Der er kommet nyt liv i den gamle stationsbygning
Frank og Polly har fået en lille ny, og fremtiden tegner lys. Sol & Luna fedter hverken med smagen eller portionerne.
SOL & LUNA Solbjergvej 8 Frederiksberg
Alt er nyt her. Forholdsvis nyt, i hvert fald. Metroen er ny, både hovedlinjen og Cityringen standser her. Handelshøjskolen, som naturligvis hedder Copenhagen Business College (CBS), er ny. Frederiksberg Gymnasium er heller ikke ret gammelt eller rettere, det er det selvfølgelig, det blev grundlagt i 1879 som en drengeskole ved navn Villakvarterets Forberedelses- og Realskole, men lidet anede man dengang, at det en dag (2004) ville flytte til et glaspalads, fra hvis facade allehånde internationale notabiliteter, Per Stig Møller, Mogens Lykketoft m.fl., skuer mod den håbefulde ungdom og fortaeller dem, at vejen til verden begynder her.
Der er også et bibliotek og et supermarked, der engang var Irma og nu er Spar, og som også skal fungere som en slags posthus. Jo, også Frederiksberg fornyr sig, nu er kommunen tilmed rød, om end der foreløbig ikke er tegn på egentlig revolution. Det tror jeg nu heller ikke, de slipper af sted med i en kommune, der naerer en sådan veneration for fortiden, at man, da der skulle graves ud til metroen, ganske enkelt løftede den gamle, fredede stationsbygning op i stålwirer for så saette den tilbage bagefter.
Det er nu også en smuk bygning.
Tredje skud på stammen
Også restauranten, der bor her, er ny. Den afløser den anmelderroste Kanton27, et schweizisk inspireret sted, som desvaerre døde af corona.
Sol & Luna er navnet, yngstebarnet i den lille familie, der består af Frank i Indre By, senere suppleret af Polly på Gammel Kongevej. Jeg har besøgt begge steder med ret stor begejstring, så det var med opstemt forventning, jeg vendte snuden mod det nye sted, der synes middelhavsorienteret, hvad der på ingen måde svaekkede mit humør.
Lidt Schweiz er der stadig over stedet, for man har valgt stole fra den schweiziske designer Bruno Rey. De skaber, synes jeg, sammen med sofaer med Kvadrat-tekstiler et umiskendeligt praeg af børnehaveklasse, men det er nok kun mig, for det er naeppe hensigten, selv om publikum er ungdommeligt uden at vaere decideret ungt. Dog ungt nok til stadig at finde det passende at baere tophue indendørs og rigelig ungt nok til at ønske sig (og få) Ottolenghis ”Smag” i fødselsdagsgave, som det skete ved nabobordet, for man kan sagtens holde fødselsdag her.
Ligesom Frank og Polly tilbyder Sol & Luna en lang menu. Ni retter for 425 kr. Det lyder af meget, også af mere, end det er – en skål oliven er en ret, det samme er en kurv med grillet brød.
Man kan også gå a la carte, og det gjorde vi. Først med snacks, italiensk charcuteri (pølse, mortadella og skinke), og det var godt. Enkle
Grillet brød og skinke.
Kortet er måske nok ikke for de forudsaetningsløse. Man kalder tingene ved rette navn. Et lidt aeldre aegtepar ved siden af os skulle have det mest forklaret – men det fik de så, igen fuldstaendig uden attitude eller dikkedarer.
Kulmulen var serveret med salsiccia.
Pluma fra sortfodsgrisen, rustik og dybt maettende. ting kraever mere af kvaliteten, og det har man forstået her – toscansk pølse, culataskinke og en seriøs aïoli, der havde mod til at vaere det og smagte dejligt af hvidløg.
Baccalá (50 kr.) fik vi også – en parallel til brandade – klipfisk kogt med maelk og olivenolie, her tilføjet bakskuld (saltet, tørret og røget ising) og et pift røget paprika, et smukt løft. En servering af knivmuslinger (125 kr.) var knivskarp (!), enkelt og praecist tilberedt med peber, laurbaer og persille, og jeg kunne ikke modstå pappardella med anderagout og pecorino (160 kr.). Jeg er ikke den store pastaspiser, men når det er tilberedt ordentligt, er det jo en hedonistisk affaere af de mere skamløse, og det var det her. Perfekt bid i pastaen, tilpas dekadent dybde i anderagouten, krydret, så man kunne maerke det.
Bistro i nabolaget
Min nabo derhjemme, som er lidet taerende, men som til gengaeld går meget ofte ud, spurgte til, om man kunne nøjes med en enkelt ret og et glas vin, og ja, det kan man, f.eks. denne pastaret, som i sig selv kunne udgøre aftensmad i en snaever vending, og sådan skal det vaere med en nabolagsbistro.
Laeg dertil, at betjeningen her burde danne skole. Den er venlig, professionel, effektiv og blottet for attitude. Vi blev vist til bordet med det samme, og allerede idet vi satte os, blev vi spurgt, om vi skulle have vand med eller uden brus. Effektivt uden at vaere påtraengende. Straks efter stod det på bordet, og der blev efterskaenket med uanstrengt opmaerksomhed, og hvis Sol & Luna bygger på en fortaelling, hørte vi den ikke, tak for det – middelhavsmad taler jo egentlig også for sig selv.
Kortet er måske nok ikke for de forudsaetningsløse. Man kalder tingene ved rette navn. Et lidt aeldre aegtepar ved siden af os skulle have det mest forklaret – men det fik de så, igen fuldstaendig uden attitude eller dikkedarer.
Også vinkortet er godt. Det skifter, for mange af de gode vine saelges hurtigt ud. Jeg havde fornøjelsen af at rådgive en god ven, der besøgte Sol & Luna før mig, og naesten alle mine gode råd var pist vaek, da jeg selv nåede frem. Evigt ejes kun det tabte.
Vi fandt dog en Clos de Papillon 2004 fra Savinieres (725 kr.), så absolut en interessant vin at have på kortet, og det kendetegner i det hele taget denne lille restaurantfamilie, at man har vinkort med en god diversitet, bå
Panorama Mad & Vin i Silkeborg er den stolte vinder af prisen for Danmarks bedste Bøfsandwich, uddelt af De Brune Riddere, en flok entusiaster, der nu for 10. gang uddeler prisen. »Og i 2021 er der sket noget, som kun er sket én gang før i De Brune Ridderes historie: at den regerende mester genvinder trofaeet,« skriver ridderne i en pressemeddelelse. Østjylland triumferede i det hele taget. Sølvet gik til Rasses Skovpølser i Skanderborg, som tidligere har vundet prisen i 2017 og 2019, mens bronzemedaljen tildeltes Restaurant Klokken fra Aarhus. Sidste års vindertitel betød ifølge pressemeddelelsen, at verden siden har stået på hovedet i Silkeborg. Panorama Mad & Vin gik fra 10 til 200 solgte bøfsandwicher om dagen og måtte døje med en hjemmeside, der gik ned, da for mange sovsehungrende gaester ville bestille bord til bøfsandwich.
ØSTJYLLAND ER EPICENTERET FOR BØFSANDWICHEN
DÖNER SOM I BERLIN – NU I KØBENHAVN
Döner Kopenhagen hedder en ny forretning i Sundevedsgade på Vesterbro, hvor der serveres döner som i Berlin – og man skal vogte sig for efterligninger. »Sprødt og dampende fladbrød smurt med kräuter, knoblauch eller scharfdressing pakker vi med fine skiver af det helt rigtige letmarinerede kalvekød, dertil frisk rødkål, zittauer, urter, agurk, tomat og iceberg,« lyder det i Euroman. Opskriften går helt tilbage til 1972 i Berlin og blev udviklet af den tyrkiskfødte migrantarbejder Kadir Nurman (1934-2013), der under en lavkonjunktur netop var blevet fyret fra sin industriarbejdsplads og i stedet prøvede lykken som restauratør i Tyskland. Med held, altså.