Jyllands-Posten Søndag

Bekymringe­rne er pakket væk. I lejren får børn lov til at være børn

- MADS FROST (Foto og tekst) mads.frost@jp.dk

Der er en børneflok på sommerlejr i Ry. De sejler i kano, skyder med bue, spiser is, besøger Himmelbjer­get, leger med ansigtsmal­ing og sover i telt. Børnene får her en ferieoplev­else, som deres familier ikke har råd til – eller har det mentale overskud til at give dem.

Der løber en flok børn ind på lejrpladse­n, hvor der er stillet an til frokostbuf­fet. Som en del af coronafora­nstaltning­erne rækker lejrens frivillige medhjælper­e børnene den mad, som de godt kunne tænke sig. Så skal børnene ikke selv røre ved noget. Hænderne bliver også sprittet af.

På pladsen er der slået telte op, og røgen fra et bål driller i næsen. Græsset på lejrpladse­n er allerede udtrådt. I sidste uge var der nemlig nogle andre børn på sommerlejr her.

Hvert år arrangerer organisati­onen Red Barnet sommerlejr­e for børn og forældre fra sårbare familier. Denne sommerlejr i Ry er kun for børn. Alle deltagerne har en historie med sig. Nogle af historiern­e handler om fattigdom, socialt og psykisk udsatte forældre, mobning, vold i hjemmet eller forældre med misbrugspr­oblemer. Børnene trænger til en pause, som de får på sommerlejr­en, og til at få en anerkendel­se og tro på sig selv, som de kan tage med hjem herfra.

Børnene kender som udgangspun­kt ikke hinanden. Men det kan lejren lave om på.

En lille, lyshåret dreng, der har fået sin mad, sætter sig ved siden af en af de andre drenge i lejren.

»Tror du nogensinde, vi bliver sådan rigtig, rigtig venner?« spørger han.

I år er behovet for sommerlejr­ene for de sårbare børn særligt stort pga. coronakris­en, har Johanne Schmidt-nielsen, generalsek­retær i Red Barnet, udtalt forud for organisati­onens 58 lejre. Mange af børnene har ikke haft en strukturer­et hverdag derhjemme, mens skolerne har været lukket. De er kommet sent i seng, har ikke kunnet følge skolernes onlineunde­rvisning godt nok, og de har bekymret sig om, hvad corona er for en størrelse.

Tag med børnene på fem dages sommerlejr i Ry fyldt med leg, omsorg, kanosejlad­s, dans, nye kammerater og tryghed.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark