10 brikker til et amerikansk skæbnevalg

Om bare 100 dage vælger et kriseramt USA ny præsident. Søndag begynder Jyllands-posten sin journalistiske rundrejse, der frem til valgdagen den 3. november går fra Los Angeles ved Stillehavet til hovedstaden Washington DC. På rejsen vil vores journalister og fotografer forsøge at lægge brikkerne til valgets store puslespil.

020 er ikke et år, amerikanerne kommer til at glemme lige med det samme.

På syv dramatiske måneder har der været begivenheder nok til at fylde et halvt årti.

Hvem husker nu, at USA og Iran få dage efter nytår balancerede på kanten af krig, eller at Donald Trump i februar blev frikendt af et flertal i Senatet efter at have været gennem en rigsretssag, som kun den tredje præsident i USA’S over 240 år lange historie?

Siden da er landet blevet ramt af en coronapandemi, der har smittet millioner, mens 140.000 amerikanere er døde med virussen. Det har oplevet en økonomisk krise uden fortilfælde med over 20 mio. arbejdsløse. Og på gaderne i hundreder af byer har aktivister i ugevis demonstreret mod racisme og politivold.

Det er alt sammen, før årets politiske hovedret serveres i form af valget den 3. november, når 240 mio. amerikanske vælgere skal vælge mellem den siddende præsident og udfordreren, Joe Biden.

Det er et valg, der ikke kun vil få afgørende indflydelse på de politiske magtforhold i USA en rum tid fremover, men også på, hvordan verden kommer til at tage sig ud langt op i 2020’erne.

Uenighederne om, hvilken vej USA skal vælge, er afgrundsdybe, og splittelsen og polariseringen har næppe i nyere tid været større.

Meningsmålinger viser, at et stort flertal af amerikanerne synes, at USA er gået i stykker, selv om der hersker stor uenighed om, hvordan dette er sket, og hvem der bærer ansvaret.

Samtidig mener mange i USA, at landet fortsat har flere ressourcer og mere at give til verden end måske nogen anden nation.

Det er dette puslespil af modsætninger og konflikter, skuffelser og forhåbninger, som vi forsøger at lægge på vores rejse over de næste 100 dage.

Her er et indledende kig på 10 af de vigtige brikker.

Siden pandemien begyndte at rulle ind over USA, har Demokraternes Joe Biden mest siddet i kælderen under sit hus i staten Delaware, hvorfra han lejlighedsvist taler og lancerer politiske udspil.

Uden at gøre det helt store væsen af sig er hans forspring i målingerne vokset fra en 4-5 pct. til det dobbelte.

Republikanernes forsøg på at fremstille ham som en halvsenil gamling eller en frådende ekstremist er hidtil prellet af.

Men meget afhænger af, hvordan Bidens vej ud af kælderen og ind i sommerens og efterårets valgkamp former sig. Demokraternes partikonvent den 17. til 20. august foregår på grund af pandemien primært virtuelt, men sandhedens time kommer, når Biden og Trump tørner sammen i tre direkte tv-debatter fra slutningen af september. Ængstelighed og sorg i pandemiens kølvand. Frustration over den økonomiske krise. Raseri efter drabet på George Floyd. Det har været et år præget af store følelsesudbrud i USA, men frygt og vrede er den mest udbredte sindsstemning.

Mange frygter, at den uforsonlige tone i det politiske liv forplanter sig videre ud i samfundet i form af konfrontationer og lovløshed. En bølge af skyderier og drab hen over sommeren har fået kriminologer til at lægge ansigtet i de alvorlige folder.

Mens nogle flygter ind i rusen, bevæbner andre sig til tænderne: Både antallet af dødsfald fra overdoser og befolkningens køb af skydevåben slår rekorder i disse måneder.

En måling i slutningen af juni viste, at 71 pct. af amerikanerne føler vrede, og 66 pct. frygt. Næsten 9 af 10 er utilfredse med den retning, landet har taget.

Arbejdsløshedstal ikke set lavere siden 1960’erne, rekord efter rekord på aktiemarkedet og rare skattelettelser til middelklassen.

Sådan kunne speakerteksten til Trumps genvalgsfilm have lydt, før covid-19 kuldkastede mange planer.

Ikke alt er dog tabt. Mens Trump-administrationen er dumpet på den sundhedsmæssige håndtering af pandemien, har man hidtil navigeret den økonomiske side ganske effektivt med flere rundhåndede hjælpepakker. Dyrt for kommende generationer af amerikanere, men dejligt her og nu for arbejdsløse og trængte virksomheder.

Økonomien er det eneste punkt, hvor vælgerne foretrækker Trump fremfor Biden, og hvis der er tegn på et opsving tidligt på efteråret, er det nok præsidentens bedste håb om genvalg. Økonomien er til rotterne, præsidenten fremtræder usikker og tonedøv, meningsmålingerne er elendige.

Al gængs politisk logik tilsiger, at Donald Trump, som demokraten Jimmy Carter og republikaneren George H.W. Bush, bliver en præsident, der kun holder en enkelt valgperiode.

Men al logik tilsagde også, at Trump lynhurtigt ville blive elimineret i Republikanernes primærvalg i 2016, og at novicen fra New York ikke kunne slå storfavoritten Hillary Clinton.

I amerikanske medier og blandt demokratiske politikere breder opfattelsen sig nu igen, at Trump står til et stensikkert nederlag, formentlig i et jordskredsvalg til november. Men præsidenten har en mere grundfæstet, og afgjort mere entusiastisk, opbakning blandt sine vælgere, end Joe Biden har blandt sine. Og så kan han som ingen anden moderne politiker sætte dagsordenen uden om alle mellemled og gatekeepere via sin Twitter-konto. Det sikrer ham serveretten i opgøret helt frem til valgdagen.

I det delte Amerika kontrollerer Demokraterne langt de fleste storbyer, mens landdistrikterne i overvældende grad er republikanske. I 1992 var hver fjerde demokrat i Kongressen valgt i et landdistrikt, i dag er det færre end hver 20.

Men det er, hvor by og land mødes, i de vidtstrakte amerikanske forstadskvarterer, at valget bliver afgjort. Her har Demokraterne vundet terræn gennem en årrække, og det var her, de sikrede sig sejren i midtvejsvalget i 2018.

Særligt de kvindelige forstadsvælgere har det svært med præsidenten. Ifølge Washington Post har Biden et forspring på 23 procentpoint i denne vælgergruppe.

Det er afgørende for Trump-kampagnen at mindske den afstand, men præsidentens ofte splittende budskab og facon gør det svært.

Donald Trumps internationale linje har ofte skabt panderynker i det udenrigspolitiske establishment i Washington og bekymring i allierede hovedstæder i Europa.

En række af elementerne i præsidentens udenrigspolitik er dog ganske populære hos amerikanerne, f.eks. tilbagetrækningen af tropper fra Afghanistan efter næsten 20 års krig.

Men præsidentens foragt for USA’S etablerede alliancer og hans tete-a-tete med autoritære ledere som Vladimir Putin og Kim Jong-un er uden moderne fortilfælde.

Med Biden ved roret ville man få en mere forudsigelig og traditionel linje, men også han slår i sin valgkamp på at sætte Amerika først.

Den ubetingede internationalismes tid er ovre i Washington, uanset om præsidenten hedder Trump eller Biden: »Æraen, hvor USA dominerede, er forbi,« vurderer det konservative magasin Spectator USA.