Østjyske højskoler i medvind: »Vi kan gøre det, vi er sat i verden for«
Højskolerne i Østjylland oplever en stor tilgang til både de korte og lange højskoleophold. Coronakrisen har dog stadig sat sine spor.
Højskolerne har grund jubel.
Efter et forår helt uden elever ser det nu ud til, at både sommeren og efteråret er godt fyldt op. Folk strømmer til for at bruge deres sommerferier på højskolernes korte kurser og deres lange efterårsophold, der handler om alt fra friluftsliv til litteratur, klimaforandringer, keramik og meditation.
Flere højskoler oplever, at mange af de korte kurser er så populære, at de bliver udsolgt, lige så snart de bliver udbudt.
En af de højskoler er Ry Højskole ved Skanderborg, hvor man har oplevet en rekordstor tilmelding til både de korte og de lange kurser.
»Vores kurser er udsolgt, og der er ventelister til flere typer af ophold. Jeg tror, at folk er tørstige efter oplevelser efter et forår i isolation. De har brug for at være omkring mennesker igen – og dér kan højskolen jo noget,« siger forstander på Ry Højskole Ole Toftdahl og tilføjer:
»Den anden ting er selvfølgelig også, at mange danskere bliver hjemme i år på grund af verdenssituationen. Det samme gælder formentlig efteråret, hvor mange unge mennesker måske har droppet rejse- og jobplaner, og det trækker dem til højskolerne i stedet for.«
Alle kurser udsolgt
til
På Rønde Højskole i Syddjurs Kommune har man også oplevet en stor tilstrømning af kursister på særligt de korte kurser i sommerferien. Her kunne forstander Birgit Fuglsbjerg melde om udsolgte hold hele sommeren kun få uger efter, at de åbnede for tilmelding.
»Der har været stor interesse for vores sommerkurser i år. Der har naturligvis været en vis usikkerhed i forbindelse med coronavirussen om, hvorvidt vi overhovedet kunne afholde vores kurser. Men tre uger efter at vi åbnede op for tilmeldinger, var alle vores kurser udsolgt,« fortæller
Birgit Fuglsbjerg fra Rønde Højskole.
På baggrund af sundhedsmyndighedernes anbefalinger i forhold til afstand har Rønde Højskole valgt kun at modtage to tredjedele af sin normale kapacitet på kurserne for at sikre sig nok plads til alle kursister. Det har betydet, at højskolen har været nødt til at afvise flere kursister end normalt.
»At vi ikke kan fylde vores hold helt op, har også indvirkning på, at vi har fyldte hold og lange ventelister i år. Det er jo et glædeligt tegn, at vi kan melde om ventelister på alle hold, men det havde selvfølgelig også været rart ikke at skulle afvise flere på grund af corona,« siger forstanderen.
Ældre kursister bliver hjemme
Særligt familiekurserne, hvor forældre kan bruge en uge sammen med børnene, hitter.
»Vi har fået flere nye familier i år. Det kan godt være, at det er familier, som ville have rejst ud en normal sommerferie. Vi har også mange gengangere, som kommer år efter år. De afventede situationen og tilmeldte sig, så snart der blev åbnet op for det,« fortæller Birgit Fulgsbjerg.
Mens der kommer rigtig mange familier og unge kursister til højskolens korte kurser, så har en bestemt gruppe valgt at blive væk i år. Både Ry og Rønde Højskole oplyser, at de har oplevet, at ældre kursister er sprunget over kurserne eller har meldt sig fra igen.
»Der er nok tale om en håndfuld, der har meldt fra igen i den gruppe. Det er selvfølgelig ikke det store, men det kan da mærkes, at de ældre fylder i så høj grad,« siger Ole Toftdahl.
Forskel på højskoler
På Testrup Højskole syd for Aarhus har man valgt at aflyse samtlige sommerkurser.
I dagene op til, at forstanderen, Simon Axø, tog beslutningen, havde regeringen valgt at forlænge genåbningen yderligere. Og så har beslutningen samtidig givet afklaring. For som situationen var og stadig er, føler forstanderen, at det ville være svært at leve op til anbefalingerne.
»Set i lyset af restriktionerne og vores fysiske rammer på højskolen så synes vi ikke, at det ville give mening eller være forsvarligt at gennemføre kurserne. Hen over sommeren skifter gruppen af kursister og personale fra uge til uge, hvilket kunne være en potentiel kilde til hurtig smittespredning – og den risiko ville vi ikke løbe,« fortæller
Simon Axø om beslutningen.
Forstanderen har stor forståelse for, at der er forskel på højskolerne, og at Ry og Rønde Højskole vælger at gennemføre sommerkurserne.
»Det kan godt være, der er andre højskoler med større lokaler eller andre typer kurser, hvor det giver bedre mening stadig at afholde kurser, og hvor man kan reducere antallet af kursister. Men jeg føler, at jeg har truffet den rigtige beslutning for os. På en højskole kommer man hinanden ved og er tæt sammen. Vores kurser ville tabe værdi, hvis vi skulle begrænse os for meget på de parametre,« siger Simon Axø.
Stadig uvis fremtid
Det er ikke mere end fire og en halv måned siden, at de østjyske højskoler frygtede for fremtiden. Skolerne var lukkede for elever, og da genåbningen kom på bordet, var de nervøse for, hvordan kursisterne ville tage imod retningslinjerne.
»Vi har selvfølgelig været nervøse for, hvordan kursisterne ville reagere, når vi genåbnede efter corona. Men den frygt er heldigvis ikke blevet realiseret,« siger Ole Toftdahl, der efter en kort pause i telefonen tilføjer:
»Vi har også et fyldt efterår foran os. Rent økonomisk betyder det, at der er ro på bagsmækken. Men der er også en stor uforudsigelighed i den forbindelse. For vi ved reelt set ikke, hvordan verden ser ud om en eller to uger. Om vi vil blive bedt om at lukke igen. Og den frygt – den forsvinder ikke, før coronapandemien er overstået.«
Birgit Fulgsbjerg på Rønde Højskole mener ligeledes, at krisen for højskolerne ikke er et overstået kapitel.
»De fyldte hold kommer i bedste fald til at balancere vores tab. Men vi giver den gas, fordi vi som højskole skal bidrage, når muligheden er der,« siger hun.
Hos Ry Højskole glæder Ole Toftdahl sig over at være i gang igen.
»Vi kan gøre det, vi er sat i verden for. Der er jo lavet nogle hjælpepakker, som gør, at vi sagtens kunne lade være med at afholde det, men det er klart, at det er sjovere at gennemføre – der er ikke så meget ved en højskole uden elever.«
Vi har selvfølgelig været nervøse for, hvordan kursisterne ville reagere, når vi genåbnede efter corona. Men den frygt er heldigvis ikke blevet realiseret.
OLE TOFTDAHL, FORSTANDER, RY HØJSKOLE.
Med svingende rottehaler, stribede strømpebukser og glade smil springer to små piger letbenede mod entréen, hvor de store egern, maskotterne Karlo og Karoline, tager imod dem og alle de andre gæster, som besøger forlystelsesparken Djurs Sommerland.
Der er på forhånd meldt normal dansk sommerdag – 15-18 grader – pletvist skyet – så både jakker og solbriller er pakket ned denne onsdag midt i skolernes sommerferie.
Hvad der ellers er pakket i bilen denne gang, er måske en pakke blå engangsmundbind og en flaske håndsprit.
For i år er en lidt anderledes sæson i forlystelsesparken på Djursland. På grund af coronavirussen blev den oprindelige åbningsdag skubbet fra den 2. maj til den 11. juni. Ligesom der er nogle sundhedsmæssige retningslinjer, som skal følges, for at parken kan forblive åben hele sommeren.
»Det har haft stor betydning for os, at vi først kunne åbne en måned senere, end vi plejer. Når man som sommerland kun har åbent fem måneder om året, så er den ene måned en stor portion at miste,« siger direktør i Djurs Sommerland Henrik B. Nielsen.
Sidste år havde parken ca. 800.000 besøgende gæster i løbet af sæsonen, og selv om direktøren ikke vil løfte sløret for, hvor mange besøgende forlystelsesparken har haft siden den 11. juni, så kan han røbe, at der er et fald på ca. 20 pct. af det forventede antal gæster.
