Han ville give arbejderne gode hjem

Den modernistiske pioner Edvard Heiberg tegnede Nordens første funktionalistiske hus, stod direktøren for Bauhaus nær og udviklede sociale teorier om arkitektur, der er højst relevante i dag. I Heibergs eget hus i København mødte vi hans barnebarn Jakob.

Jeg tænker ofte og med stor taknemmelighed tilbage på jer fire, og i mit liv vil jeg ikke være jer foruden. Hos jer mærkede jeg, hvor meget vi har til fælles, og det går op for mig, hvilken sentimental hund jeg angivelige marxist må være.«

Den gammeldags skrivemaskineskrift med de tyske sætninger fortsætter ned ad det gulnede stykke papir. Brevet begyndte »Lieber Edvard Heiberg« og slutter med en flot svunget underskrift, hvor navnet »Hannes Meyer« kan tydes. I hjørnet står en dato samt et bynavn, der røber brevskriverens opholdssted: Stoleschnikow pereulok 7, Moskva, den 11. november 1931.

Flere porøse ark knitrer mellem Jakob Heibergs fingre, når han tager dem op af den store kasse, han netop har sat frem på bordet. Den bugner af farfarens dagbøger, arbejdstegninger og fotoalbums. Efterladenskaber fra et foretagsomt og engageret liv viet til byggekunst.

»Der er ikke nogen særlig orden i det,« beklager Edvard Heibergs 64-årige barnebarn.

Eftermiddagssolen kigger ind gennem de sydvestvendte vinduer og bader funkisvillaens store opholdsrum i et behageligt lys. Edvard Heiberg tegnede den til sig selv og sin familie i 1938 og boede her til sin død i 1958. Huset ligger i et hyggeligt villakvarter i bydelen Vanløse i København og er forblevet i familiens eje.

Smalle døre fører ind til de små kamre, der lig

ger rundt om den overdådige stue – bygningens naturlige midtpunkt og mødested. Mellem to soveværelser udgør en hemmelig gennemgang i form af en garderobe uden bagvæg en finurlig detalje. Den elegante, velgennemtænkte og samtidig beskedne indretning gør bygningen til et vigtigt og et af de mest sociale eksempler på funkisstilen i Danmark.

»Som man kan se, er det et ret lille hus. Edvard var meget optaget af idéen om at minimere. Det var jo tanken, at medlemmer af arbejderklassen skulle gives mulighed for at få et ordentligt hjem. Selv om der skulle økonomiseres med pladsen. Og det overførte han også til sine egne huse,« siger Jakob Heiberg.

Bauhaus’ teoretiker

De fleste andre såkaldte progressive og moderne arkitekter fra samme periode byggede villaer til sig selv i velhaverkvartererne nord for København. Den mere ydmyge placering her i Vanløse har med Heibergs politiske engagement at gøre og hans kritik af borgerskabets værdier og livsstil.

I en årrække inden husets opførelse boede han selv i det almennyttige boligbyggeri, han var med til at tegne. Heiberg ville mærke på egen krop, om hans bygninger var vellykkede og funktionelle.

»Huset er karakteristisk for Edvard og meget smukt. Det vidner om hans æstetiske kunnen,« siger villaens arving som svar på, hvorfor han for tiden kæmper for at få farfarens hjem fredet.

Jakob Heiberg kaster endnu et blik på Meyers brev. Det er kun et blandt mange fra hans hånd, der flyder i kassen. Alle fire medlemmer af familien Heiberg – Edvard, hans hustru Ellen Margrethe og deres to børn – er i Meyers tanker, fremgår det.

I den næsten 90 år gamle skrivelse fra Moskva til København mindes han, hvordan venskabet med Heiberg spirede kort forinden, nemlig da de to arkitekter virkede i den tyske by Dessau som henholdsvis direktør og professor på den berømte skole for kunsthåndværk og arkitektur: Bauhaus. Dermed udgør korrespondancen vigtig dokumentation for det tætte venskab mellem to af den tidlige modernismes centrale skikkelser.

