”Brazen” er alt det, en kriminalthriller ikke må vaere

Alyssa Milano står i front i den horrible Netflix-thriller ”Brazen”.

THRILLER

USA, 2022

Instruktion: Monika Mitchell Kan streames på Netflix 1 time og 34 minutter

Det er vanskeligt at forestille sig noget mere irriterende end at få følgeskab af en krimiforfatter, når man skal opklare et mord. Som en backseat driver fra helvede, der med sin forståelse af motiver og kausalitet fra fiktionens verden insisterer på at kunne overføre det til virkeligheden. Det er udgangspunktet for Monika Mitchells kriminalthriller ”Brazen”, der kan, men absolut ikke skal, streames på Netflix. For mage til slatten sjusk skal man lede laenge efter.

Grace Miller (Alyssa Milano) lever det søde liv som bestsellerforfatter og leverer generiske krimier med mordmysterier af den mest billigste slags. Hun nyder enorm popularitet, og hendes bøger bliver revet vaek. Helt så godt går det ikke for hendes søster, Kathleen (Emilie Ullerup), der har mistet kontakten til sin søn pga. sin svinerige eksmand, der gør livet surt for hende.

Smålummer flirt med nabo

Kathleen har fået job som gymnasielaerer, men ser sig også – hvorfor får vi aldrig at vide – nødsaget til at give den som amatørpornograf foran det webcam, hun har installeret i et hemmeligt rum med haengelås i sin garderobe. Det er år siden, de to søstre har set hinanden, og så vil skaebnen sørme, at Kathleen under en erotisk performance bliver draebt, bedst som Grace har indledt en smålummer flirt med naboen, Ed (Sam Page), der tilfaeldigvis er den ene halvdel af byens mest effektive mordefterforskerduo.

Grace er forståeligt nok – med glycerintårer og aldrig en ugle i det bølgede blonde hår, som vi snart skal se motivet for, at hun deler med sin myrdede søster – slået ud, men ikke i en grad, så hun hengiver sig til sorgen. Hun tilbyder nemlig det lokale politi at assistere Ed og makkeren Ben (Malachi Weir fra ”Billions”, der må spørge sig selv, hvad pokker han laver i så ringe en film), fordi hun mener at have noget at tilbyde i forhold til opklaringen.

Det mener de ikke, men som det efterhånden står klart, da yderligere to webcampiger findes myrdet, at der er tale om en seriemorder, overbevises politichefen om, at Grace skal involveres.

Nu har fiktionen jo den fordel, at den ikke skal operere på virkelighedens praemisser. Men man må som minimum kunne forvente, at instruktør og forfatter (filmen er baseret på en roman af Nora Roberts) har gjort sig bare en smule forestillinger om det sandsynlighedspraeg, der trods alt er essentielt inden for alle fiktive genrer. Det er der intet af i ”Brazen”, der kaster om sig med åbenlyst vildledende mistaenksomme blikke, karakterpsykologi, der er helt i grøften, og helt igennem fortaenkte motiver. Det hele krydres med frygtindgydende B-films-skuespil, som i saerlig grad gør ”Brazen” til en slatten pinsel at komme igennem.