Dansk teenage-dronning mistede alt i blodig magtkamp
I disse dage er det 250 år siden, at Johann Friedrich Struensee mistede al magt i Danmark. Det samme skete for hans elskerinde, dronning Caroline Mathilde, hvis barske historie indgår i en ny bog om dronninger og elskerinder i det danske kongehus.
Den forvirrede kammerpige blev ved syvtiden om morgenen sendt ind i dronningens sovevaerelse. Udenfor var det januarkoldt, og da hun gik hen mod den brede seng, maerkede hun i sine naesebor den milde lugt af braendt trae, der bredte sig fra sovevaerelsets ildsted.
Hun havde kort forinden af rigsgreve Schack Carl Rantzau fået ordre til straks at vaekke dronning Caroline Mathilde, få hende klaedt på og føre hende ud i forgemakket, hvor han og en gruppe officerer ventede på hende.
Det varede lidt, inden kammerpigen fik vaekket dronningen, der aftenen forinden sammen med Christian VII havde vaeret vaert for et festligt maskebal, som blev afviklet i Hofteatret i København.
Da Caroline Mathilde vågnede og satte sig op, havde hun en klar fornemmelse af, at noget var gruelig galt. Hun sprang derfor hurtigt ud af sengen, og barfodet bevaegede hun sig målrettet hen mod en dør. Bag denne førte en hemmelig gang ned til de gemakker, hvor kongens indflydelsesrige livlaege og rådgiver, tyskeren Johann Friedrich Struensee, residerede.
Men hun nåede ikke langt, før hun blev standset og fik at vide, at livlaegen, der også var hendes elsker, var blevet hentet allerede ved firetiden og nu befandt sig i en celle på Kastellet.
Chokeret blev dronningen klaedt på og ført ud til rigsgreve Schack Carl Rantzau, der overrakte hende et håndskrevet brev fra kongen:
»Jeg har fundet det nødvendigt at sende Dem til Kronborg, da Deres opførsel tvinger mig dertil. Jeg beklager meget dette skridt, som jeg ikke er skyld i, og ønsker, at De vil angre oprigtigt.«
Det var fredag den 17. januar 1772. Rammen var de kongelige gemakker på det første Christiansborg Slot, der var blevet taget i brug af Christian VI i 1740, og det handlede om et oprør mod Johann Friedrich Struensee, der havde så stor en indflydelse på den sindslidende Christian VII, at han reelt havde overtaget magten i Danmark.
Da Caroline Mathilde var blevet iført varmt tøj, blev hun sammen med sin blot seks måneder gamle datter, Louise Augusta, kørt til Kronborg Slot i en lukket karet. Sin knap fireårige søn, Frederik, så hun intet til hin skaebnesvangre vintermorgen – og i øvrigt heller aldrig siden.
Selv om det i disse dage er 250 år siden, at der blev sat en dramatisk stopper for Johann Friedrich Struensees store indflydelse på kongen og dermed det danske samfund, er beretningen om livlaegen, dronningen og den syge konge en af de mest genfortalte – og voldsomt myteomspundne – beretninger i det danske kongehus’ lange historie.
Caroline Mathilde er blandt de omkring 40 dronninger og elskerinder, som forfatteren Louise Langhoff Koch portraetterer i bogen ”Kongernes kvinder”, der netop er udkommet.
Kongehus, adel og kirke slog hårdt ned
I løbet af den nat for 250 år siden blev der rundtom i København foretaget flere arrestationer, og ud over Johann Friedrich Struensee blev også dennes ven og loyale støtte lensgreve Enevold Brandt smidt ind i en celle i Kastellet.
De dramatiske begivenheder var resultatet af et nøje orkestreret oprør mod Johann Friedrich Struensee. Bag stod ud over en raekke indflydelsesrige embedsmaend og officerer også enkedronning Juliane Marie, hendes søn arveprins Frederik og statsmanden
Jeg synes, at historierne om elskerinderne er mindst lige så spaendende som dronningernes, fordi mange af dem var repraesentative for den almindelige kvinde i tiden.
LOUISE LANGHOFF KOCH, FORFATTER
Caroline Mathilde spiller skak med Johann Friedrich Struensee, mens enkedronning Juliane Marie ser til i baggrunden. På sofaen ligger kong Christian VII og driller en papegøje med sin kårde. Billedet er malet af Kristian Hartmann i 1873 – altså godt 101 år efter henrettelsen af Johann Friedrich Struensee – men maleriet vakte alligevel stor opstandelse. Caroline Mathildes efterkommere søgte at få billedet forbudt. Det lykkedes dog ikke, og billedet er i dag udstillet på Charlottenborg.