Jyllands-Posten Søndag

Ocean Race kommer først til Aarhus i 2023

-

Organisati­onen bag verdens længste offshore kapsejlads har taget konsekvens­en af effekterne af covid-19pandemie­n og besluttet at udskyde sejladsen et år.

Coronakris­en får nu også konsekvens­er for verdens længste offshore kapsejlads, The Ocean Race.

Sejladsen bliver udskudt i et år, og det betyder, at det først bliver i foråret 2023, at sejladsen kommer til Aarhus, hvor den har stopover.

Det betyder, at sejlerne holder pause i Aarhus i 8-10 dage, så der bliver mulighed for en helt anden folkefest, end da bådene i kapsejlads­en i 2018 rundede inderhavne­n i Aarhus Havn og sejlede af sted igen med det samme, et såkaldt fly-by.

»Vi har forståelse for, at The Ocean Race bliver udskudt, ligesom mange andre events er blevet det. Vi vil sammen med The Ocean Race og Aarhus fortsat arbejde med at skabe de bedste rammer i 2023 for sejlerne og de mange besøgende i Aarhus under kapsejlads­ens stopover,« siger direktør i Sport Event Denmark Lars Lundov i en pressemedd­elelse.

Borgmester Jacob Bundsgaard (S) er enig:

»Vi glæder os nu til 2023 og til at byde de spektakulæ­re både velkommen på havnen i Aarhus. Vi må vente et år mere på oplevelsen, men med et så stort event, som besøger 10 byer verden over gennem 9 måneder, er det forståelig­t, at den nuværende internatio­nale situation giver anledning til nogle ændringer i planlægnin­gen.«

Værtsbyern­e i 2022/23 bliver der ikke ændret ved. Ud over Aarhus vil The Ocean Race også besøge Alicante, Kap Verde, Cape Town, Shenzhen, Auckland, Itajai, Newport, Haag og Genova.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark