Hele talentmassen skal i spil i ledelses- og bestyrelseslokalerne
Der skal vaere reelt lige muligheder for, at alle – både kvinder og maend – er med der, hvor beslutningerne traeffes. Det er der bred enighed om i Danmark – og alligevel går udviklingen mod en mere lige kønsbalance i ledelse og bestyrelser i danske virksomheder langsommere end forventet.
Det kan vi ikke bare traekke på skuldrene af, for det handler både om ligestilling som en dansk grundvaerdi og om at sikre, at vi benytter hele talentmassen til at finde de rigtige ledere i det offentlige og i private virksomheder. Derfor vil regeringen stille krav til, at de største private virksomheder og hele den offentlige sektor arbejder målrettet hen imod en mere lige fordeling af kvinder og maend i ledelse og bestyrelser – det vil sige en 40/60-fordeling.
Det bør give stof til eftertanke, når Berlingske den 20. september 2021 skriver, at der er flere topchefer, der hedder Lars eller Peter i de 1.000 største virksomheder, end der er kvindelige topchefer.
Danmark halter også efter de øvrige nordiske lande. Og vi ligger nr. 101 af 156 lande, når det gaelder andelen af kvinder i ledelse ifølge World Economic Forums årlige Global Gender Gap Report for 2020.
Vi bliver nødt til at skrue ambitionsniveauet op, for vi risikerer, at danske virksomheder går glip af halvdelen af talentmassen, hvis ikke alle kompetencer bringes i spil. Vi har også brug for rollemodeller. Vi skal vise vores børn og unge, at både kvinder og maend har plads på ledelsesgangene.
Og lad os understrege – det handler ikke om kvoter. Det skal ikke vaere et krav, at kønsfordelingen i topledelsen er lige. Men det skal vaere en ambition, og der skal gives lige muligheder til både kvinder og maend. Derfor har vi fremsat to lovforslag, der forpligter både store private virksomheder og den offentlige sektor til at fastsaette måltal for kønsfordelingen i bestyrelser og ledelse.
Virksomhederne, der ikke allerede har en ligelig kønsfordeling i ledelse, skal laegge en plan for, hvordan de vil opnå en mere lige kønsfordeling. Erhvervslivet har generelt taget positivt imod lovforslagene, og det glaeder os, for det er både den enkelte virksomhed og samfundet som helhed, der går glip af ledelsestalenter og kompetencer, hvis kvinder og maend ikke har lige muligheder for at sidde med om bordet, når beslutningerne traeffes.
I 59 pct. af de statslige institutioner er der under 20 pct. kvinder i topledelsen. Samtidig er 70 pct. af de ansatte i den offentlig sektor kvinder. I de 190 danske børsnoterede virksomheder er andelen af kvinder blandt de generalforsamlingsvalgte bestyrelsesmedlemmer 22,5 pct. Det viser med al tydelighed, at vi er et godt stykke fra målet, og desvaerre også, at de seneste års indsatser ikke har virket efter hensigten.
Danske kvinder er blandt de bedst uddannede i hele verden. Det skal vi udnytte, så vi ikke risikerer at gå glip af kvalificeret arbejdskraft og kompetencer, hvis vi ikke bruger hele talentmassen – blandt både kvinder og maend. Og så vil det ikke kun vaere en fordel for den enkelte virksomhed, men for hele Danmark, hvis der er større diversitet i ledelsen.