Den amerikanske drøm slår revner
Venice Beach en halv times kørsel vest for det centrale Los Angeles ligner på overfladen en lille bid af paradis. Ved ottetiden forsøger morgentågen stadig at vinde sin daglige armlægning med solen og hænger over den hvide sandstrand som et luftigt vattæppe. Morgenmotionister på cykel suser ned ad strandpromenaden mellem solbrændte løbere i bar overkrop, mens skraldemænd i neongule refleksjakker har travlt med at rydde op og gøre klar til en ny dag.
Men den idylliske stemning i verdens filmhovedstad, hvor solen skinner 325 dage om året, er en kulisse, som dækker over et USA i krise.
Foran de milliondyre byhuse i første række ud mod Stillehavet har hjemløse slået telte op, så langt øjet rækker. De små lejre under palmetræerne er rodede og beskidte. Nogle steder sover narkomaner på jorden ude foran.
Og teltlejrene er vokset i antal og omfang i
100 dage før det næste præsidentvalg har coronakrisen sendt USA i kulkælderen, og amerikanernes usikkerhed over for fremtiden vokser. I Los Angeles giver mange præsident Donald Trump skylden.
den seneste tid, hvor coronapandemien har taget livtag med både folkesundheden og den amerikanske økonomi.
Krisen har ramt Los Angeles med knap fire millioner indbyggere hårdt. Mere end én af fem står uden arbejde – den højeste arbejdsløshed i nogen amerikansk storby. Og den har taget luften ud af den kreative freelance-økonomi, som dominerer i den sydcaliforniske metropol blandt skuespillere, produktionsselskaber og Uber-chauffører.
En dyster stemning
Selv på Rodeo Drive, den berømte shoppinggade i rigmandskvarteret Beverly Hills med Bentleys, Ford Mustangs og Cadillacs på stort set hvert gadehjørne, er butikker lukket. Og nu, da smittetallene igen er på vej op, har usikkerheden om fremtiden sendt byen endnu længere ned i den mentale kulkælder.
»Stemningen er dyster,« fortæller Audrey Capotosta, en dokumentarproducent, som er født og opvokset i Los Angeles. Hun har næsten ikke arbejdet i fire måneder.
»Jeg er konstant nervøs, og de fleste, jeg kender, er angste, fordi det begynder at gå op for dem, at det her varer ved. Ingen siger længere, at de er o.k. Især hvis man er single, kan det være hårdt.«
Mange i den demokratisk kontrollerede region giver Donald Trump skylden for den voksende håbløshed.
Præsidenten fortsætter med at nedtone truslen fra pandemien og har indtil videre nægtet at indstille kompasset for en underdrejet nation ved at stille sig i spidsen for en fælles sundhedspolitik, der kan bringe virussen under kontrol.
Uenigheden om håndteringen af corona har også skabt sammenstød. Flere butiksindehavere fortæller om aggressive kunder, som har nægtet at tage et mundbind på, selv om det er et påbud fra Californiens guvernør.
Hærværksramt stjerne
Oven i coronakrisen har racespændinger udløst de alvorligste uroligheder i USA siden 1960’erne. Protesterne mod racisme og politivold eksploderede, efter at den sorte amerikaner George Floyd døde i politiets varetægt
forskellige bud på, hvordan USA skal komme ud af krisen, og for Margarita Ontiveros i Los Angeles understreger det vigtigheden af det forestående valg.
»Pandemien kan komme til at påvirke os i årevis, for vi ved ikke, om vi får en vaccine, eller hvordan den vil virke. Men lige nu har vi en præsident, som afviser fakta og giver andre skylden for alt i stedet for at finde løsninger,« siger den 23-årige latinamerikaner, som bor hjemme sammen med sin mor og sine søskende.
Ellers havde hun ikke kunnet klare sig, da hundesalonen Paw LA, hvor hun arbejder parallelt med sine matematikstudier, lukkede ned i to måneder på grund af virussen. Butikken kører stadig med indskrænket åbningstid.
I Hermosa Beach en halv times kørsel mod syd ned langs kysten er Mohammad Serag, en førstegenerationsindvandrer fra Iran, også vred, men af en anden grund.
Han har i over 30 år drevet cykelforretningen The Old Bike Shop, og det burde være gode tider. Under pandemien er flere begyndt at cykle, men Serag kan ikke få de varer, som han har brug for fra Kina, og de seneste fire år har de fleste politiske tiltag fra Washington styrket store selskaber, mener han:
»Den amerikanske drøm er død,« konstaterer den 65-årige cykelhandler mørkt og begraver dermed den dybt forankrede nationale selvopfattelse af, at alle, der vil arbejde hårdt, kan få succes i USA.
»Finanskrisen i 2008 ramte især de bedrestillede, men de ved, hvordan de skal rejse sig igen. Denne gang er det gået ud over arbejderklassen. Vores liv er ved at ændre sig, og det er ikke til det bedre,« siger Serag og afslører et fint, trimmet overskæg over læben, da han kortvarigt tager sin ansigtsmaske af.
Det er ikke kun i LA, at humøret har nået et foreløbigt lavpunkt.
Mere end seks måneder efter, at coronavirussen nåede USA, og godt tre måneder, før amerikanerne udpeger landets næste præsident, viser meningsmålinger, at vælgerne over en bred kam er vrede, pessimistiske, desillusionerede og har fået nok.
De frygter for deres egen velfærd, for deres børns fremtid og for økonomien.
Kun 12 pct. er tilfredse med tingenes tilstand, viser en måling fra det uafhængige analyseinstitut Pew. Og omkring halvdelen af amerikanerne har ikke noget stort håb for fremtiden, hvilket illustrerer, at USA’S enorme middelklasse er klemt. For mange handler kampen ikke længere om at få et bedre liv, men om at forsøge at holde fast i det livsgrundlag, som de har nu, siger Greg Downs, en historiker fra University of California:
»Tidligere var der en overflod af optimisme, men nu føler mange, at samfundet ikke tilbyder dem noget. Den følelse er blevet stærkere.«
Hvor stærk vil JP Explorer undersøge i de 100 dage frem til præsidentvalget. Vi vil rejse på kryds og tværs gennem det enorme land og kortlægge årsagerne til utilfredsheden og den store polarisering mellem by og land, mellem syd og nord, mellem øst og vest.
Hvad bekymrer amerikanerne, hvad er de stolte af, hvordan ser de fremtiden for USA, og hvad drømmer de om?
Fra det rige og liberale Californien går turen til konservative højborge som Arizona, Texas og Florida, som Trump vandt i 2016, men som i dag ikke ligner en helt så sikker hånd for Republikanerne. Herfra går det videre til svingstaterne i Midtvesten og det politiske magtcentrum i hovedstaden Washington.
Rejsen vil bringe os tværs gennem coronakrisens nuværende epicentre i USA.
I LA er der ikke nogen tvivl om, at vælgerne vil stemme demokratisk, men alligevel er partiets præsidentkandidat, tidligere vicepræsident Joe Biden, ikke populær.
Cory Mcconnehey, en 45-årig arbejder på Los Angeles havn – den mest travle på den vestlige halvkugle – kan ikke lide hverken præsident Trump eller hans demokratiske udfordrer, Joe Biden.
Dement eller skør
»Den ene ser ud, som om han er dement. Jeg kan ikke se mig selv stemme på en person, som er på vej ned ad bakke. Men Trump er
GREG DOWNS,
HISTORIKER, UNIVERSITY OF CALIFORNIA
skør, så det er kompliceret,« siger han, mens han suser rundt på stranden i Hermosa for at forberede en fest med nogle venner.
Audrey Capotosta, dokumentarproducenten, siger, at alle, hun kender, hader Trump, men de tror heller ikke på det demokratiske parti længere.
»Biden er en dårlig taler, siger mange dumme ting og er et levn fra fortiden. Vi har ikke noget at være begejstrede for.«
Tilbage i Venice Beach er Dan Hubbard, en 59-årig selvstændig håndværker, i gang med at læsse kasser med friske madvarer af sin pickup. Han kommer forbi hver weekend for at hjælpe de hjemløse, og det udløser hurtigt en lang kø af sultne og forhutlede mennesker. Men Hubbard, en Trump-fan, advarer om, at det vil blive værre.
»Lige nu har byen lejet et hotel, hvor mange af de hjemløse bor, men det program udløber snart, og så vil der flere strømme hertil.«
Det lader ikke til at bekymre den 35-årige Joseph Frye. Han har boet på strandpromenaden i nogle måneder og tjener penge på at spille musik. Faktisk har krisen fået mange mennesker til at være mere gavmilde, og han har hørt fra en ven, at coronavirussen ikke er så slem. Så han lider ingen nød, fortæller han og peger ud mod havet.
»Se, det er vores udsigt hver eneste morgen. Vi udlever allerede den amerikanske drøm.«
LOS ANGELES
Byen blev officielt grundlagt i 1781 af en spansk guvernør under navnet ”El Pueblo de Nuestra Señora la Reina de los Ángeles,” hvilket betyder ”byen af vor frue, dronning af englene.”
Er med knap fire millioner indbyggere USA’S næststørste by og den største i Californien.
Var oprindeligt en del af Mexico, men under Den Mexicanskamerikanske Krig fik USA kontrol over områderne, der i dag er Californien, Nevada, Utah, Arizona, New Mexico og Texas.
Californien, herunder Los Angeles, blev i 1850 den 31. delstat i USA.
Fund af olie gav i 1890’erne byen vokseværk, men byen er i dag kendt som et centrum for USA’S kreative industrier og sit behagelige klima, hvilket årligt normalt tiltrækker 50 millioner turister.