Er det naivitet eller bekvemmelighed, der har lukket kineserne ind?

Har de ikke sat sig godt nok ind i de faktiske forhold i Kina, eller har de ladet sig styre af bekvemmelighed? Det er to spørgsmål, der presser sig på over for danske undervisningsinstitutioner, der har sagt ja til at have et såkaldt Confucius-institut. De har tilmed, som det fremgår af JP den 19. juli, i visse tilfælde fået ikke ubetydelige kinesiske økonomiske tilskud. Er det penge eller naivitet, der gør sig gældende, når man har lukket

Kina ind på denne på overfladen uskyldige måde?

En af dem, der indgående kender det kinesiske system, den sidste britiske guvernør over Hongkong, senere Eu-udenrigskommissær, Lord Patten, betegner i det store og hele Confucius-institutterne som ”udløber af det kommunistiske partis propagandaafdeling”.

En anden kritisk vurdering kommer fra den tyske Kina-professor Heiner Roetz, der taler om, at institutterne ”kan gemme billedet af Kina som et land med partidiktatur, undertrykkelse af borgerrettighederne … bag en kulørt facade af harmløshed”.

Kina udnytter åbenlyst friheden i den vestlige verden til at gøre sig gældende på vores læreanstalter. Der er heller ikke på dette område gensidighed. Tyskland har un fået lov til at åbne to Goethe-institutter i Kina, mens der er 19 Confuciusinstitutter rundt om i Tyskland.

Vi har brug for en langt mere åben og kritisk Kina-dialog i Danmark.

Det drejer sig selvfølgelig om kinesisk intellektuel indflydelse, herunder om kinesiske penge til danske institutioner. Men overordnet set handler det om langt vigtigere principielle spørgsmål. Skal vi være tavse om de grove overtrædelser af menneskerettighederne i Kina? Om anslaget mod Hongkong i strid med den britisk-kinesiske aftale? Om grusomme Kz-lejre i Xinjiang, om umenneskelig overvågning af Tibets befolkning, om stigende kristenforfølgelser i Kina? Vi bør tale rent ud om de faktiske forhold. Bag den kinesiske facade gemmer sig et brutalt diktatur, hvor al magt er koncentreret hos kommunistpartiet, og hvor alle, der ikke retter sig efter partiets ordrer, risikerer en hård skæbne. Det er på tide at komme reelt indhold i begrebet ”den kritiske dialog” med Kina. Dette af etiske og intellektuelle grunde, men i høj grad også af hensyn til vores egne interesser. Forskningsmæssige og sikkerhedspolitiske. Vores fremtid skal ikke præges af de totalitære værdier, der hersker hos Beijing-styret.

tidligere folketingsmedlem (K)