havde absolut intet med sagen at gøre.
Men sådan opfattede amerikanerne i første omgang telegrammet og sendte det til USA’S ambassadør i Teheran, Loy Hendersson, der straks viderebragte beskeden til shahen.
Fortiede misforståelsen
Allerede dagen efter, at shahen blev informeret om Edens og ”dronningens opfordring” til at blive i Iran, blev man klar over, at der var sket en fejllæsning/fejltolkning af telegrammet, og både USA’S udenrigsminister, John Foster Dulles, og præsident Dwight D. Eisenhower modtog en melding fra udenrigsministeriet, i hvilken man beklagede, at telegrammet var blevet misfortolket.
I et rundsendt telegram fra det amerikanske udenrigsministerium hed det blandt andet:
»Queen Elizabeth refererer naturligvis til skibet og ikke (gentager: ikke) til regenten.«
Men både John Foster Dulles og Dwight D. Eisenhower lod som ingenting og lod misforståelsen leve.
Den iranske shah havde generelt et godt forhold til det britiske kongehus – og især til den 27-årige dronning, som Mohammad Reza Pahlavi mødte, da han i 1947 en overgang boede på Buckingham Palace i London. Ifølge historikeren Richard Aldrich var dronningens navn i telegrammet sandsynligvis det, der fik shahen til at forblive i Iran, hvor
efter kuppet og afsættelsen af den sovjetvenlige regeringschef, Mohammed Mossadeq, blev endeligt gennemført.
Mossadeq blev formelt afløst af Fazlollah Zahedi, men shahen fik frem til sin afsættelse efter ayatollah Ruhollah Khomeinis og præstestyrets kup i 1979 endnu mere magt i Iran.
Det var under en generel research i omstændighederne omkring kuppet i 1953, at Richard Aldrich i National Archives i Washington sammen med sin kollega Rory Cormax fra universitetet i Nottingham stødte på en sagsmappe, der rummede det centrale telegram og andre relaterede dokumenter.
Overraskende samling dokumenter
Skønt alle dokumenter i relation til kuppet i 1953 ikke længere er hemmeligstemplede, har telegrammet aldrig været offentliggjort, og Richard Aldrich kalder sit fund for »den mest overraskende samling dokumenter, han er stødt på i sine 40 år som historiker«.
»Hvis shahen var flygtet i foråret 1953, ville det ikke have været muligt at engagere folket i kuppet. For MI6 og CIA var det bydende