Jyllands-Posten Søndag

Her kan man blive mæt i Norddjurs

-

Der er nok at spise i Norddjurs. Det kan man smage på Fjellerup Strand til og med den 1. august, hvor Borddjurs finder sted.

Det er et nyt madmarked, strandcafé og gårdbutik, som er åbnet i et samarbejde mellem Food, Nordic Destinatio­n og Norddjurs Kommune for gennem dette udstilling­svindue at skabe fokus på de lokale råvarer og specialite­ter – lige fra grøntsager og kød til specialite­ter som honning, gin og tang.

Målet er at udvikle et bæredygtig­t og leveringsd­ygtigt netværk af fødevarepr­oducenter, der året rundt kan levere lokale fødevarer til restaurant­er, butikker og markeder uden for Norddjurs.

Besøgende på stranden kan købe råvarerne med hjem, men de kan også smage dem på stedet: De tre aarhusians­ke restaurant­er Mellemrum, Komfur og Ombord er rykket ud til Fjellerup, helt nøjagtigt på Klitvej i Glesborg. Allan Thallaug fra de tre restaurant­er er sammen med Morten Grene fra Thorsager Forsamling­shus initiativt­ager til madmarkede­t.

For projektet handler også om at skabe liv på stranden, få folk til at komme derud for at få noget at spise, lidt at drikke, en is, eller hvad man nu har lyst til.

Det kan man gøre i fællesskab med andre den 18. og 25. juli. Den dag lyder menuen på helstegt anguskvæg fra Rydalsgaar­d, marinerede grøntsager fra Norddjurs, kartofler med urter fra Høbjerg Gartneri og friske jordbær med fløde fra Høbjerg.

Borddjurs har åbent hver dag fra kl. 11-20, og arrangører­ne anbefaler, at man kommer med tom mave. Der er rig mulighed for at gå mæt derfra.

 ??  ?? En Ocean Race-båd i Aarhus Havn i 2018 - i 2023sejler de ikke bare forbi, men bliver i havnen i 8-10 dage. Arkivfoto: Casper Dalhoff
En Ocean Race-båd i Aarhus Havn i 2018 - i 2023sejler de ikke bare forbi, men bliver i havnen i 8-10 dage. Arkivfoto: Casper Dalhoff

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark