Antallet af bilister med kokain i blodet stiger
Retsmedicinere har verificeret mere end 70.000 af politiets narko- og alkoholtests.
Der er travlhed på de retskemiske afdelinger i Danmark. Faktisk er der noget, der tyder på, at de aldrig haft mere travlt med at analysere prøver fra narko- og spritbilister, som politiet fanger på de danske landeveje. Her har saerligt ét stof gennemgået en kedelig udvikling: kokain.
Det viser en ny opgørelse, som Aarhus, Københavns og Syddansk Universitet har lavet. Her har man analyseret samtlige blodprøver fra trafikanter, der er bonet ud på politiets alko- og narkometre i perioden fra 20152019.
75.778 prøver er i alt blevet testet, og tallene afslører en kedelig udvikling. Andelen af bilister, der har såkaldte CNSstimulanter, som hovedsagligt daekker over kokain og amfetamin, i blodet, er fordoblet, hvis man sammenligner med de samme tal fra
2008.
I dag er det tre af fire prøver, der indeholder et stof over den tilladte graense. Af dem er det hver fjerde prøve, der indeholder kokain. I 2015 var det ikke engang hver femte, og det er en udvikling, som undrer en af forskerne bag projektet.
»Det virker til, at uanset hvor mange vi tester, så bliver trafikanterne ved med at slå ud,« siger Jørgen Bo Hasselstrøm, ph.d. og seniorforsker ved Institut for Retsmedicin.
»Jeg ville ellers tro, at desto flere du tester, desto flere vil falde under graensen,« forklarer seniorforskeren. Han mener endda, at det er sandsynligt, at der er et større mørketal, som man endnu ikke har fået belyst.
Mens udviklingen i antallet af bilister med alkohol i blodet er stagneret på omkring
7.500 trafikanter om året, så går det anderledes med narkobilisterne. I opgørelsen er det blandt andet fremhaevet, at der i 2019, som er de senest tilgaengelige tal, blev fanget
9.505 narkobilister. Det er en stigning på cirka 60 pct. sammenlignet med 2015.
»Det er en bemaerkelsesvaerdig og aergerlig tendens,« uddyber Jørgen Bo Hasselstrøm.
Han har sammen med en raekke andre forskere efterprøvet de tests, som politiet foretager på de danske landeveje, når de kontrollerer trafikanter. For mens politiet godt kan se, om narkometret eller alkometret slår ud, så afslører testen ikke, hvilket stof der er tale om.
Men det kan retsmedicinerne afgøre, og ifølge Jørgen Bo Hasselstrøm kan den indsats blandt andet vaere med til at give et indtryk af, hvordan misbrugskulturen er herhjemme.
»Med de her prøver kan vi komme et spadestik dybere, end politiet ellers kan. Når vi for eksempel kan sige, at frekvensen af kokain er stigende, så er det datamaengder, som Sundhedsstyrelsen virkelig gerne vil have fat i,« forklarer han.
Opgørelsen viser dog, at kokain ikke er det stof, som flest trafikanter bliver taget med. Foruden alkohol er det stadig cannabis, som er det mest populaere rusmiddel. 68 pct. af de prøver, som retsmedicinerne har testet, var positive for stoffet.
Jyllands-Posten har forsøgt at få en kommentar fra Østjyllands Politi og Rigspolitiet, men de har ikke haft tid til at svare på henvendelsen.
Ikke hele billedet
Selv om der er det, som forskerne bag opgørelsen selv kalder for en markant stigning i antallet af narkopåvirkede bilister, så skal man ifølge Jørgen Bo Hasselstrøm passe på med at drage konklusioner på vegne af danskernes generelle indtag af stoffer.
»Nej, den slutning kan du ikke lave. Vi analyserer jo kun de prøver fra trafikanter, som vi får ind. Jeg vil have meget svaert ved at sige, om en lignende udvikling gør sig gaeldende for resten af landet,« uddyber han.
Ifølge de retsmedicinske afdelinger er der dog noget, der tyder på, at maengden af narkobilister ikke fortager sig lige foreløbig. Mens opgørelsen kun straekker sig frem til 2019, så har man nemlig også tilgaengelige tal for 2021, og her er dommen fra seniorforskeren klar.
»Tendensen med et stigende antal narkobilister fortsaetter.«
Jeg vil have meget svaert ved at sige, om en lignende udvikling gør sig gaeldende for resten af landet.