Sager, hvor statens sikkerhed og forhold til fremmede magter er på spil, føres typisk bag lukkede døre i retten. Her er tre eksempler.

En finsk professor på Københavns Universitet blev i 2012 idømt fem måneders faengsel for spionage til fordel for Rusland. Han blev dømt efter den såkaldt milde spionageparagraf, for i en årraekke at have mødtes med russere i Danmark og videregivet oplysninger mod kontante beløb på cirka 20.000 kroner om året. Retssagen kørte for dobbeltlukkede døre ved retten i Glostrup.

PET fik nedlagt fogedforbud, den juridiske afdeling fik bogen i haenderne, delte kapitlerne op mellem sig og fandt 63 steder i bogen, de ville have Scharf straffet for. I PET tyggede ledelsen på, hvad man skulle gøre. Det ville vaere bedst for PET, fortalte Borch senere, hvis bogen gik under radaren. Men med en saftig bagsidetekst og Scharf som afsender ville spionbogen få stor opmaerksomhed, lød analysen.

Jakob Scharf blev politianmeldt for brud på tavshedspligten og siden sigtet og tiltalt.

I retten mødte Scharf hovedvidnet, Finn Borch Andersen, der detaljeret blev spurgt til anklagerne med 28 passager fra bogen. Adskillige gange flagede Borch Andersen sin tavshedspligt, f.eks. da han blev spurgt, hvorfor det er problematisk, at Scharf i bogen fortaeller, at PET samarbejder med Pakistan og Tyrkiet, som PET selv har oplyst.

»Jakob Scharfs oplysninger om samarbejdspartnere er gengivet i forhold til konkrete sager. Det, at man samarbejder med udenlandske tjenester i en konkret operation, er en fortrolig oplysning, som ikke kan videregives,« sagde Finn Borch Andersen og henviste til, at man kan få et billede af gode eller mindre gode relationer, hvis man kan sammensaette PET’s samarbejdspartnere.

Hertil blev Finn Borch Andersen spurgt, om det ville vaere en overraskelse, at PET har et godt forhold til amerikanske sikkerhedstjenester.

»Jeg har tavshedspligt, så jeg kan ikke udtale mig om samarbejde med konkrete tjenester,« lød svaret.

Anklageren i Scharf-sagen stødte igen og igen på det afgørende problem, at Finn Borch Andersen og PET på centrale punkter ikke kunne fortaelle eller dokumentere, at Jakob Scharfs udtalelser skadede PET.

I 27 af 28 punkter blev Scharf frikendt. »Vidnerne fra PET var ikke ganske trovaerdige, og de kunne ikke forklare, hvornår man må fortaelle noget og hvornår ikke. Det ser ikke imponerende ud for efterretningstjenesten,« siger Sten Schaumburg-Müller.

Hvis det scenarie skal undgås i en potentiel retssag i laekagesagen, vil det ifølge juraeksperterne vaere sandsynligt, at anklagemyndigheden kraever fortsat lukkede døre.

»Højesteret har i tidligere sager om forholdet til fremmede magter givet grønt lys for, at hele sagen frem til og med dom blev behandlet for lukkede døre,« siger Jørn Vestergaard.

Sagens hidtil stramme hemmeligholdelse kalder Sten Schaumburg-Müller »meget problematisk«:

»Sagen mod Lars Findsen er af stor vigtighed. Har vi haft en leder af PET og FE, der i 20 år har siddet på de vigtigste sikkerhedsposter i landet uden at leve op til gaeldende ret? Eller går hele sagen ud på, at nogen ikke bryder sig om åbenhed, og det skal der slås ned på?«