Jyllands-Posten Søndag

Coronasomm­er på stranden

- JOACHIM LADEFOGED, Fotograf joachim.ladefoged@jp.dk

Når man ikke kan tage ud i verden for at dyrke sin store interesse for surfing, er det godt, at danske kyster også kan byde på gode bølger.

Hawai: Øgruppe i Stillehave­t med knap 1,5 mio. indbyggere. Øerne er kendt for deres natur og måske ikke mindst for de godt 1.600 surfstrand­e.

Cold Hawaii: Område i Thy centreret omkring byen Klitmøller med lidt over 1.000 indbyggere. Området er kendt for de fine muligheder for surfing og for Naturpark Thy.

På en bænk i netop Klitmøller sidder Cecilie Kjeldsen med sit surfboard over knæene og studerer bølgerne. Men det blev ikke til surfing den dag – bølgerne var alt for små.

Den 30-årige københavne­r studerer biologi på Københavns Universite­t og har i de seneste fire år været adskillige gange på Bali – det var der, hun lærte at surfe og blev bidt af det.

I februar var hun igen taget til Bali på et marinbiolo­gisk praktikoph­old for at hjælpe med koralresta­urering og at undersøge fiskebesta­nden. Og for at surfe.

Bølgerne ved Klitmøller

»Men så kom coronaen, og jeg blev smidt hjem i marts. Så måtte jeg finde et andet sted at surfe. Jeg havde hørt, at der skulle være fantastisk­e bølger ved Klitmøller, så her tog jeg op,« fortæller Cecilie Kjeldsen.

Ankommet til Klitmøller gik hun ind i en surfbutik og mødte indehavere­n, Mor Meluka, som driver butik, værksted og surfskole sammen med sin kone, Vahineura Itcher. Han er fra Israel, hun er fra Tahiti.

»Jeg faldt i snak med Mor Meluka, og vi fandt ud af, at jeg kunne få et job som surfinstru­ktør hos dem. Og så flyttede jeg til Klitmøller,« siger Cecilie Kjeldsen.

Cecilie Kjeldsen bruger meget af sin tid på vandet, dels som instruktør, dels for sin egen fornøjelse­s skyld. Og som den surfer, hun er, flytter hun sig op og ned langs kysten for at finde de bedste bølger. Er det ikke ved Klitmøller, er der også gode bølger lidt nede ad kysten ved Nørre Vorupør.

Tilbage til Bali

Men så snart det bliver muligt – gerne allerede til september – vender Cecilie Kjeldsen tilbage til Bali.

»Det er det, jeg drømmer om. Det er på Bali, jeg skal arbejde og surfe,« siger hun og kan ikke sætte en slutdato på Bali-opholdet. »Men i hvert fald så langt, jeg kan se nu.« Men hun kommer helt sikkert også tilbage til Klitmøller igen.

 ??  ?? Cecilie Kjeldsen tjekker bølgerne og beslutter sig for, at de lige præcis den dag ikke er gode nok til at surfe på.
Cecilie Kjeldsen tjekker bølgerne og beslutter sig for, at de lige præcis den dag ikke er gode nok til at surfe på.
 ??  ??

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark