Rabat? Nej, vi skal samme vej som Boris

Så blev der indgået en budgetaftale i EU. Statsminister Mette Frederiksen glæder sig i den forbindelse over, at Danmarks ”rabat” er blevet væsentligt større.

Personligt har jeg svært ved at forbinde ordet ”rabat” med en aftale, der betyder, at Danmark skal betale yderligere 4,5 milliarder kroner årligt til EU. Dertil kommer, at den danske regering nu skal være med til at optage store milliardlån og hæfte solidarisk for disse sammen med en række lande, som allerede står i dybe gældsproblemer. Det kan ende med endnu en stor regning for Danmark.

Før valget udtalte Mette Frederiksen: ”De penge, som vi har mulighed for at prioritere anderledes, skal gå til vores velfærdssamfund og ikke til et endnu større Eu-budget.” Vi må konstatere, at hun ikke har evnet at leve op til denne flotte programerklæring. Men det kan jo ikke undre nogen. Det siger sig selv, at et lille land som Danmark altid vil have minimal indflydelse i EU og i vid udstrækning bare må føje sig efter de store lande – og betale ved kasse et.

Det korte af det lange er, at Danmark gang på gang kommer til at betale mere til EU, og at vi ”til gengæld” får lov at bestemme mindre og mindre over vores egne forhold.

Danmark bør derfor snarest muligt følge Storbritanniens eksempel og melde sig ud af et stadigt mere udemokratisk og bureaukratisk EU, som suger flere og flere penge til sig.