Nu skal der omsider spilles tennis i skyggen af en serbisk tordensky

Som tennissaesonens første Grand Slam er Australian Open altid imødeset med spaending, men i år har balladen omkring Novak Djokovic’ snuppet al opmaerksomhed. Nu begynder turneringen, og hvad kan vi egentlig forvente os?

»Jeg ved snart ikke, hvad jeg skal sige. Man aner jo ikke, hvad det endelige udfald bliver, men sagen burde aldrig vaere kommet så langt. På ingen måde. Han har vundet Australian Open ni gange, så han har givet turneringen så meget, og turneringen har givet ham lige så meget. Derfor burde han have haft mere situationsfornemmelse. Hvis han virkelig havde format og havde gode personer omkring sig, ville han vaere taget hjem. Han ville have accepteret, at det hele var gået skaevt, og så havde han kunnet trøste sig med, at han nok snart skal vinde en Grand Slam mere og blive den mest vindende af alle herrespillere. Det ville have givet ham så meget goodwill både fra tennisverdenen og fra alle uden interesse for tennis, for han kunne have bygget bro mellem ikke-vaccinerede og vaccinerede, og det ville alle have sat stor pris på.

Skadet eftermaele

I stedet har han vist sig som en kaempe egoist, som vil have lov at bestemme selv og stadig have det hele med. Det er respektløst, og hans eftermaele har taget utroligt stor skade.«

Nej, der er absolut ingen praemier for at gaette, hvem Michael Mortensen hentyder til med sit ”han” i ovenstående vurdering. Også tenniskommentatoren fra Eurosport har med lige dele forbavselse og vantro fulgt med i balladen om Novak Djokovic’ kaotiske entre i Australien, hans tilbageholdelse og de skiftende meldinger om hans muligheder for at stille op i Australian Open.

Ved deadline for denne artikel var serberens endelige skaebne endnu uafklaret. Natten til søndag dansk tid skulle efter planen afvikles endnu en høring i den langstrakte sag, så lad os i stedet bare slå fast, at årets første

Grand Slam begynder mandag – med eller uden herrernes ubestridte verdensetter.

Store bump for danskerne

Til gengaeld er både Clara Tauson og Holger Rune helt sikkert at finde på banerne i Melbourne de kommende dage. Tauson har fået ødelagt sine forberedelser af en lårskade og er dermed ikke laengere udtalt favorit i premieren mod australske Astra Sharma – i tilfaelde af en sejr kan teenageren i naeste runde løbe ind i verdenssekseren, Anett Kontaveit.

Rune har fået naesten identiske arbejdsopgaver, da han med en sejr mod sydkoreanske Kwon Soonwoo kan spille sig til et møde med Denis Shapovalov, verdens nummer 14.

For at få berørt alt dette og meget mere har vi stillet Michael Mortensen en raekke spørgsmål:

Hvilke temaer ser du for tennisåret?

»Efterdønningerne fra Djokovic-sagen vil selvfølgelig komme til at fylde en del, men derudover tror jeg, at

Daniil Medvedev under traeningen på Melbourne Park. Den andenseedede russer besejrede Novak Djokovic i US Open- finalen i 2021 og vandt dermed sinførste Grand Slamtitel. Om han overhovedet får mulighed for endnu et finalemøde med serberen, blev i første omgang afgjort ved et retsmøde natten til søndag efter avisens deadline.

Foto: Andy Cheung/AFP den store overskrift i 2022 bliver, at Roger Federer og Serena Williams laegger ketsjeren på hylden. De er begge blevet 40 år, er kommet op i reparationsalderen og er ikke med i Australian Open på grund af skader. De løber ind i fysiske problemer gang på gang, og det er ikke sjovt for perfektionister som dem. De stiller op for at vinde turneringer, og hvis de føler sig ude af stand til det, er det ikke laengere spaendende nok at blive ved. Jeg ser ikke Federer vinde en Grand Slam mere, men Serena Williams har stadig et enkelt skud i bøssen. Med sin rutine, sit kraftfulde spil og store serv kan hun reelt set godt vinde Wimbledon, men det vil kraeve syv gode kampe, så det er mere en mulighed end et realistisk scenario.«

Hvilke spillere på dameog herresiden glaeder du dig mest til at følge?

»Jeg tror, at det bliver et forrygende tennisår, og der er markante forskelle på kvinderne og herrerne. Hos kvinderne er det stadig lidt plat eller krone, hvem der vinder. Nu skyldes det heldigvis et højt niveau hos mange spillere, hvor det tidligere var lidt mere gråt og praeget af manglende stabilitet. Hos herrerne er jeg til gengaeld skuffet over de unge, som stadig ikke lever op til forventningerne. Jeg er mest spaendt på at se Alexander Zverev og Daniil Medvedev. Til henholdsvis OL og US Open vandt de over Djokovic, der ellers kunne have praesteret en Golden Slam (betegnelsen for at vinde samtlige fire Grand Slams og OL på én saeson, red). Det kraevede noget helt specielt at stå imod det og overvinde ham, så forhåbentlig kan både de to og alle de andre blive inspireret af de resultater.«

På mandag ligger Clara Tauson og Holger Rune til at hoppe op som nummer 39 og 99 på verdensranglisten. Hvor højt ser du dem kravle i løbet af året?

»Hvis alt går godt, har dansk tennis to spillere i top-25, når vi skal afrunde 2022. I forhold til flere af de højere rangerede har Clara flere facetter i sit spil, for mange kommer fra samme skabelon og er ikke til at skelne fra hinanden spillemaessigt. Clara kan veksle meget mere. Hun er gået fra at vaere ekstremt hårdtslående til også at taenke tennis i langt højere grad end tidligere. Når hun bliver mere fortrolig med at administrere alle faerdighederne, er hun berettiget til at ligge blandt de 25 bedste. Forskellen på top-100 til top-50 og til top-25 er først og fremmest det mentale, for man skal dels tro på, at man kan slå de store navne, dels vaenne sig til hele tiden at møde jaevnbyrdige eller lidt bedre spillere, så der er ikke rigtigt nogen pauser. Den proces er Holger i gang med, så hvis han ikke når top-25, men kun kommer op i top-50, er det også flot. Han er på en mission – har stjernekvaliteter og har et virkeligt godt setup, som nok skal hjaelpe ham det sidste stykke.«

Clara Tauson har vaeret ramt af gentagne småskader. Hvor bekymrende er det?

»Det er meget svaert at finde balancen mellem at sikre fremskridt og passe på en krop, der stadig er under ombygning. Det er gået meget staerkt for hende. I løbet af to saesoner er hun røget op ad ranglisten og skal nu pludselig vaere 100 pct. til stede i alle kampe og skal samtidig rykke sig til alle traeningerne. Det er en kaempe belastning, og man ser ofte, at der så kommer en stor regning at betale, men hendes team er naturligvis opmaerksomt på udfordringen og arbejder minutiøst med at forbedre hendes fysik.«

Hvad er dine forventninger til Australian Open?

»Jeg tror, at niveauet bliver ekstremt højt, og i det hele taget forventer jeg et forrygende tennisår. Nu er restriktionerne ved at blive løftet, og spillerne er sultne efter at komme til at spille for tilskuere. Som tennisentusiast håber jeg, at de bedste spillere kommer med, så isoleret set vil jeg gerne have Djokovic med, men i det tilfaelde bliver det spaendende at se, om han mentalt og fysisk er klar, når der har vaeret så meget at bekymre sig om.«

Den store overskrift i 2022 bliver, at Roger Federer og Serena Williams laegger ketsjeren på hylden.

John Cain Arena

Plads til 10.500 tilskuere

Ashleigh Barty

Den 25-årige Ashleigh (Ash) Barty er topseedet for tredje år i traek ved Australian Open, men har endnu ikke vaeret i stand til at gå hele vejen. I 2020 nåede hun semifinalen, året efter kvartfinalen. Hvis det lykkes at nå til tops i år,

vil det vaere den første hjemmesejr i damesingle siden 1978, da Chris O’Neil vandt. Ashleigh Barty har foreløbig to grand slam-triumfer i single på sit cv, French Open i

2019 og Wimbledon i 2021.

Melbourne