Jyllands-Posten Søndag

Rådgivning kan få afviste asylsøgere hjem

-

I august starter den nye Hjemrejses­tyrelse sit arbejde. Det betyder, at arbejdet samles ét sted, så udlændinge uden lovligt ophold i Danmark får kortere vej til lufthavnen.

I den forbindels­e skal Hjemrejses­tyrelsen overtage en række opgaver fra Dansk Flygtninge­hjælp i forbindels­e med at rådgive afviste asylsøgere om hjemrejse.

Det udtrykker Agi Csonka, formand for Dansk Flygtninge­hjælp, bekymring for her i spalterne den 16. juli 2020.

Bekymringe­n går på, at tilliden til myndighede­rne ofte ligger på et meget lille sted hos afviste asylsøgere. Samtidig ved vi dog, at det blandt andet er gentagen, vedholdend­e og målrettet rådgivning, der skal til.

Hidtil har det været udlændinge­n, der har skullet opsøge rådgivning. Nu vendes det på hovedet, så rådgiveren i langt højere grad håndholder kontakten til udlændinge­n.

Når en asylsøger kommer til Danmark, vil vedkommend­e komme i kontakt med asylmyndig­hederne.

Bliver det bedømt, at udlændinge­n ikke har et grundlag for at få asyl, vil vedkommend­e få afslag. Herefter vil sagen blive vurderet igen af det uafhængige Flygtninge­nævn.

Stadfæstes afslaget på asyl i Flygtninge­nævnet, vil udlændinge­n som noget nyt møde en hjemrejsek­oordinator fra Hjemrejses­tyrelsen. Og her vil myndighede­rne have redskabern­e og beføjelser til at kunne skræddersy et forløb, så udlændinge­n kan starte på ny i hjemlandet, frem for som nu, i alt for mange tilfælde, at være overladt til eget initiativ på et udrejsecen­ter.

Efter min mening gør Dansk Flygtninge­hjælp et fremragend­e arbejde med at hjælpe flygtninge.

Men afviste asylsøgere, der har fået afslag på asyl, er netop ikke flygtninge. Det er blevet afgjort af to uafhængige myndighede­r i Danmark. Det må derfor også være en myndigheds­opgave at hjælpe dem retur til hjemlandet.

Lige nu sidder der ca. 1.100 udlændinge i udsendelse­sposition.

Det har der gjort i årevis. De fleste kan rejse, men vil ikke. Det er en svær opgave. Men arbejdet samles nu hos en statslig myndighed, som har fokus på dette mål. Jeg tror på, at det vil bidrage til, at flere rejser hjem.

Problemet med en kanon er, at den ikke kun lukker op, den lukker også inde. JOHANNES NØRREGAARD FRANDSEN, PROFESSOR, SYDDDANSK UNIVERSITE­T – I KRISTELIGT DAGBLAD

Landbrugsk­ulturen findes ikke længere. Hvis der er en kultur, er det en minoritets­kultur. Landmænd i dag bakser med at acceptere, at de ikke længere er en majoritet. KJELD HANSEN, JOURNALIST OG FORFATTER – I INFORMATIO­N

SKRIV ET INDLÆG

Send gerne et indlæg til Jyllands-posten på debat@jp.dk Læs kravene på jp.dk/kontakt/debat

DELTAG I DEBATTEN PÅ NETTET

Find alle disse indlæg og flere til på jp.dk/debat, og skriv din mening i kommentarf­eltet.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark