Nu kommer opgøret efter den »stille massakre« på Europas plejehjem
Yolanda Cumia kæmper for at få placeret et ansvar. Hendes far døde af covid-19 på et plejehjem i Madrid. Hjemmet havde i et par uger holdt skjult, at coronavirussen var brudt ud på stedet. I Spanien forlod personalet plejehjem og overlod de ældre til sig
Jyllands-postens korrespondent
Juan Cumia er et navn blandt tusinder. Hans navn mangler stadig at blive indgraveret på stensarkofagen, som datteren Yolanda Cumia stryger hånden blidt hen over. Det er fire måneder siden, at han mistede livet til covid-19, og det er første gang, at hun besøger Almudenakirkegården i Madrid efter faderens død. Hun har ikke haft lyst til at gå derhen. På denne, en af Europas største kirkegårde, er tusindvis af mennesker stedt til hvile.
De seneste måneder har kirkegården måttet udvide med en ny afdeling, hvor kister og urner ligger etagevis inde i murene. De indgraverede dødsdatoer vidner om, at langt de fleste er døde i marts og april i år, hvor coronavirussen hærgede landet. Især i Madrid.
Spanien er et af de hårdest ramte coronalande i Europa. Flere end 28.000 har mistet livet – alene i den spanske hovedstad er dødstallet på flere end 8.400. Selv om et endeligt tal ikke er offentliggjort, er der foretaget beregninger, der viser, at coronavirussen kostede 17.500 liv på landets plejehjem. På 710 plejecentre i Madrid har ca. 6.000 mistet livet.
Juan Cumia var en af dem. Han blev 86 år. Trods sin høje alder var han, bortset fra et mindre vægttab i efteråret, frisk. Han spillede tennis, til han var 80 år, han levede sundt og har aldrig røget, forklarer datteren Yolanda Cumia. Men den 3. marts fornemmede hun, at der var noget galt.
»Hver tirsdag mødtes han til frokost med sine gamle venner på en restaurant. Men da jeg hentede ham på plejehjemmet, var han træt, han hostede og havde det i det hele taget ikke godt. Han ville dog have sin frokost, og vennerne sagde, at han skulle passe godt på sig selv,« siger Yolanda Cumia.
Hun afleverede sin far på hjemmet igen. Det var sidste gang, hun så ham.
Symbol på plejehjemsdød
Juan Cumia døde på det private, men offentligt støttede plejehjem Monte Hermoso i den vestlige del af Madrid.
Fra den tre etager høje bygning, der ligger mellem en motorvej og et boligkvarter, har man fra de store vinduer udsigt til bjergene nord for den spanske hovedstad. I gården sidder ældre i skyggen fra palmetræer i Madrids hede middagssol.
Monte Hermoso er blevet et symbol på de mange, der døde på de spanske plejehjem under coronakrisen. Af de 130 beboere mistede 54 livet.
Inden hun tog ud på kirkegården, var Yolanda Cumia til et indledende retsmøde med en række andre pårørende fra Monte Hermoso. De er vrede over plejehjemmets håndtering af coronavirussen – og de ønsker, at nogen står til ansvar.
Yolanda Cumia forklarer:
»I dagene efter min far havde spist frokost med sine venner, forsøgte jeg flere gange at komme til at tale med ham på Monte Hermoso. Men personalet sagde, at de ikke havde tid til at gå ind med en telefon til ham. Det var usædvanligt,« siger hun.
Ifølge Yolanda Cumia afviste personalet, at der var udbrud på hjemmet. Den 8. marts, på kvindernes internationale kampdag, deltog hun i et politisk møde i Madrid. Men forinden var hun taget ud til plejehjemmet med slik og avisen til faderen. Hun blev afvist ved døren. Myndighederne havde lukket for al adgang til hjemmet, fordi en plejer og en beboer nu var konstateret smittet med covid-19. Da hun ringede til plejehjemmet de følgende dage, fik hun bare at vide, at de havde alt for travlt til at tale med hende. Først den 15. marts om aftenen – en uge efter, at hjemmet var lukket for offentligheden – talte hun med en meget nervøs plejer, der sagde, at 10 af de ældre var døde af coronavirussen.
»Han sagde, at hvis jeg ville, kunne jeg få min far hjem. Men jeg bor i en meget lille lejlighed. Det kunne ikke lade sig gøre. De ældre måtte ikke blive indlagt,« husker Yolanda Cumia, der blev forsikret om, at hendes far havde det godt.
Halvandet døgn senere ringede en ansat fra plejehjemmet: Juan Cumia var død.
Hun blev afvist, da hun ville sige et sidste farvel til ham. Siden kunne ingen fortælle, hvilket lighus i Madrid han var blevet bragt til. Midt i marts var dødstallet i Madrid dobbelt så højt, som det plejer at være, landet var kort forinden blevet lukket helt ned, og der var kaotiske tilstande. Efter nogle dage fik hun dog arrangeret en begravelse. Mens der på den store Almudenakirkegård var familier, der måtte tage afsked med deres elskede ved en 10 minutter lang ceremoni, hvor de stod bag rustvognen og så kisten køre væk, fik Yolanda Cumia og familien mulighed for i det mindste at få en præst til stede. De måtte dog kun være fem pårørende, Yolanda Cumia, hendes søster, to kusiner og en ven af familien.
Flere af de pårørende fra Monte Hermoso har dannet en Whatsapp-gruppe, hvor de kan holde kontakt. De fleste har haft samme oplevelse som Yolanda Cumia. De har ikke kunnet få noget at vide om, hvordan deres elskede har haft det den sidste tid på hjemmet. Og hvornår og hvordan hjemmet reagerede, da det blev opdaget, at covid-19 var i udbrud blandt personalet og beboerne. De ved heller ikke, hvor meget af personalet der tog hjem – og de ved ikke, hvor meget beskyttelsesudstyr personalet og beboerne havde adgang til.
Ældre blev forladt af personalet
Hæren har visse steder fundet ældre mennesker fuldstændig forladt. MARGARITA ROBLES,
SPANIENS FORSVARSMINISTER
EUROPA PÅ DEN ANDEN SIDE
En uge efter Juan Cumias død fik spanierne et chok. Forsvarsminister Margarita Robles afslørede, at der var sat soldater ind for at afhjælpe situationen. De besøgte ældre og plejehjem. Meningen var, at soldaterne skulle hjælpe med forsyninger til de ældre, der på grund af nedlukningen ikke kunne komme uden for en dør.
»Hæren har visse steder fundet ældre mennesker fuldstændig forladt. Nogle gange endda døde i deres senge,« sagde Margarita Robles.
Myndighederne havde afsløret, at personalet flere steder simpelthen var gået sin vej, da virussen brød ud. Og de havde ikke kunnet få fat i beskyttelsesudstyr. De ældre var efterladt i en tilstand af »sygdom, ekstreme livskonditioner og dårlig hygiejne«, lød det.
Der gik få timer fra forsvarsministerens afsløringer, til den spanske anklagemyndighed åbnede efterforskninger mod plejehjemme
For titusinder af danskere er årets sommerferie ved Middelhavet aflyst på grund af corona. Jyllands-posten rejser fra Grækenland i øst til Spanien i vest for at beskrive de menneskelige, økonomiske og politiske konsekvenser af pandemien. Hvordan kommer Europa videre på den anden side af krisen?
Dette er den sidste artikel i serien
Europa på den anden side
Historier om personalet, der er gået hjem, om manglende sikkerhedsudstyr og ingen mulighed for indlæggelser eller reel behandling går igen i flere lande.
Retslige efterspil på vej
Mens der er 140 efterforskninger i gang i Spanien, har den italienske anklagemyndighed i Milano også besluttet at indlede undersøgelser af, hvad der er foregået på plejehjem i millionbyen. Også i Storbritannien kommer der et retsligt efterspil.
Cathy Gardner fra Oxfordshire har anlagt en sag mod den britiske regering på grund af dens manglende indsats på plejehjemmene. Cathy Gardners far, Michael Gibson, døde i april. Han blev angiveligt smittet af en anden beboer, der var blevet sendt hjem fra hospitalet efter at være testet positiv for covid-19.
I Storbritannien blev tusindvis af ældre udskrevet fra hospitalerne og sendt tilbage på plejehjemmene – vel vidende at de var blevet smittet med den dødelige virus. Regeringen er også beskyldt for – bevidst eller ubevidst – at have ladet plejehjemmene klare sig selv.
Ansvaret
Tilbage i Madrid vil Yolanda Cumia – midt i sorgen over tabet af faderen – have placeret et ansvar.
Det var derfor, at hun var til retsmøde, inden hun besøgte sin afdøde far på kirkegården. Her og nu kan hun – og de andre pårørende – hjælpe anklagemyndigheden i vurderingen af, om der skal rejses en sag mod Monte Hermoso-hjemmet. Sker det ikke, har de pårørende muligheden for at gå rettens vej for f.eks. at få fjernet plejehjemslederen.
»Men det her handler også om folk længere oppe i systemet. Regeringen var længe om at få lukket landet helt ned.
Og de var længe om at reagere på, at der var problemer på plejehjemmene. Også styret i Madrid, der har lokalansvaret for plejehjemmene, bærer sin del af skylden, fordi det heller ikke reagerede hurtigt nok og godt nok,« siger Yolanda Cumia.
Det er fire måneder siden, at faderen døde. Papirarbejdet er ikke afsluttet, og Yolanda Cumia venter stadig på, at forsikringsselskabet skal frigive penge efter hans død. Når de kommer, får
Juan Cumia sit navn på sarkofagen.