Dronningen sagde det. Men vil politikerne gøre det?
Blandt personlige anekdoter fra året i kongefamilien kom der en eksplicit opfordring fra dronningen til i højere grad at møde mennesker med handicap med forståelse og respekt. Personligt oplever jeg ikke stor mangel på respekt og forståelse fra størstedelen af mine medmennesker, men derimod fra det system og den politiske virkelighed, som definerer rammerne for mennesker med handicap. Det er blevet en kamp at få hjaelp, selv om vores socialminister siger, at det skal vaere det modsatte.
Jeg ville aldrig forvente en lignende gestus i en statsministers nytårstale. Alligevel tillod jeg mig denne gang forud for talen at vaere optimistisk, og til min overraskelse blev det pressede socialområde faktisk naevnt. Statsministeren talte om de nuvaerende frikommuneforsøg og muligheden for at fjerne regulering og lovgivning på saerligt aeldreområdet. Statsministerens visionaere og uforbeholdne tillidserklaering til kommunernes selvstyre fik sikkert smilene frem hos nogle, men ikke hos mig.
Der skal ikke herske tvivl om, at jeg bifalder grundtanken om at nedbringe stram styring, regler og bureaukrati. Ingen ønsker den slags uden grund, og systemet er for komplekst, som det er nu. Men på handicapområdet vil det vaere vaerre med et vildt kommunevesten. Det frygter jeg, fordi vi i handicapbevaegelsen i disse år oplever en markant mangel på retssikkerhed i kommunerne, hvor kommunale krumspring kun i sjaeldne tilfaelde kommer os borgere til gode. Mere frihed og magt til de enkelte kommuner kan desvaerre bruges forkert.
Sag på sag vidner om, at kommuner tolker lovgivning og begrebet serviceniveau vidt forskelligt, men vaerst af alt tvinger økonomiske hensyn dem til konstant at prøve graenser af. I de vaerste tilfaelde oplever vi, at der er fejl i over 80 pct. af de sager, som ender i Ankestyrelsen.
Konsekvensen er, at flere og flere på ingen måde oplever den tillid eller respekt, som også efterlyses på aeldreområdet.
Mere frihed til kommunerne kan sagtens vise sig at vaere det rigtige på aeldreområdet, men for handicapområdet går tillid og retssikkerhed hånd i hånd. Så laenge jeg oplever, at det sejler med at tage udgangspunkt i det enkelte menneskes behov, advarer jeg kraftigt imod at overføre regeringens tanker om mindre regelstyring til handicapområdet.