Vesten gør klogt i at forstå Putin bedre end bare kalde ham ”gal”

Siden invasionen af Ukraine har der vaeret mange ytringer vedr. Vladimir Putins psykologiske sammensaetning. Flere har båret mere praeg af følelsesmaessig reaktion end rationel tilgang. Putin er blevet kaldt »den nye Hitler«, psykopat, gal og sindssyg.

Man skal passe meget på med at fjerndiagnosticere personer.

Jeg er mange gange blevet spurgt om f.eks. Donald Trumps og Mette Frederiksens personlighed og svaret, at jeg jo ikke kan udtale mig om personer, jeg ikke har mødt. Men deres handlinger kan jo nogle gange give et hint.

Pentagon har i 2008, altså laenge før den nuvaerende invasion, gennemgået Putins handlinger, udtalelser og vaeremåde. Her kom man frem til, at han led af en tilstand inden for det autistiske spektrum, nemlig Aspergers syndrom. Denne hypotese blev genoplivet i mange medier i 2015 og stammer fra en taenketank i Pentagon; altså en samling af hjerner, der nok ikke hører til de dummeste i verden!

Som psykiater giver det mening, hvis Putin lider af Aspergers syndrom. Personer med Aspergers syndrom er socialt handicappede og ofte optaget af saerinteresser. De er rigide og har svaert ved at acceptere, at andre ser anderledes på et emne, end de selv gør. De kan blive voldsomt irriterede på andre mennesker og forsøge at blokere for dialog og udfordre modparten med, hvad der kan anses for saerdeles upassende adfaerd. F.eks. naegter Putin ofte at give hånd, han har taget en hund med til møder med Angela Merkel, der angiveligt er angst for hunde, og for nylig sat Emmanuel Macron ved et påfaldende langt bord, så kommunikation mellem de to naesten var umulig. Altså en magtdemonstration, der psykologisk set er påfaldende og upassende.

Hvis Putin lider af Aspergers syndrom, skal man ikke regne med, at han lader sig påvirke af empati og fornuft. Personer med Aspergers syndrom lever ofte i deres eget univers og er meget rigide og besvaerlige, hvis de ikke får deres vilje. Har man et magtmonopol som Putin, hvor anderledes taenkende får mundkurv på, kan hans afvigende adfaerd derfor fortsaette graenseløst. Indtil et kup i Kreml afsaetter ham. Vil man i en konstruktiv dialog, er man nødt til at imødekomme personer med Aspergers syndrom til en vis graense. Møder de kun modstand og obstruktion, vil de kun blive bekraeftet i, at de har ret.

Hitler er af flere psykiatere blevet beskrevet som psykopat, og i de sidste år muligvis egentlig sindssyg med paranoide traek. Sådan ser jeg ikke Putin. Men jeg kan naturligvis tage fejl. Aspergers syndrom er ingen alvorlig psykiatrisk sygdom, mere et handicap, der gør personen god til at bestride visse funktioner inden for egen interessesfaere, men helt uduelig som leder. Og måske derfor ser vi nu Putin foretage nogle meget dumme valg. Putin har sikkert heller ikke respekt for sine modstandere. Det tyske ugemagasin Stern havde for et par uger siden Putin og Zelenskij på forsiden med overskriften ”Krigeren versus entertaineren”. Og det er nok meget sigende for, hvordan Putin ser sig selv og sine modstandere. Vejen til at undgå tredje verdenskrig er derfor, at vi i Vesten begynder at gøre os mere umage i at forstå Putin fremfor blot at kalde ham en ”sindssyg psykopat”. Måske har Pentagon en pointe?