Var det så anderledes i Sverige under coronakrisen?
Fortaellingen lyder, at Danmark lukkede ned, mens livet i Sverige naesten fortsatte som vanligt. Det er dog ikke helt den version, man får, hvis man beder svenskere se tilbage på pandemien. Professor i etnologi har et bud på, hvorfor nabolandene valgte så forskellige strategier.
På Lilla Torget i Malmø er der udeservering under tunge markiser og store varmelamper på årets første forårsdag. Malmø ligner sig selv i sol og to graders varme, og den historie om coronapandemien, der allerede er skrevet, fortaeller, at Malmø og Sverige aldrig lukkede ned som Danmark og mange andre lande. Her var der ingen lukkede skoler, barer og arbejdspladser. Livet gik videre.
Beder man folk her i det sydligste Sverige se tilbage på pandemien, er det dog en anden historie, de fortaeller.
Livet var ikke normalt, og det er det faktisk stadig ikke, siger flere, som peger på, at de svenske myndigheder ikke udstak regler men anbefalinger. Det betød, at hver enkelt stod med ansvaret.
I et vindue på kaffebaren Espresso House sidder Gunnel Uderup, der er pensionist. Hun fortaeller, at hun under pandemien primaert så venner og familie udenfor, at hun købte ind, mens der var få mennesker i supermarkederne, og at hun undgik større forsamlinger. Efter en lille pause tilføjer hun, at sådan lever hun faktisk stadig i den forstand, at hun stadig ikke bryder sig om at stå for taet på andre i det offentlige rum.
»Jeg havde hellere set, at Sverige havde gjort som Danmark. Det var, som om man i Danmark handlede, men vi her i Sverige bare snakkede og snakkede, uden at der blev handlet. Det gik for langsomt – og det er typisk svensk,« siger hun.
Flere andre fortaeller om, at de reelt selv har begraenset det sociale liv under pandemien, selv om de ikke behøvede at gøre det. Og at de også stadig føler, at livet er begraenset.
På havnen ved Malmø Universitet går fire studerende. De begyndte sidste sommer at laese produktdesign, og deres beskrivelse af de første måneder på studiet kunne vaere udtalt af fire danske studerende: Det var flere måneder med onlineundervisning, et socialt liv, som først nu er ved at komme i gang, og venskaber, som ikke blev dannet, fordi der var for langt fra skaerm til skaerm, når man egentlig ikke kender hinanden.
»Man spørger ikke nogen, om de vil med ud og have en kop kaffe, når man naermest kun har mødt dem på en skaerm,« siger Alice
Nyhrmann, mens Mathias Nordlander konkluderer, at det først er nu, at han føler, at han studerer.
Tre af de fire har arbejdet i måneder inden studiestart, bl.a. i en børnehave, og da var livet ikke så forandret, og så alligevel. F.eks. er det for flere af dem – helt usaedvanligt – mere end et år siden, de har vaeret en tur i København.
»Jeg har vaeret meget mere hjemme, og jeg har gået meget mindre ud i de seneste to år. Klubberne har jo vaeret lukket, og restauranterne lukkede kl. 22. Vi er bare endt med at blive hjemme,« som Elena Persson siger.
Én koncert på to år
På Mälarbroen går Sebastian Fearstedt og Niclas Wintrén med hver deres barnevogn. De fortaeller, at deres sociale liv i høj grad har vaeret forandret under pandemien.
»Jeg plejer ofte at gå til koncerter, men jeg har kun vaeret til én koncert de seneste to år. Det er bare ikke det samme, når man skal sidde ned med afstand,« siger Sebastian Fearstedt.
De konkluderer, at livet har vaeret kedeligt, men så har det heller ikke vaere vaerre, og de tøver lidt på spørgsmålet om, hvorvidt Sverige burde have lukket ned som i Danmark.
»Flere døde i Sverige, men det var, fordi man ikke havde styr på smittespredningen på plejehjem i begyndelsen af pandemien. Det skyldes ikke, at man lod vaere med at lukke ned,« siger Sebastian Fearstedt.
Niclas Wintrén fortaeller, at han boede i London, da pandemien brød ud, og siden flyttede hjem til Malmø – og det var en stor omvaeltning.
»Vi har i Sverige kun haft anbefalinger og ikke så mange regler. Men vi havde så hver isaer selv ansvaret. Nogle fulgte anbefalingerne, andre gjorde ikke. Men jeg er faktisk i tvivl om, hvad der ville vaere sket, hvis vi havde haft regler i Sverige, som I havde i Danmark.«
Forskel på de politiske systemer
Anders Linde-Laursen, professor i etnologi på Malmø Universitet, har forsket i dansksvenske relationer i over 30 år. Han mener, at man for at forstå landenes valg må se på forskelle i de politiske systemer.
Danmark har et bipolaert politisk system med en tydelig højre- og en tydelig venstrefløj og partier i midten, der forsøger at balancere mellem de to fløje for at sikre, at ingen af dem bliver for staerke.
I Sverige findes ingen bipolaritet i det politiske system.
»Det politiske system er integreret og konsensussøgende. Det politiske system ønsker beslutninger, som udtrykker enighed om det, man opfatter som bedst for helheden. Det er en stor del af forklaringen på den svenske coronastrategi,« siger Anders Linde-Laursen.
»Politikerne var meget forsigtige med at udtrykke noget, som kunne lede til en politisk konflikt. Man overlod det til Folkhälsomyndigheten at udforme anvisninger i et forsøg på at undgå kritik og konflikt.«
Hvordan ville svenskerne have reageret, hvis politikerne havde lukket samfundet ned som i Danmark?
»Der findes en tendens til kraftigere individualisering – at man vil kunne gøre, som man vil. Man kan forestille sig, at hvis der havde vaeret et krav om f.eks. at baere mundbind, så ville mange have sagt, at det var en kraenkelse af deres rettigheder. Det meget begraensede forsøg på at ”påtvinge” folk mundbind resulterede i demonstrationer – som i andre lande, hvor ”tvangen” dog var meget mere omfattende.«
På Lilla Torget sidder to af de mange danskere, der bor i Malmø, og som har et dobbelt blik på Danmark og Sveriges coronastrategier. Den 32-årige Katrine Bundgaard og den 36-årige Line Jensen, som begge er på barsel, haelder til, at den danske strategi var den mest fornuftige. De oplevede, at de forskellige strategier skabte et skel mellem danskere og svenskere. Katrine Bundgaard, der er svensk gift, fortaeller, at hun i mange situationer oplevede, at hun skulle forsvare den danske strategi, mens Line Jensen i de første måneder af pandemien forsøgte at skjule, at hun var dansk.
»Der var mange her, som var sure over, at danskere kom her til Malmø for at gå på café og restaurant, mens alt var lukket i Danmark. Jeg tog mig selv i at tale svensk til mine børn, når vi var ude, fordi jeg ikke brød mig om at vise, at jeg var dansker. Det var en ret ubehagelig tid,« siger hun, der arbejder i Kastrup Lufthavn.
Splid mellem danske og svenske
De fortaeller begge, at de har undret sig over de enkelte restriktioner, der var i Sverige. F.eks. at faedre kun måtte vaere med til skanning i graviditeten eller til selve fødslen.
»Jeg lå alene med veer i halvandet døgn, fordi min mand først måtte komme ind, når
i Danmark hurtigt blev politiseret. I Danmark førte Mette Frederiksen ordet på pressemøderne med sin patos-tale, og hvor hun sagde eksperterne imod. Sådan har det slet ikke vaeret i Sverige – Anders Tegnell ( Sveriges statsepidemiolog, red.) talte på pressemøderne, og jeg husker ikke, at nogen politikere har sagt eksperterne imod. Det er måske en forskel på Danmark og Sverige: Svenskerne er mere rationelle, og det har politikerne også vaeret under pandemien. Det er ikke blevet en kampplads som i Danmark,« siger Jonas Germanssen.
Hvad taenker du om, at der er flere døde i Sverige end i Danmark?
»Som jeg ser det, er det for tidligt at gøre regnestykket op. Det er ikke for at vaere kynisk, men det skal med i vurderingen, at det primaert har vaeret aeldre mennesker, der er døde i Sverige. Og så er der de indirekte konsekvenser,« siger Jonas Germanssen, der har boet i Malmø siden 2014.
Foran Malmø Centralstation står 19-årige Mohammad Awad og ryger. Han taler først om, at hans liv på mange måder ikke var berørt af pandemien, da han så sine venner, som han ville. Tre sug laengere henne i samtalen kommer der et par nuancer. Han er i dag bygningsarbejder, men det var egentlig ikke det, der var planen, da han afsluttede skolen for to år siden.
»Jeg ville studere, men jeg kunne ikke holde ud, at jeg så skulle blive ved med at sidde derhjemme ved en skaerm med onlineundervisning. Det fungerede ikke – jeg endte bare med at se Youtube. Men jeg vil gerne i gang med at studere.«