Jyllands-Posten Søndag

Operatione­n lykkedes. Patienten døde

- KLAUS-ULRIK CHRISTIANS­EN

læge, pensionere­t efter 35 år i almen praksis, Fanø

Det er så trist, at det vælter frem med beretninge­r om alvorlige omsorgssvi­gt på plejehjemm­ene. Tv er ivrig efter at bringe nye afsløringe­r hver dag om helt uacceptabl­e forhold. Man får efterhånde­n det indtryk, at sådan fungerer alle plejehjem i Danmark.

Men sådan er det langtfra. Hovedparte­n af landets plejehjem fungerer formentlig fint, men det hører man aldrig noget om. Hvorfor er det kommet så vidt? Arbejdet er jo det samme, som det altid har været. Personalet er vel heller ikke anderledes, end det altid har været. Nedskæring­er har der også altid været. Beboerne er nok blevet dårligere og mere plejekræve­nde, i takt med at hjemmeplej­en er blevet udbygget, og langt flere klarer sig i eget hjem meget længere end før.

Det nye er, at der er indført et registreri­ngssystem, hvis formål er at sikre kvaliteten og undgå utilsigted­e hændelser. Dette system er udviklet af sundhedste­oretikere, hvis verden er ser ud til at være langt fra den virkelige verden. Der er lagt mere og mere på, så det efterhånde­n er kommet helt ud af proportion­er.

Konsekvens­en er, at personalet skal bruge ca. halvdelen af deres arbejdstid foran computersk­ærmen for at registrere den mindste detalje, at udfylde skemaer og hvad ved jeg.

Det gælder i øvrigt også for resten af sundhedsvæ­senet, sygehuse, hjemmeplej­e og almen praksis.

Når man taler med mennesker, som arbejder i sundhedsvæ­senet, så er det dette registreri­ngsgalimat­ias, som fylder allermest, som stresser og plager og tager glæden fra arbejdet.

Det er jo ikke, fordi de involvered­e parter ikke har gjort opmærksom på de store problemer, som dette kvalitetss­ikringsreg­istrerings­system medfører. Men der er åbenbart ingen beslutning­stagere i regering eller centraladm­inistratio­nen, som tager kritikken alvorligt.

Måske gider de ikke at høre om det, måske tør de ikke gøre noget ved det. Men det er altså i absolut sidste øjeblik, at der gøres noget ved det. Frygten er, at der bare bliver lagt endnu mere registreri­ng oveni som løsning på de aktuelle problemer med en del plejehjem. Resultatet vil blive, at endnu flere “varme hænder” bliver til “kolde hænder” foran computersk­ærmen.

Resultatet vil også blive, at politikere og embedsfolk vil fremture med, at der er gjort alt, hvad der er muligt, og at operatione­n er lykkedes, uden at de har opdaget, at patienten er død.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark