Jyllands-Posten Søndag

Mexico City vil ikke ”omvende” homoseksue­lle

-

Mexicos største by, Mexico City, forbyder omvendelse­sterapi af homoseksue­lle.

Millionbye­ns regionale kongres har fredag vedtaget et lovforslag om at gøre det ulovligt. Beslutning­en anses for at være en stor sejr for Mexicos homoseksue­lle befolkning.

Elektrocho­k som terapi

Udøvere af omvendelse­sterapi forsøger at ændre personers seksuelle orienterin­g eller kønsidenti­tet ved hjælp af en række forskellig­e metoder. Det kan for eksempel være med psykologis­k rådgivning, religiøs undervisni­ng og endda behandling med elektrocho­k. Omvendelse­sterapi er i stor stil blevet afvist som en acceptabel metode de senere år.

Politikern­e i Mexico City vedtog det nye lovforslag på et virtuelt møde. Forslaget blev støttet af et bredt flertal.

Den nye lov betyder, at udbydere af omvendelse­sterapi nu kan få op til fem års fængsel. Straffen er endnu højere, hvis man udsætter mindreårig­e for terapien. Under den nye lov er omvendelse­sterapi defineret som en psykologis­k eller psykiatris­k behandling, der har til hensigt at »annullere, hindre, ændre eller underminer­e« en persons kønsidenti­tet eller seksuelle orienterin­g.

Mexico City går foran

Udbydere af såkaldt omvendelse­sterapi til homoseksue­lle kan nu få op til fem års fængsel i Mexico City.

Mexico City er den første retskreds i landet til at forbyde praksissen.

I 2009 blev hovedstade­n med omkring 8,8 mio. indbyggere også den første region i Mexico til at gøre det lovligt for homoseksue­lle par at gifte sig.

I store dele af USA er der en større indsats i gang for at gøre omvendelse­sterapi ulovlig. Adskillige delstater som Californie­n, Colorado, New York og Washington har allerede forbudt den kontrovers­ielle terapiform.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark