Først da han blev vraget, forstod Jannick Green sin kaerlighed til landsholdet
Jannick Green måtte overvaere håndboldherrernes kamp mod Slovenien i isolation på sit hotelvaerelse, men midt i sit eget coronakaos er målmanden lykkelig over sit nye kapitel med håndboldlandsholdet.
I det mindste får Jannick Green da udvidet sit franske ordforråd.
Til sommer skifter den 33årige landsholdsspiller til Paris Saint-Germain, og for at vaere bedst muligt forberedt til sit nye, franske håndboldeventyr er han gået i gang med at laere sproget.
De mest basale saetninger burde han endda allerede have styr på med tanke på de mange ensomme stunder, han har haft i det nye år.
Flere positive coronatestsvar har siden den 3. januar isoleret Jannick Green fra omverdenen, og derfor deltog han heller ikke i lørdagens danske EM-gruppekamp mod Slovenien. Det var ellers planen, og han er da også fysisk til stede i Ungarn, men kampen måtte han ufrivilligt overvaere på tv fra sit vaerelse på Hotel Lycium i Debrecen et par kilometer fra håndboldarenaen.
»Det er lidt forvirrende det hele,« lød det fra en frustreret og irriteret Jannick Green lørdag formiddag over telefonen fra sit vaerelse.
Efter mange dages selvisolation og utålmodig venten efter sin positive test i begyndelsen af januar fik Jannick Green endelig et negativt testsvar fredag morgen. Derfor fløj han straks fra Billund via Amsterdam til Budapest, hvorefter han blev kørt videre til håndboldherrernes hotel i Debrecen.
Kortvarig glaede
Her blev han igen testet, inden han hilste på sine savnede holdkammerater og spiste aftensmad. Alt syntes at vaere tilbage ved det gamle – inklusive de sene aftenhyggesamtaler på vaerelset med sin mangeårige vaerelseskammerat, Henrik Møllgaard.
»Ham havde jeg savnet, men glaeden varede jo kort.«
Lidt før midnat blev Jannick Green ringet op af håndboldherrernes laege. Han havde modtaget fredagens sene testsvar fra det europaeiske håndboldforbund, EHF, og der var atter tale om dårlige nyheder.
»Der var lidt forvirring, for jeg kunne ikke gøre så meget. Jeg skyndte mig ud på hotelgangen, mens jeg ventede på, at et nyt vaerelse blev stillet til rådighed.«
Hvad taenkte du, mens du sad der?
»Ja, der var mange følelser. Jeg taenkte ikke, at ”nu gider jeg ikke mere”, jeg var mere trodsig og uforstående over for, hvordan det kunne ske igen. Derefter blev jeg hurtig ramt, for taenk nu, hvis jeg har slaebt virussen med ind på hotellet og smittet de andre. Jeg ved godt, at alle siger, at jeg ikke kan smitte laengere og ikke har kunnet smitte i lang tid, men jeg kunne ikke lade vaere med at taenke tanken,« siger han.
»Det var en blanding af vrede og dårlig samvittighed. Men jeg kan intet gøre. Jeg følger bare reglerne.«
Så hvad er planen nu for manden med de 137 landskampe? Det ved han endnu ikke selv.
Mens holdkammeraterne i løbet af lørdagen forberedte sig kamp, blev han atter testet. Ligeledes brugte han tiden på at se Premier League-fodbold og lave stabilitetsøvelser, hoppetraening og lidt udstraekning for at braende uforløst energi af.
Han er dog ikke i tvivl om, at han snart er tilbage i EMtruppen igen. Ja, måske er han allerede tilbage i varmen, mens du laeser dette.
For at komme i kamp skal han aflevere to negative PCRtests i traek samt modtage en medicinsk bekraeftelse, oplyste EHF lørdag til JyllandsPosten. Det bekraeftede Morten Henriksen, sportschef i Dansk Håndbold Forbund, som tilføjede, at to positive tests med en såkaldt CT-vaerdi over 30 også er nok.
Og fysisk er Jannick Green fit for fight.
Jeg skal vaere aerlig at sige, at jeg har følt mig langt vaek fra landsholdet.
EM I HERREHÅNDBOLD
»For en uges tid siden havde jeg halvanden dag med feber, ellers er jeg frisk. Det er det, som gør det hele endnu mere surrealistisk.«
Til rådighed
Motivationen fejler heller ikke noget. Jannick Green mindes faktisk ikke at have glaedet sig så meget til at spille for landsholdet som nu. Det er der flere årsager til. Efter at have deltaget i syv af otte slutrunder i traek blev han bl.a. på grund af småskader forbigået ved VM og OL i fjor – to slutrunder, der kastede henholdsvis guld og sølv af sig.
Med verdensklassemålmaend som Niklas Landin, Kevin Møller og Emil Nielsen som konkurrenter var det derfor ikke givet, at Jannick Green ville nå flere landskampe. Men det har et overlegent efterår i tyske Magdeburg aendret på.
»Jeg har aldrig taenkt, at landsholdet var et lukket kapitel for mig. Jeg har derimod hele tiden taenkt, at hvis Nikolaj
Jacobsen kunne bruge mig, ville jeg stå til rådighed, men jeg skal vaere aerlig at sige, at jeg har følt mig langt vaek fra landsholdet. To slutrunder i traek er meget.«
»Det var måske også først, mens jeg sad hjemme og så dem spille VM og OL, at jeg kunne maerke, hvor meget landsholdet betyder for mig, og hvor meget jeg savnede at vaere med. Det har altid vaeret en aere, og det er forkert at sige, at jeg tog landsholdet for givet, men det var rigtig rart at blive mindet om, hvor fantastisk et hold det er, og sammenhold, der er på dette hold. Derfor er det kaempestort at vaere med igen.«
Så må tiden vise, hvornår han får lov til at vaere med helt inde på banen igen. Uanset Greens status spiller Danmark igen mandag aften mod Nordmakedonien i den sidste gruppekamp.
Lørdagens EM-kamp i herrehåndbold mellem Danmark og Slovenien sluttede efter avisens deadline, men du kan finde kampreportage, karakterbog, analyse og kommentarer på