Eksperter kalder strid om coronahåndtering for uskøn
Det er højst usædvanligt, at uenighed mellem regeringens to fremmeste sundhedsfaglige rådgivere bliver udstillet offentligt.
»Det er slet ikke kønt, men samtidig lever vi i et demokrati. Selvfølgelig rører det her noget ved befolkningens tillid til de beslutninger, der bliver truffet.«
Sådan lyder kommentaren fra Jes Søgaard, professor i sundhedsøkonomi ved Syddansk Universitet, til, at det i medierne i flere omgange er kommet frem, at regeringens to fremmeste sundhedsfaglige rådgivere, Søren Brostrøm, direktør i Sundhedsstyrelsen, og Kåre Mølbak, faglig direktør i Statens Serum Institut, tilsyneladende ikke har været enige om rådgivningen til regeringen om indsatsen mod coronavirus.
Senest offentliggjorde BT fredag en mail, hvor Søren Brostrøm skrev, at han af sundhedsfaglige grunde ikke kunne anbefale en nedlukning af skoler, børnehaver og vuggestuer. Denne mail blev afsendt syv timer før det pressemøde den 11. marts, hvor statsminister Mette Frederiksen lukkede det danske samfund ned. I mailen skrev Søren Brostrøm også, at han havde drøftet sagen med Kåre Mølbak, hvilket er blevet udlagt, som at han tager Kåre Mølbak til indtægt for indholdet i mailen.
Men efter BT’S artikel har Kåre Mølbak sendt en mail til Politiken, hvori han fastslår, at han ikke delte de bekymringer, som Brostrøm gav udtryk for, og at han bakkede op om beslutningen om nedlukningen den 11. marts.
Kjeld Møller Pedersen, der også er professor i sundhedsøkonomi ved Syddansk Universitet, kalder sagen i offentligheden for »højst usædvanlig«.
»Det er uhyre sjældent, at man offentligt udstiller denne uenighed. Det er meget, meget uskønt. Udadtil udstiller man ikke den form for uenighed i embedsværket,« siger Kjeld Møller Pedersen.
Han undrer sig især over Kåre Mølbaks nye mail.
»Når jeg ser den e-mailkorrespondence, der har været i tiden op til den 11. marts mellem Kåre Mølbak eller Statens Serum Institut og Sundhedsstyrelsen, er det svært at se, at Kåre Mølbak har sagt fra,« siger han.
Central uenighed
Mette Frederiksen begrundede den 11. marts nedlukningen med, at det var »myndighedernes anbefaling«. Hun har tidligere været kaldt i samråd i Folketinget, og mens Dansk Folkepartis Kristian Thulesen Dahl på Twitter har skrevet, at »det begynder at ligne decideret vildledning af befolkningen«, har Venstre truet med at kalde Mette Frederiksen i samråd igen.
For Jes Søgaard kommer dette fokus på beslutningsprocessen for tidligt, i forhold til at coronakrisen endnu ikke er overstået.
»For det vil være ulykkeligt, hvis befolkningen begynder at sætte spørgsmålstegn ved alt det her om afstand, håndhygiejne osv. For det er det, som får os igennem en anden bølge. Sådan er det på godt og ondt i et demokrati, at det snavsede vasketøj kommer frem, men jeg synes godt, at det her kunne have været lidt mere koordineret fra embedsmændenes side,« siger Jes Søgaard.
Han vurderer, at uenigheden mellem Brostrøm og Mølbak kan bunde i, at Søren Brostrøm mere end noget andet er en sundhedsfaglig embedsmand med tradition i lægefaget, hvor man som udgangspunkt ønsker evidens for, at noget virker, før man iværksætter en behandling.
»Alt var nyt i spørgsmålet om coronavirus – i hvert fald i den vestlige verden. Derfor stod Brostrøm i begyndelsen af marts i samme situation som f.eks. sin kollega Anders Tegnell i Sverige og havde det synspunkt, at når man ikke ved noget, så skal man nok fastholde et eller andet i retning af ikke at gøre så meget,« siger Jes Søgaard.
Jyllands-posten har lørdag skrevet og ringet til Søren Brostrøm og Kåre Mølbak. Ingen af dem vendte tilbage.
Det er allerede besluttet, at en uvildig ekspertgruppe ledet af professor emeritus Jørgen Grønnegård Christensen skal kulegrave den politiske håndtering af coronakrisen. Det ser Kjeld Møller Pedersen frem til:
»Der må vi håbe på, at det kommer frem, hvad der konkret er blevet sagt.«
Følg retningslinjerne
Det er meget, meget uskønt. Udadtil udstiller man ikke den form for uenighed i embedsværket.
KJELD MØLLER PEDERSEN, PROFESSOR I SUNDHEDSØKONOMI, SYDDANSK UNIVERSITET
Efter genåbningen af Danmark er smittetrykket i Danmark igen begyndt at stige. Hans Jørn Kolmos, professor ved Klinisk Mikrobiologi ved Syddansk Universitet, siger, at diskussionen ikke bør få danskerne til at tvivle på, hvad der er rigtigt at gøre, når det gælder coronavirus.
»Retningslinjerne er krystalklare, og dem skal vi efterleve. Lige præcis i en tid, hvor smittetallene igen begynder at stige, er det vigtigere end nogensinde, at vi efterlever de forholdsregler, der én gang har vist sig at være effektive,« siger han.