Jyllands-Posten Søndag

På toppen af Danmark

Udsigt og friske skaldyr – så er det sommer. De 2 Have har landets måske bedste placering, og frokosten er i det hele taget godkendt.

- NIELS LILLELUND lillelund@jp.dk

DE 2 HAVE

PIGTRÅD I PUBBEN

Hvis man gik og troede, at nu er snart alt ved det gamle, og nu skal vi snart have en drink og synge fodboldsan­ge på pubben arm i arm og det hele, må man tro om igen. Ganske vist begynder dørene så småt at åbne, men også de engelske pubber har måttet tage deres forholdsre­gler for at sikre, at kunderne holder afstand – en enkelt endda med drastiske forholdsre­gler. Det skriver food&wine. The Star Inn i byen St. Just, en kystby i Cornwall, har installere­t et elektrisk hegn, der skal forhindre kunderne i at komme for tæt på baren, som stadig synes at tiltrække folk helt naturligt. Det er ejeren, farmeren Johnny Mcfaddens, måde at minde kunderne om, at der i øjeblikket kun er bordserver­ing, hvad der har været svært for stamkunder­ne at forstå. Initiative­t har gjort ham berømt i verdenspre­ssen. Også amerikansk­e Fox News vil tale med ham, og han lover på forhånd, at han kan hjælpe Trump med et hegn mod Mexico.

SLUT MED HANSENS ESKIMO

Som tidligere meddelt på denne plads er den amerikansk­e Eskimo Pie død og borte. Nu følger danske Hansens Is det amerikansk­e forbillede og vil finde et nyt navn til den bekendte pindis med chokoladeo­vertrukket vaniljeis og solbærsylt­etøj. Navnet Eskimo er et levn fra »en gammel og mere uoplyst tid«, meddeler Hansens Is i en pressemedd­elelse. »Det er en stor beslutning for os og forbundet med en vis portion vemod, men vi er bestemt ikke for stolte til at lade os oplyse og kigge på, hvordan vi agerer ansvarsful­dt i vores samtid,« siger salgsdirek­tør i Hansens Is Anders Eibye Hansen om ændringen af det angiveligt stødende navn. Hansens Is vil kalde isen for O’payo, som er navnet på den chokolade, isen beklædes med. Premier Is har dog foreløbig (i skrivende stund) ingen planer om at ændre navnet på den kendte Kæmpe Eskimo.

 ??  ??

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark