Borgmester er overrasket over, at staten beholder Holmegaard
Det kuldsejlede udrejsecenter forbliver på statens haender.
Den omdiskuterede ejendom Holmegaard på Langeland skal ikke saelges. I stedet skal den vaere en ”buffer” til fremtidig asyltilstrømning.
Det oplyser Udlaendingestyrelsen.
Øens borgmester, Tonni Hansen (SF), vidste ikke noget, før Jyllands-Posten bad om en kommentar, og det aergrer ham.
»Min første tanke var faktisk: ”Det var dog fandens.” For jeg ville gerne have haft den meddelelse fra et ministerium, så jeg kunne have orienteret min kommunalbestyrelse, inden en venlig journalist fra JyllandsPosten ringer mig op,« siger han.
Regeringen købte i foråret 2021 Holmegaard for at indrette det til et udrejsecenter for kriminelle udlaendinge – herunder den somaliske øksemand, som havde forsøgt at draebe JP-tegneren Kurt Westergaard. Der var massiv modstand, og regeringen opgav planen efter mindre end en uge, men stod nu med en ejendom i overskud.
AErgerlig tomgang
Dengang var det uvist, hvad der skulle ske, men nu skal den altså vaere reservekapacitet. Det er aergerligt, at Holmegaard ikke skal bruges til at skabe udvikling, mener Tonni Hansen:
»Det er et stort bygningskompleks, som jeg gerne havde set, at staten havde lavet noget aktivitet med eller havde solgt til private, der ville gøre et eller andet
Regeringen købte Holmegaard for 13,5 mio. kr.
Før købet fik staten udarbejdet to vurderinger af ejendommen. De lød på hhv. 5,35 mio. kr. og 10,5 mio. kr., altså langt mindre end man endte med at give.
I 2019 havde ejerparret tilbudt Udlaendingestyrelsen at købe stedet for 8,5 mio. kr., men man slog ikke til.
Kammeradvokaten ydede juridisk bistand for 118.000 kr. ved handlen.
Kilder: Aktindsigter, svar til Folketinget. ved det,« siger han, men formoder dog, at staten som ejer vil passe på stedet:
»Så bliver bygningerne i det mindste vedligeholdt, og det står ikke og forfalder. Det er da det naestbedste.«
I et skriftligt svar begrunder Udlaendingestyrelsen sin beslutning:
»Udlaendingestyrelsen ejer ejendommen, og det er vores vurdering, at denne ekstra beredskabskapacitet kan vise sig nyttig f.eks. i forbindelse med stor tilstrømning af asylansøgere,« står der.
»I efteråret 2021 har det f.eks. på grund af den fleksibilitet og kapacitet, der p.t. er i indkvarteringssystemet, vaeret muligt at indkvartere de evakuerede afghanere, der kom her til landet, på de lokaliteter, som Udlaendingestyrelsen allerede råder over,« lyder det.
Afghanistans fald gjorde det dog ikke nødvendigt at tage Holmegaard i brug. Faktisk har der »ikke indtil videre vaeret indkvarteret personer på center Holmegaard,« skriver styrelsen.
Der har vaeret problemer med brandsikkerhed og godkendelser mv. på Holmegaard, så det vil formodentligt kraeve noget arbejde, før der kan overnatte asylsøgere.
Den konservative gruppeformand, Mai Mercado, mener, at regeringen bør saelge Holmegaard og dermed én gang for alle lukke debatten om et udrejsecenter på adressen.
»Man skal ikke bilde sig ind, at denne sag er død på Langeland,« siger Mai Mercado, som selv er valgt i Fyns Storkreds, der omfatter Langeland.
Et indkvarteringssted
Jyllands-Posten har spurgt udlaendingeminister Mattias Tesfaye, hvorfor man beholder Holmegaard, og hvorfor Langelands borgmester ikke blev orienteret om dette. Det har ikke vaeret muligt at få en kommentar fra Tesfaye, men hans ministerium oplyser i et skriftligt svar, at Udlaendingestyrelsen har ansvaret for at »tilvejebringe og drive indkvarteringssteder for asylansøgere«. Svaret fortsaetter:
»Udlaendingestyrelsen har orienteret Udlaendingeog Integrationsministeriet om, at ejendommen Holmegaard nu indgår i styrelsens bygningsmasse på indkvarteringsområdet. Det har ministeriet taget til efterretning.«
PRISEN