»Det er at lave en direkte sammenligning med sidste år. Det er svært at sige, om det skyldes, at vi åbnede senere end forventet, eller om det skyldes, at folk er mere forsigtige. Ligesom at parken normalvis har ca. 10 pct. udenlandske gæster, som også kan have indflydelse på det samlede besøgstal i år,« siger direktøren og tilføjer:
»Men forhåbentligt opvejes det af endnu flere danske gæster, der har droppet udlandsferien. Men som situationen har været, så er jeg stærkt tilfreds med i år alligevel.«
»Arrr ... husk mundbindet«
Karrusellerne og rutsjebanerne drøner lystigt rundt. Hvin og skrig blander sig med lyden af tivolimusik, der strømmer ud af højtalerne. Udsigten er fastfoodboder, trækvogne og kø, kø, kø.
Alt – næsten da – ligner en typisk dag i sommerland.
»Kan vi ikke godt gå over til Piraten?« spørger, eller nærmere kommanderer, en dreng til sin mor.
»Kom nu, vi skal over til Piraten,« prøver han igen og hiver i moren, som opgivende følger med ned mod den lange kø til den store rutsjebane.
Inde i kahytten, hvor man som gæst kan stige af og på vognen, står en mur af mennesker, som alle er iført de blå, kliniske engangsmundbind.
»Arrr ... splitte mine bramsejl, landkrabber,« siger en ung pirat med stumpede bukser, bandana og klo, mens han hjælper gæsterne med seler og instruerer dem ned i vognen. Heller ikke Piraten har kunnet undslippe coronarestriktionerne. I stedet for et klap for øjet har han et plastikvisir på hovedet, der skal sikre, at den unge pirat ikke bliver smittet.
Indtil for ca. halvanden måned siden har Djurs Sommerland kun haft mulighed for at fylde de vildeste forlystelser med en fjerdedel af de gæster, som der ellers er plads til. Men fra den 7. juli har den kunnet fylde vognene ud, hvis gæsterne bærer mundbind, imens de er i rutsjebanen.
»Det var en kæmpe udfordring, fordi man kun har kunnet tage få med ad gangen. Det gav lange køer, fordi kapaciteten har været meget lille,« siger Henrik B. Nielsen.
Mundbindet må kun bruges én gang, og det skal smides ud efter turen for at minimere smitterisikoen. Djurs Sommerland opfordrer gæster til at tage egne mundbind med, men de kan også købes i parken for 5 kr. pr. styk.
»Mundbindene gør, at vores gæster får en bedre oplevelse, når man kigger hen over en hel dag. Der er ingen tvivl om, at det er sjovere kun at stå 10 min. i kø til en forlystelse, end hvis man skulle stå der i en time. Vi har sat prisen på mundbind så lavt som muligt, så vi tjener ingen penge på at sælge dem,« forklarer sommerlandsdirektøren.
Tilbage på land, efter en hæsblæsende rutsjebanetur, stiger gæsterne ud af vognen med rystende ben.
»Arrr ... husk at smide mundbindet ud,« siger piraten, der holder skarpt øje med, at gæsterne nu smider deres mundbind i skraldespanden, når de forlader rutsjebanen.
Gæster føler sig trygge
I køen til karrusellen i Westernland står vennerne Kasper Mogensen og Luis Dasilva med deres respektive døtre Malou Mogensen Gravgaard og Idaline Dasilva.
I denne forlystelse er der ikke noget krav om mundbind, hvis man som gæst vil have en svingom og et sug i maven i karrusellen.
»Vi føler os egentlig meget trygge her i parken. Der er afstandsmarkeringer og mulighed for at spritte af de fleste steder. Jeg synes også, det er en god idé med mundbind i nogle forlystelser. Det er godt, at parken også viser, at de tager hensyn,« siger Kasper Mogensen, der må tale højt for at overdøve larmen fra de mange glade mennesker.
At der vil være nogle, der er bekymret for at skulle besøge forlystelsesparken, har man taget højde for ved at give sæsonkortindehavere mulighed for at overflytte deres sæsonkort til næste år.
»Det er der folk, der har benyttet sig af,« siger Henrik B. Nielsen og tilføjer, at det også er medvirkende til det lavere antal besøgende, som forlystelsesparken har oplevet i år.
Derudover fortæller direktøren, at der er et såkaldt covid-19-team, som skal sørge for, at der er håndsprit nok, at folk overholder afstandskravene, og at berøringsflader bliver tørret af med faste mellemrum.
Mundbindene gør, at vores gæster får en bedre oplevelse. Der er ingen tvivl om, at det er sjovere kun at stå 10 min. i kø til en forlystelse, end hvis man skulle stå der i en time.
HENRIK B. NIELSEN, DIREKTØR, DJURS SOMMERLAND.