Koster et kilo rugmel det?

Stigende priser i USA og vareknaphed i supermarkederne har gjort, at selv vores rugbrødsbageri er blevet ramt.

Min kone Mette elsker at bage. Hun bager både rugbrød og lyst brød. Altid med en surdej, der står og bobler inde i vores køleskab. Men noget nyt er ved at ske i vores rugbrødsliv. For i forhold til, da vi boede i Danmark, er det blevet overraskende dyrt, når Mette bager rugbrød.

Amerikanerne er ikke kendt for at vaere rugbrødsbagere. Ja, faktisk har vi generelt haft problemer med at skaffe ordentligt brød i USA og må på rugbrødsfronten nøjes med tysk pumpernickel fra det lokale supermarked.

Så forleden besluttede Mette sig igen for at bage rugbrød. Men da hun kom hjem, udbrød hun overrasket:

»Ved du hvad et kilo rugmel koster?«

»Nej,« svarede jeg.

»49 kr. – det er helt vildt«.

Og det har hun jo sådan set ret i. Det er mange penge for et rugbrød.

USA har de seneste måneder vaeret udsat for en så voldsom inflation, at det er begyndt at blive et problem for den almindelige amerikaner.

Forleden kunne avisen Wall Street Journal berette, at man skal helt tilbage til 1982 for at finde en lignende inflation. Det er snart sagt alt, der stiger: maelk, aeg, elektronik, legetøj, strømper, saebe og altså rugmel.

Her i efteråret lavede jeg en reportage fra en lokal hjaelpeorganisation, der deler mad ud til fattige. Organisationen fortalte, at dem, de hjalp, faktisk havde et job, men alligevel ikke havde råd til mad pga. inflationen. Jeg talte også med flere af de fattige, mens de fik deres mad udleveret. De var pinligt berørte over ikke laengere selv at kunne betale deres regninger. Det stod malet i deres slidte ansigter, mens de nu stod her. Med hatten i hånden.

Så galt går det selvfølgelig ikke for en privilegeret familie fra Danmark. Men heller ikke vi er gået ram forbi. Vi kan se det på vores madkonto, der sidst på måneden altid er i skrigende rødt.

Der er mange forhold, der spiller ind i forhold til de stigende priser i USA, og som jeg også tidligere har skrevet herovrefra er amerikanerne – for at sige det mildt – godt traette af at skulle betale overpriser for deres dagligvarer. Med til historien hører, at lønningerne i USA i et vist omfang også er steget. Ligesom en del af priserne – saerligt på kød og benzin – i mange år har vaeret forbløffende lave. Men det aendrer ikke ved, at det er blevet dyrere at leve i USA.

Samtidig er der visse steder begyndende vareknaphed. Forleden var vi forbi vores foretrukne supermarked Trader Joes i Georgetown. Det var ligesom at traede ind i et russisk supermarked i 1980’erne med tomme hylder overalt. Selv dåsetomaterne var udsolgt.

Det endte med, at vi den uge mest levede af tørvarer. Supermarkedet forklarede sig med, at deres lastbiler var strandet i Pennsylvania pga. forrige uges snestorm. Mangel på chauffører samt coronastrandede containere i

Kina har formentlig også spillet ind. For en lille dansk familie på eventyr er det altså også blevet hverdag nu at smage på den del af verdens fortraedeligheder.

Mettes rugbrød blev i øvrigt godt og står nu og damper ude i køkkenet.

Det kostede 49 kr. at producere, og Mette har vaeret i kontakt med sin mor Yrsa i Nordjylland, der siger, at hun lige har købt et kilo økologisk rugmel til 11 kr. Men spørgsmålet er, om det varer ved.