I kassen ligger også Edvard Heibergs underskrevne femårige kontrakt med Bauhaus fra maj 1930. Ifølge det forrevne dokument lå den årlige hyre på 6.100 reichsmark.

»Arkitekturforståelsen var under hastig udvikling på det tidspunkt, og Edvard var med til at skabe filosofien bag Bauhaus. Han var meget teoretisk funderet og havde stor indflydelse på Hannes Meyer,« siger Jakob Heiberg, der selv er uddannet arkitekt fra Kunstakademiet i København.

Fra 1928 til 1930 var Meyer den mellemste – og den dag i dag noget undervurderede – i rækken af i alt tre direktører for Bauhaus. Han står stadig i skyggen af både sin forgænger på posten, Walter Gropius, og sin efterfølger, Ludwig Mies van der Rohe. Først i 2017 blev vigtige bygninger af Meyers hånd fra Bauhaus-årene optaget på Unescos liste over verdenskulturarv.

Optaget af klassekampen

Udover skelsættende idéer om byggekunst delte Meyer og Heiberg politisk overbevisning.

»Dine breve er mig altid en glæde, og det er opmuntrende at høre, hvordan du udvikler dig. At du udfører så store opgaver for partiet er virkelig forfriskende,« skriver Meyer den 23. juni 1932 fra Moskva.

Om sin farfar siger Jakob Heiberg:

»Han var meget kritisk over for de kapitalistiske samfund.«

»Han var jo kommunist. Han var meget optaget af klassekampen og de svages forhold i sam

EDVARD HEIBERG

Edvard Heiberg (1897-1958) var en norsk-dansk arkitekt og modernistisk pioner. Han opførte Nordens første funktionalistiske hus i København i 1924.

Efter at have forladt Norge i 1916 for at gå på Arkitektskolen i København blev han en del af Danmarks kulturelite omkring arkitekten Poul Henningsen samt forfatterne Hans Kirk, Hans Scherfig og Otto Gelsted. Radikaliseret af kampen om Bauhaus Dessau i 1930, hvor skolens leder Hannes Meyer blev fyret, meldte han sig ind i Danmarks Kommunistiske Parti. Edvard Heiberg rejste ved flere lejligheder i Sovjetunionen og var meget inspireret af byggestilen derovre, særligt konstruktivismen, som anses for en forløber til Bauhaus-skolen, og hvor fokus er på geometriske former og at vise selve konstruktionen frem. På grund af sine kommunistiske holdninger blev Edvard Heiberg professionelt set kørt ud på et sidespor efter Anden Verdenskrig. Han blev sortlistet af boligselskaberne, fik ikke lov til at bygge så meget og hans karriere sygnede hen. Edvard Heiberg var søn af Jacob Wilhelm Rode Heiberg, der en årgang var borgmester i Oslo. Udover husene i hhv. Virum og Vanløse stod Edvard Heiberg også bag en række boligkomplekser, herunder Danmarks første højhuse i form af punkthusene 1, 2 og 3 ved Bellahøj. I begyndelsen af 1939 købte Edvard Heiberg en grund i Vanløse og opførte et nyt hus til sig selv og sin familie. Den bestod af hustruen Ellen Margrethe samt sønnerne Andreas og Kasper på henholdsvis 15 og 11 år. Da huset stod færdigt, beskrev han det i fagbladet Arkitekten: »Huset indeholder en stor opholdsstue og fire smaa soveværelser til to store drenge, min kone og mig selv«. Huset er på 95 kvadratmeter plus 46 kvm kælder ifølge Leif Leer Sørensens biografi "Edvard Heiberg og dansk funktionalisme – en arkitekt og hans samtid 1897-1958" fra 2000. Stuen udgør husets naturlige samlingspunkt. Fotos: Jens Malling