Hvor er håndværket henne, når maskiner og mennesker laver møbler sammen?
Selv om maskiner i dag kan overtage mange af møbelsnedkerens arbejdsopgaver, kan man ikke programmere håndværket helt ud af møbeldesign, siger arkitekt og lektor Nicolai de Gier. Men vi skal stadig værne om vores håndværkskultur, hvis den ikke skal dø ud.
Der har været maskiner på snedkerværkstederne i mange, mange år, men i dag har den teknologiske udvikling gjort det muligt at industrialisere endnu mere af den klassiske møbelproduktionen. Langt de fleste møbler, vi kan købe i dag, er delvist produceret af avancerede maskiner, der kan skære, høvle og fræse.
Men hvad betyder det egentlig for møbelhåndværket? Det har vi her spurgt Nicolai de Gier, arkitekt maa, lektor og programleder for Møbelkandidatuddannelsen på Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler for arkitektur, design og konservering (KADK), om.
Hvad betyder det, når møbler i høj grad bliver produceret af maskiner og ikke menneskehænder? »Det, man overordnet kan spørge om, er, hvor håndværket er henne i den industrielle møbelproduktion. Førhen var håndværk meget synligt – der var altid en snedker eller en smed, der bankede i baggården. I dag er det forsvundet. Håndværket er blevet usynligt, og f.eks. i folkeskolen har fag som sløjd, hjemkundskab og håndarbejde – de fag, hvor vi bruger vores hænder og får en fornemmelse for teksturer, materialer, og hvordan ting er sat sammen – også været kørt ud på et sidespor. Sideløbende med det lever vi i et samfund, hvor vi ikke længere reparerer vores ting, og hvor en støvsuger kun holder de to år, der er garanti på den. Så smider vi den ud og køber en ny. Det er vi delvist tvunget til at gøre noget ved pga. af hele bæredygtighedsdagsordenen, og heldigvis er håndværket også på vej tilbage ind, både i folkeskolen og i møbelproduktionen.«
Hvorfor er håndværk vigtigt?
»Vi har en meget veludviklet håndværkskultur i Danmark, men vi skal passe på, at den ikke forsvinder. Det kræver kun én generation, så kan det være væk. Unge mennesker er i dag ikke oplært med en materialefornemmelse. Hele deres oplæring foregår gennem en pegefinger på en glasskærm. Den erfaring, man får, når man står med sin mor eller far og putter fingeren ned i kagedejen, den skal vi passe på, at vi ikke reducerer. Det vil præge hele vores tilgang til, hvordan vi forarbejder og producerer.«
I dag er det udbredt i møbelproduktion at lade maskiner gøre en del af arbejdet i møbelproduktionen. Kan man producere lige så gode møbler med maskiner, som snedkerne førhen producerede i hånden? »Maskiner kan på mange måder gøre det lige så godt som mennesker og kan overtage en masse processer, som man ellers normalt ville udlicitere, fordi de er med til at gøre produktionen meget arbejdstung og dermed dyr. Flere af de danske møbelklassikere bliver f.eks. ikke produceret i Danmark længere, men bliver nu til i lande som Polen og Litauen. Men dét, der mangler, er håndværkerens blik, erfaring og fornemmelse for materialer, når han f.eks. udvælger træet og laver den sidste finish på møblet. Maskiner kan programmeres til meget, men den der menneskelige forbindelse mellem hånd og øje kan man endnu ikke programmere sig til. Det er en fin balance, man skal finde frem til, når man producerer møbler med moderne maskiner.«
Hvilke tendenser ser vi inden for dansk møbelproduktion i dag?
»Vi har i mange år set, at møbelproduktionen blev outsourcet, men vi ser nu, at der sker et træk tilbage. Der skyder luksuskøkkenfirmaer op, som sælger enormt dyre snedkerkøkkener, og der er generelt både et marked for og en ny interesse for håndværk. Vi ser en stor søgning til håndværksmæssige uddannelser såsom snedkeruddannelsen, og mange af de arkitektstuderende, jeg underviser, tager f.eks. grundforløbet på teknisk skole enten som afbræk mellem bacheloren eller kandidaten, eller før de overhovedet begynder på arkitektuddannelsen. Måske er vi alligevel kommet for langt væk fra håndværket, og så sker der en tilbagevending til det. Derudover ser vi firmaer, der begynder at sælge uden om detailhandlen, enten på nettet eller direkte fra snedkeriet. Der er en stor bunke penge at spare, som man så kan bruge på at få mere kvalitet ind i møblerne eller at sætte prisen ned. Det er eksempelvis det, vi bl.a. gør i møbelfirmaet Takt, som jeg er medstifter af.«
Hvor står møbelbranchen i forhold til hele bæredygtighedsdagsordenen?
»Jeg tror ærligt talt, branchen bliver taget med bukserne nede, når det kommer til bæredygtighed. Det er ikke noget, der har været talt så meget om, og møbelbranchen er ikke klar til at imødekomme de bæredygtighedskrav, som fremtidens forbrugere kommer til at stille. Det kræver meget omsiggribende forandringer i en møbelproduktion. Mange af de gamle møbelproducenter slår sig op på, at deres møbler er bæredygtige, fordi de laver kvalitetsmøbler, der holder længe. Og det er også rigtigt nok. Men det er bare ikke det eneste. Den unge generation, der venter lige rundt om hjørnet, stiller nogle helt andre krav. Hvor vi førhen mest har haft blik for, om møblet var flot og godt lavet, er bæredygtighed i form af genanvendelse af materialer, genplantning af skov og møblernes miljømæssige fodaftryk osv. et helt naturlige designparameter for dem.«
Kunne man forestille sig møbler 100 pct. lavet af robotter?
»Ja. Men det bliver jo noget andet. Plasticstole er jo nærmest derhenne, hvor de er 100 pct. maskinfremstillede. Man kommer noget plastic ind i en støbeform, og når det er hærdet, kommer der en færdig stol ud, som stort set er klar til at blive pakket og sendt. Men det er heller ikke et materiale, vi betragter som et håndværksmateriale. Men det kommer også an på, hvordan man ser håndværk.
Tager man det helt bogstaveligt, er håndværk noget, som er frembragt af hånden. Vi har nok et ret romantisk syn på det – hvis vi siger håndværk, dufter man straks linolie og høvlspåner. Men der er masser af håndværk bag teknologiske produktionsprocesser. Det kræver viden om materialer, processer og bearbejdning, så selv om det er mere eller mindre usynligt og måske har ændret lidt karakter, er håndværket stadig til stede i industriel produktion.«
Vi har en meget veludviklet håndværkskultur i Danmark, men vi skal passe på, at den ikke forsvinder.
Nicolai de Gier, arkitekt og lektor