Klimaet rokker ved Danmarks fiskefauna
Strømlinede hajer og flade rokker svømmer i stigende grad omkring i de danske farvande. Det skal vi vænne os til.
Ålefisker Olav Petersen fra fiskerlejet Staun vest for Nibe kiggede en ekstra gang, da han en tidlig morgen i juni tømte en af sine ruser, der står på lavt vand i Limfjorden.
For pludselig dukkede en haj op mellem alt godt fra fjorden i det bløde morgenlys på dækket. En lille én, ganske vist, men en haj, dét var det. Ikke meget større end en arbejdshandske.
Det viste sig at være den kun fjerde dokumenterede småplettede rødhaj fra Limfjorden gennem tiderne. Bifangsten denne morgen blev endnu et vink med en hajhale om, at der sker forandringer under overfladen af de danske farvande.
»Efter årtusindskiftet har der været en klar tendens til flere hajer og rokker i havet omkring Danmark. På det seneste har jeg stort set hver uge fået oplysninger om rokker og hajer, der er fanget i de danske farvande. Og sidste efterår fik vi det første dokumenterede fund af en gøgerokke fra Danmark,« siger fiskespecialisten Henrik Carl fra Statens Naturhistoriske Museum, Københavns Universitet.
Han leder Fiskeatlasprojektet (www.fiskeatlas.dk), der samler ny viden om de fiskearter, der lever i de salte danske farvande eller optræder på gæstevisit.
Adskillige arter af rokker og hajer har svømmet i farvandene omkring Danmark i århundreder. Det nye er, at de bliver dokumenteret og registreret oftere og oftere. Og tilsyneladende dukker flere og hidtil ukendte arter op på vores breddegrader.
Tre nye rokkearter på to år
»Den globale opvarmning er med til at give os flere arter af rokker og hajer, end vi tidligere har set. I november fik Danmark gøgerokken som ny art, og sidste år i juni blev en storplettet rokke dokumenteret første gang, da den blev fanget i Jammerbugten. Året før var det den småplettede rokke, som blev fanget flere steder i Danmark,« siger Henrik Carl, der påpeger, at man i reglen ved meget lidt om de nye arters biologi.
Pludselig dukker de op, men selv fiskefagfolk ved ikke, hvor de kommer fra, og hvad de foretager sig i de danske farvande.
Sømrokken er dog en af de arter, som man længe har kendt fra Kattegat, hvor den optræder hyppigt – blandt andet mellem Læsø og Anholt.
I efteråret 2016 fangede DTU Aqua i et trawltræk syd for Læsø flere tusinde sømrokker i den hidtil største kendte forekomst af arten i Danmark. Sømrokken er også dokumenteret i Nordsøen, Skagerrak, Storebælt og Øresund.
Store antal kendes også fra hajernes verden, hvor pighajer jager i stimer, der kan tælle mange hundreder eller tusinde.
Også sildehajen, der kan blive tre meter lang, er kendt for at optræde i større stimer i
Nordsøen, men de senere år er der blevet længere mellem forekomsterne. Fiskeri menes mange steder at have taget toppen af bestandene.
Kræver høj saltholdighed
De små hajarter som den småplettede rødhaj klarer sig bedre, fordi de lægger mange æg og allerede yngler, når de er to år gamle.
HENRIK CARL, FISKESPECIALIST,
STATENS NATURHISTORISKE MUSEUM, KØBENHAVNS UNIVERSITET
BRUSKFISK
»Generelt daler forekomsterne af rokker og hajer i vores farvande i takt med lavere saltholdighed. Jo mere salt i vandet, desto større er sandsynligheden for, at der forekommer hajer og rokker. Derfor får vi de fleste meldinger fra Nordsøens
fi
Hajer og rokker hører sammen med havmus til den klasse af fisk, som kaldes bruskfisk.
Den omfatter ca. 800 arter verden over.
Som navnet siger, har de ikke noget benskelet, men brusk.
Munden hos bruskfiskene sidder på tværs af fisken som en spalte, hvorfor hajer og rokker også kaldes tværmunde.
I modsætning til andre fisk har bruskfiskene ingen svømmeblære.
På hver side af hovedet har hajer og rokker fem til
syv gællespalter.
En storplettet rokke fra Jammerbugten i juni 2019 er det første dokumenterede fund af arten i Danmark. Foto: Henrik Carl skere, som fanger rokker og hajer som bifangster. Men alligevel ser vi i ny og næ observationer af hajer i områder, der tangerer brakvand. I 2013 blev en småplettet rødhaj fanget i Skive Fjord langt inde i Limfjorden, og i maj 2014 blev en småplettet rødhaj fanget ved Mellerup i Randers Fjord,« siger Henrik Carl, der spår, at vi forhåbentlig skal til at vænne os til flere dryp af hajer og rokker på lokaliteter, som vi ikke umiddelbart forbinder med disse i manges øjne eksotiske fisk.
Fiskeri er den store trussel
De fleste hajarter i verden er truet af fiskeri, særligt de store, som bliver sent kønsmodne og kun føder få unger. De er yderst sårbare over for rovfiskeri og utilsigtede bifangster.
»De små hajarter som den småplettede rødhaj klarer sig bedre, fordi de lægger mange æg og allerede yngler, når de er to år gamle. Også nogle af rokkerne bliver tidligt kønsmodne og er produktive, hvilket gør dem mindre sårbare sammenlignet med arter, som er fåtallige og yngler sent i livet,« siger Henrik Carl.
Jan Skriver er journalist og fotograf. Læs flere artikler om natur på:
HAR DU SET EN HAJ?
Henrik Carl vil gerne høre fra alle, der fanger eller finder hajer og rokker i de danske farvande eller som opskyl på kysterne.
Han kan kontaktes på e-mail: fiskeatlas@snm.ku.dk, tlf. 28 75 11 24.
Man kan se nyt fra Fiskeatlas på www.facebook.com/fiskeatlas.