En smartphone kan vaere et staerkere våben end et gevaer
Smartphonen har aendret daekningen af krige dramatisk. Krigen i Ukraine dokumenteres globalt minut for minut på de sociale medier. Efterretningstjenesterne kigger med. AEndrer det måden at føre krig på? Og slaget om opinionen?
Et russisk missil hamrede ind i det historiske rådhus i storbyen Kharkiv i det østlige Ukraine. En mobiltelefon optog, at det skete. Kort efter var billederne sendt ud til hele verden på alle taenkelige platforme. Det var i tirsdags.
Ingen krig har vaeret så intenst billeddaekket som krigen i Ukraine lige nu. Enhver smartphone kan bruges til at dokumentere Ruslands angreb og dets konsekvenser for civilbefolkningen. 61 pct. af alle ukrainere ejer en smartphone, og selv om en del af Ukraines digitale infrastruktur systematisk ødelaegges, kan mange stadig traekke på nabolandenes sendesystemer.
Enhver kampvogn under fremrykning, enhver graedende baby, ethvert missilangreb på en børnehave – ja, alt hvad der foregår i krigen i Ukraine, billeddaekkes konsekvent og modigt af almindelige mennesker.
Hvad russisk militaer tidligere kunne håbe på at holde hemmeligt laengst muligt, afsløres nu på meget kort tid. Det var stadig en amerikansk satellit, der opdagede den 64 km lange militaerkonvoj med kurs mod hovedstaden Kyiv. Men det er tit mobiltelefoner, der dokumenterer krigens gru på landjorden.
»Udbredelsen af mobiltelefoner har fundamentalt aendret daekningen af krigen. Og dermed også slaget om den globale opinion om krigen,« siger den pensionerede general Erich Vad, nu ekspert på tysk tv.
Tidligere hørte almindelige mennesker først noget om en krig, når draebte soldater begyndte at komme hjem i ligposer. Så sendte medierne krigskorrespondenter ud. Så kom spionflyene og satellitterne. Og nu er enhver borger med en smartphone sin egen dokumentarist med hele verden som modtager.
»De ressourcer, som almindelige borgere i dag har til rådighed (for at daekke en krig, red.), svarer til, hvad supermagterne indtil for nylig rådede over,« siger militaeranalytikeren Victor Abramowicz fra taenketanken Lowy Institute med henvisning til teknologien i en smartphone.
Transparent krig
Indtil for år siden blev krige ført mest muligt i det skjulte. Det er slut nu. Det britiske magasin The Economist taler om en »ny aera for transparent krigsførelse«. Eksgeneral Erich Vad mener ligefrem, at der er sket en demokratisering af indhentningen af efterretningsoplysninger.
Ifølge det australske militaersite The Interpreter er det slut med »krigens tåge«. Og det britiske researchkollektiv Bellingcat, som også publicerer amatørfotos fra krigen, kalder sig et »folkets efterretningsvaesen«.
Moderne krig er dermed også en informationskrig. Krigen foregår fysisk lige nu på landjorden i Ukraine. Men den foregår også på de sociale medier, hvor det handler om slaget om opinionen.
»Klippene på sociale medier mobiliserer
Materialet publiceres lynhurtigt på de digitale platforme og sociale medier, isaer Twitter og Instagram.
Vietnamkrigen (1965-75) siges gerne at vaere den første krig, som USA tabte hjemme i dagligstuerne. Aften efter aften tonede tvlegenden Walter Cronkite frem i langsomt sort-hvid og berettede om dagens tabstal.
Alligevel reagerede den amerikanske befolkning meget voldsomt. I dag laegges alt frem. Alle kan følge krigen i Ukraine naermest minut for minut. Presset fra offentligheden er desto større.
Tiktok som krigskanal
»Det store spørgsmål er, hvordan opinionen i Rusland vil udvikle sig, og om det vil presse Putin. Det er svaert at forudsige,« siger Carlo Masala, Universität der Bundeswehr i München, til tv-stationen ARD.
På platformen Tiktok, som oprindelig mest var til sjove dansevideoer, publiceres nu en strøm af billeder og filmklip fra Ukraine-krigen. Det saetter via algoritmerne ovenikøbet tit vestlige efterretningstjenester i stand til at lokalisere russiske køretøjer, kampvogne osv.
Britiske The Guardian kalder lige frem Ukraine-krigen for den første Tiktok-krig.
Ukraines praesident, Volodymyr Zelenskij, sendte i sin første tv-tale efter den russiske indmarch den 24. februar en saerlig hilsen til ”Tiktok’ere” og andre på sociale medier. Praesidenten er selv eminent til at bruge dem. Han er klar over deres gennemslagskraft.
Amatørernes bidrag er blevet så vigtige for militaere fagfolk, at de har fået deres egen militaere betegnelse: ”Osint” (Open Source Intelligence). Altså: Efterretninger fra åbne kilder.
De udgør en slags folkelig efterretningsvirksomhed, som professionelle organisationer, f.eks. CIA, hidtil har haft patent på. I Ukraine er der allerede mange eksempler på, at almindelige mennesker har vaeret hurtigere til at opdage russiske militaermanøvrer end højteknologiske satellitter.
Dokumenterer overgreb
Dertil kommer selve dokumentationen af overgreb på almindelige mennesker, som den russiske angrebskrig udløser.
»Osint bliver stadig vigtigere i krige. Isaer for at afsløre kraenkelser af menneskerettigheder, få dem registreret og tjekket og få de ansvarlige stillet til regnskab,« skriver den britiske ngo Centre for Information Resilience, CIR, på sin hjemmeside.
Tiktok og andre platforme lader sig ikke knuse af russiske kampvogne. De kan ikke slås ned. De vil blive ved med at levere den nødvendige dokumentation.
»Det saedvanlige slør af topklassificerede hemmeligheder, som normalt har kendetegnet krige, er formentlig vaek for altid. Ethvert sted i verden kan nu lynhurtigt billeddaekkes. Hvor satellitterne må give op, tager amatørerne over på alle platforme,« skriver analytikeren Victor Abramowicz i en kommentar.
Klassiske medier som også Jyllands-Posten skal holde tungen lige i munden, sådan som også efterretningstjenesterne skal. Der er masser af information i omløb, men også masser af desinformation, ja, regulaer løgn. Nettet er en slagmark i sig selv.
Påpasselige medier
»Der kommer enorme maengder af faste billeder og videostumper ud, men vi er varsomme med at bruge dem som dokumentation for konkrete haendelser, hvis vi ikke kan fastslå den oprindelige kilde og tidspunktet for optagelsen,« siger Jyllands-Postens udlandsredaktør, Henrik Thomsen, og tilføjer:
»F.eks. var der i en af krigens første dage en Twitter-video, som angiveligt viste russernes bombardement af et ammunitionsdepot. Det viste sig, at filmen var flere år gammel. Men vi følger naturligvis Twitter-strømmen taet, fordi den mere overordnet giver et billede af, hvordan krigen udvikler sig, og hvilke våbentyper der er i brug.«
Spørgsmålet er, om praesident Putin har taget højde for, hvordan moderne krige udkaempes. Hvordan påvirker de mange billeder og videoer fra Ukraine den russiske befolkning?
Da den øverstkommanderende for de sovjetiske styrker, general Boris Gromov, den 15. februar 1989 som den sidste returnerede til faedrelandet efter 10 års krig i Afghanistan, vidste han, at krigen også blev tabt på hjemmefronten.
Dengang var der ikke mange billeder fra krigen. Almindelige russere vidste meget lidt om, hvad der var foregået i det fjerne land. Alligevel betød Afghanistan-krigen begyndelsen til enden for supermagten Sovjetunionen.
KRIGEN PÅ NETTET
Alt det materiale, som ikkemilitaere, civile personer laegger på nettet i en krig som i Ukraine, har fået sin egen militaere term: ”Osint”.
Det står for ”Open Source Intelligence” – altså efterretninger fra åbne kilder. De spiller en stadig større rolle for daekningen af en krig, men bruges også militaert via logaritmer m.m.
Et mobilfoto kan f.eks. give oplysninger om våben og køretøjers position. De etablerede militaere efterretningstjenester inddrager materialet i deres almindelige bearbejdning af informationer om krigen.
Udbredelsen af mobiltelefoner har fundamentalt aendret daekningen af krigen.