Trods stort fokus stiger ulighed i sundhed

Overvaegt, ensomhed, usund mad og rygning klumper sig omkring lavt uddannede. Professor kritiserer manglende fokus i sundhedsreform.

Mere end 51 pct. af danskere, der ikke har en uddannelse ud over grundskolen, lider af en eller flere kroniske sygdomme eller helbredsproblemer.

Det er naesten dobbelt så stor en andel sammenlignet med dem, der har en lang videregående uddannelse.

Også når det gaelder eksempelvis overvaegt, er der en klar sammenhaeng til uddannelsesniveau og social status. Godt 27 pct. af dem med grundskolen som højest gennemførte uddannelse vejer så meget, at de defineres som svaert overvaegtige, mens det gaelder mindre en 10 pct. af personer med en lang uddannelse.

Den meget store forskel i sundhed og sygelighed blandt danskerne kan man laese i den store sundhedsprofil-undersøgelse, som Sundhedsstyrelsen forleden offentliggjorde sammen med Danske Regioner og SDU, og som bygger på svar fra ca. 180.000 danskere.

Og tager man ulighedsbrillerne på, når man trawler gennem de mange data, er det tydeligt, at uanset om det handler om stress, ensomhed, usund kost, fysisk inaktivitet, søvnløshed, rygning og andre risikofaktorer, så spiller lavt uddannelsesniveau og lav socioøkonomisk status en markant – og stigende rolle – rolle.

Klumper af risici

Selv om det naeppe kommer som en overraskelse, udpensler tallene i rapporten det krystalklart, at jo lavere uddannelsesniveau, jo større risiko for at leve usundt – og at risikofaktorerne som usund kost, fysisk inaktivitet etc. har det med at klumpe sig sammen og hobe sig op: For eksempel er der i gruppen af maend med lav uddannelse fem gange så mange, der har 3-5 risikofaktorer som blandt maend med en lang videregående uddannelse.

Ifølge professor i sundhedsfremme Pernille Tanggaard Andersen, SDU, er Sundhedsprofilen trist laesning, som laegger sig oven på opgørelser, der f.eks. dokumenter, at maend med lavt uddannelsesniveau i gennemsnit dør op til 10 år før maend med en lang uddannelse – samme tendens ses, når det gaelder kvinder, dog med knap så store forskelle.

»Social ulighed i sundhed er et af de største problemer, vi har, og på trods af flere års fokus på det er den totale ulighed i sundhed stigende. Det dokumenterer Sundhedsprofilen, og det så vi i en stor ulighedsrapport, der kom fra Sundhedsstyrelsen i 2021,« siger Pernille Tanggaard Andersen.

Hun kalder det derfor både »overraskende og trist«, at regeringens sundhedsreform, som blev fremlagt forleden, ikke retter tilstraekkelig fokus på at gøre op med uligheden i sundhed. Udspillet rummer ifølge hende flere gode takter på forebyggelsesområdet, og også tiltag, der f.eks. skal sikre mindre social ulighed i kraeftbehandlingen samt etableringen af nye naerhospitaler.

En kompliceret størrelse

»Men der er et godt stykke hen ad vejen tale om symptombehandling i udspillet. Ulighed i sundhed er en kompliceret størrelse, og det er naivt at tro, at man alene med sundhedsgreb kan løse det. Der skal langt større styringsmekanismer til. Man skal samtaenke sundhedsområdet med socialområdet, byplanlaegningen, uddannelsespolitikken i langt højere grad,« siger Pernille Tanggaard Andersen. Hun medgiver, at man med en sundhedsreform ikke kan løse alle uligheder og gøre op med den sociale arv.

»Men regeringen har jo talt meget om sit fokus på ulighed i sundhed, så man kunne have forventet, at sundhedsreformen for alvor tog fat med helt nye dagsordener,« siger hun, der også mener, at regeringen i udspillet burde saette langt kraftigere ind i forhold til at sikre bedre

Sundhedsreformen med undertitlen ”Gør Danmark sundere” blev fremlagt i den forgangne uge og har tre fokusområder:

Den vil styrke kvaliteten og sammenhaengen i det naere sundhedsvaesen, sikre mere tid til den enkelte patient og saette en ny retning for forebyggelse herhjemme.

Regeringens hovedplaner er bl.a. at opføre/indrette 20 nye naerhospitaler fordelt i hele landet, afvikle puklen af udskudte operationer og undersøgelser, nedbringe antallet af genindlaeggelser, fastholde sundhedspersonalet, indføre aldersgraense på 18 år for salg af alkohol og gøre fremtidige generationer røgfrie via salgsforbud. laegedaekning og mere lige adgang til sundhedsydelser. Lige nu er den geografisk skaeve fordeling af laegerne og den ulige adgang til laeger og sygehuse den store elefant i rummet, men ingen tør rigtig tage livtag med det, påpeger hun.

»Man siger, at man skal lave bedre samarbejde mellem kommuner, regioner og praktiserende laeger, og det er alle enige om, men man skal jo taenke ulighedsaspektet ind. Hvad gør vi for at få bedre laegedaekning i de områder, hvor der er mest behov, og hvor der mangler flest laeger? Det kan f.eks. handle om at give flere penge for at vaere laege i Gjellerup end for at vaere laege i Gentofte,« siger Pernille Tanggaard Andersen og peger på, at der også er behov for at saette ind over for ulighed i, hvordan man bliver behandlet i sundhedsvaesenet og chancen for at komme igennem sit sygdomsforløb. Det bør ikke vaere afhaengigt af ens uddannelsesmaessige baggrund, lyder det.

Det har ikke vaeret muligt at få en kommentar fra sundhedsminister Magnus Heunicke, men Sundhedsministeriet henviser til, at der er indkaldt til saettemøde med Folketingets partier mandag om sundhedsudspillet.

SUNDHEDSREFORMEN