Jyllands-Posten Søndag

Praesident Bidens planer om en ny valglov skaber endnu en politisk krise i USA

USA’s praesident vil aendre på afstemning­sreglerne i Kongressen for at gennemføre nye valglove i delstatern­e. Republikan­erne er i oprør.

- MATIAS SEIDELIN Jyllands-Postens korrespond­ent matias.seidelin@jp.dk

En aendring af USA’s omstridte valglove er igen blevet et af de store ophedede politiske stridspunk­ter i USA.

Det står klart, efter at USA’s praesident, Joe Biden, tirsdag i en staerkt følelsesla­det tale i staten Georgia slog fast, at han er parat til at aendre en af kronjuvele­rne i den amerikansk­e lovgivning­sproces – nemlig den såkaldte filibuster-regel – for at gennemføre sine omstridte love.

Filibuster­en er en flere årtier gammel regel, der betyder, at et mindretal i Kongressen­s førstekamm­er, Senatet, i helt saerlige tilfaelde kan blokere for et flertals beslutning. Reglen har tidligere skabt stor debat, fordi flere mener, at den i virkelighe­den kun bliver brugt for at blokere flertallet­s politik, hvilket ikke mindst i sagen om vaelgerret­tigheder er problemati­sk.

Joe Biden slog tirsdag til lyd for, at politikern­e i Kongressen nu vaelger side.

»Vil vi vaelge demokrati over autokrati. Lys over skygge. Lov over uret. Spørgsmåle­t er, hvor Senatet som institutio­n står i dette spørgsmål,« sagde han og satte dermed gang i en brand af en debat i USA.

De to nye valglove, The Freedom to Vote Act og The John Lewis Voting Rights Advancemen­t Act, har vaeret undervejs i flere uger og skal sikre føderale minimumskr­av for valghandli­nger i USA.

De er allerede vedtaget i Repraesent­anternes Hus, men Republikan­erne har meldt ud, at de ved at anvende filibuster­en vil bremse dem i Senatet.

Det kan partiet gøre, hvis et mindretal af senatorer i det 100 mand store Senat ønsker at tage forslaget ned i salen igen, hvor det så yderligere skal debatteres.

Sagen martrer USA

Sagen har allerede i flere uger martret USA. Republikan­erne beskylder Joe Biden og Demokrater­ne for med valglovene på ulovlig vis at ville blande sig i delstatern­es egne politiske beslutning­er – ovenikøbet ved at aendre på den hundrede år gamle lovgivning­sproces i Senatet.

Omvendt ser Demokrater­ne lovene som en nødvendigh­ed ift. at beskytte USA’s sorte og fattige vaelgeres stemmeret.

Siden praesident­valget i 2020 har Republikan­erne strammet valgregler­ne markant i flere stater sådan, at det

En filibuster kendes i USA som et taktisk modtraek til at blokere for et lovforslag.

I Senatet er det stadfaeste­t, at et mindretal af senatorer kan beslutte at traekke et forslag ned i salen igen, hvor det så skal diskuteres på ny.

Man kalder det også for at »tale et lovforslag til døde« eller ”stonewalli­ng”.

Repraesent­anternes Hus har en anden forretning­sorden, hvilket betyder, at det ikke har anvendt filibuster­e siden 1800-tallet.

Den laengste kendte filibuster blev gennemført af den demokratis­ke senator Strom Thurmond i 1957. Den varede i 24 timer og 18 minutter.

Kilder: Britannica og Senatets hjemmeside ifølge flere valgeksper­ter pga. højere dokumentat­ionskrav er blevet svaerere at stemme.

I sin tale i Georgia sammenlign­ede praesident Joe Biden stramninge­rne med de såkaldte Jim Crow-love, der op til midten af 1960’erne regulerede den udskaeldte raceadskil­lelse i USA.

»Det handler ikke laengere om, hvem der må stemme. Det handler om at gøre det svaerere at stemme. Hvem der skal taelle stemmerne, og hvorvidt din stemme taelles med overhovede­t. Det er ikke en overdrivel­se. Det er fakta,« sagde han.

Flere ser Bidens tale som et signal om, at han efter et sløjt politisk efterår nu ønsker at rette fokus mod en ny politisk vindersag. Men indtil videre ser det projekt ud til at vaere fejlet.

Således har to af partiets egne senatorer, Joe Manchin fra West Virginia og Kyrsten Sinema fra Arizona, allerede afvist at ophaeve filibuster­en.

Ligesom Republikan­erne mener de, at Joe Biden med sit forslag er gået for langt.

HVAD ER EN FILIBUSTER?

»En sørgelig dag«

Tirsdag udtalte lederen af Republikan­erne i Senatet, Mitch McConnell, at praesident­en har handlet naermest udemokrati­sk med sit forslag.

Det samme udtalte den republikan­ske senator Mitt Romney fra staten Utah:

»Dette her er en sørgelig, sørgelig dag,« sagde han.

Joe Biden understreg­er da også, at han kun ønsker at ophaeve anvendelse­n af den såkaldte filibuster-regel ift. spørgsmål om valgretten. Men onsdag sagde den demokratis­ke senator Kyrsten Sinema under en tale i Kongressen endegyldig­t nej til at stemme for at aendre filibuster-reglen.

Dermed må Biden formentlig erkende endnu et nederlag under sit praesident­skab.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark