Egypten truer med at blande sig i borgerkrigen i Libyen
Opgøret i Libyen minder mere og mere om borgerkrigen i Syrien: Stormagterne rykker ind og forsvarer egne interesser.
Borgerkrigen i Libyen får løbende nye udenlandske aktører. Flere store lande sætter magt bag deres strategiske og økonomiske interesser i det plagede land.
Senest har Egyptens præsident, Abdel al-sisi, skaffet sig sit parlaments opbakning til at kunne intervenere i nabolandet, hvor den militære situation spidser til.
I beslutningen er Libyen ikke nævnt ved navn. Kun at Egypten forbeholder sig ret til at indsætte militære styrker i udlandet, hvis det skønnes nødvendigt at skride ind mod udenlandske terrorister og kriminelle militser. Men der er ingen tvivl om hensigten.
For et par uger siden lod al-sisi en gruppe klanchefer fra det østlige Libyen flyve ind til Cairo. De bad ham indtrængende om at sætte en stopper for, hvad der blev kaldt de tyrkiske kolonisatorers fremtrængen.
Tyrkiet har det seneste halve år optrappet sin militære støtte til den Fn-anerkendte Gna-regering i Tripoli under præsident Fayez al-sarraj. Han har siden 2014 været alvorligt udfordret af den 76-årige krigsherre Khalifa Haftars styrker.
Krigslykken er nu vendt, ikke mindst med Tyrkiets massive indsættelse af droner og en voksende strøm af lejesoldater fra borgerkrigen i Syrien, organiseret af Tyrkiet.
Oprørsstyrkerne, der består af lejesoldater fra især afrikanske lande, var en overgang tæt på at indtage hoved
BORGERKRIGEN I LIBYEN
Den seneste bølge i Libyens borgerkrig begyndte i april 2019 med krigsherren general Khalifa Haftars angreb på Tripoli og den Fn-støttede regering (GNA).
Fra 2014 til 2019 tog Khalifa Haftar magten i det østlige og det sydlige Libyen med penge og våben fra Emiraterne, Saudi-arabien, Jordan, Egypten, Rusland og Frankrig.
Hans styrker bakkes op af lejesoldater fra Sudan, Tchad, Rusland og senest Syrien.
I december intervenerede Tyrkiet i borgerkrigen på Gna-regeringens side med droner, militære rådgivere og syriske lejetropper.
Det har tvunget Khalifa Haftar i defensiven. staden, men er nu trængt tilbage til det østlige Libyen. Haftar støttes politisk af Egypten, Emiraterne, Jordan, Frankrig og Rusland.
Oliefelter i fokus
Også russiske lejesoldater fra den såkaldte Wagner-gruppe kæmper på hans side. Da Rusland også har stationeret kampfly på en luftbase, klar til at støtte Haftar, risikerer Tyrkiet og Rusland i Libyen at stå direkte over for hinanden som i Syrien.
Nu truer Egypten med at blande sig militært i konflikten. Den minder dermed stadig tydeligere om borgerkrigen i Syrien, der også lægger jord til et stedfortræderopgør for flere lande.
Regeringstropper er under fremrykning mod den strategisk vigtige by Sirte ved Middelhavet, den væltede diktator Muammar Gaddafis fødeby.
Den er udskibningshavn for det meste af Libyens olieproduktion. Oprørsstyrkerne har længe blokeret Sirte og dermed afskåret regeringen fra vigtige indtægter. Nu vil regeringen generobre byen og ørkenbasen Jufra.
Det er på den baggrund, at Egypten nu melder om bekymring for sin vestlige grænse, selv om Sirte ligger 600 km inde i Libyen.
»Hvis nogen forestiller sig, at de kan krydse frontlinjen i Sirte og Jufra, skal de vide, at dér går vores røde linje. Vi har legitim international ret til at forsvare os,« sagde al-sisi forleden.
Hårdt tyrkisk pres
Ifølge tyrkiske medier skal 200 køretøjer være på vej mod Sirte med forsyninger og tunge våben, bl.a. raketbatterier. En del skal være leveret af Tyrkiet.
Ifølge det amerikanske forsvarsministerium, Pentagon, har Tyrkiet siden årsskiftet organiseret indsættelsen af 3.800 mand i Libyen, de fleste islamistiske lejesoldater fra Syrien.
Også Tyrkiets præsident, Recep Tayyip Erdogan, har for længst skaffet sig sit parlaments opbakning til at kunne sætte regulære tyrkiske tropper ind i Libyen.
Tyrkiet og Gna-regeringen har indgået flere økonomiske og militære aftaler. Tyrkiet har et stærkt fokus på de vigtige oliefelter i det østlige Libyen, og tyrkiske virksomheder har i årtier investeret massivt i landet. Tyrkiet har også interesser i olieboringerne ud for den libyske kyst.
Erdogan har tillige gode relationer til Det Muslimske Broderskab, der er med i regeringen i Tripoli. Organisationen bekæmpes til gengæld hårdt af præsident al-sisi i Egypten.
Flere forsøg på at etablere en våbenhvile, bl.a. på tysk initiativ, er slået fejl. Frankrig har placeret sit hangarskib, ”Charles de Gaulle”, ud for den libyske kyst.