Putins slavisk-ortodokse korstog ender med Ruslands undergang
Vestens demokratier har omsider fattet, at Vladimir Putin er en galning, der kan forvandle vor klode til en udbraendt, i menneskelig forstand meningsløs klode, undervejs i det tomme, atomforgiftede rum.
Naeste uges topmøder i Bruxelles – Nato torsdag, EU fredag – vil konstatere, at Putins storrussiske korstog er i vanskeligheder, og at Rusland naermer sig en økonomisk katastrofe. Hvad Putin forestiller sig, ved de faerreste. Selv Kinas Xi Jinping, den russiske krigsherres nominelle forbundsfaelle, virker betaenkelig.
Rusland er historien om et barbari, som igen og igen kraenker den internationale retsorden, og som under Putin vil udstraekke sit barbari fra Stillehavet til Atlanten. Forehavendet kan ikke lykkes. Rusland har ikke midlerne, men Rusland forsøger.
Bag krigsforbrydelserne i Ukraine – massakrer på Kharkiv og Mariupol, bombardementer af boligblokke, sygehuse, museer og flygtningestrømme – har vi at gøre med et ubetydeligt moskovitisk fyrstedømme oprettet for 700 år siden, som voksede til at blive en aggressiv atommagt. Dette tredje russiskslaviske Rom, arvtager af det første egentlige Rom og det andet byzantinske Rom, står nu som sine forgaengere foran en afgrund. »Kaos vil følge,« mener en klog ungarsk ven. »Det bliver et rensende kaos. Jeg ser frem til det …«
De massive russiske invasionshaere er gået i stå. Ukrainerne kaemper udholdende og taktisk klogt. Erobrer russerne ikke inden for en måned eller to Kyiv og beat saetter Ukraine frem til Dniepr, risikerer en ydmyget Putin nakkeskuddet i en kaelder under Kreml.
Rusland råder over 900.000 aktive soldater og en reserve anslået til to millioner mand fordelt på alle våbenarter og – for landtroppernes vedkommende – pålagt eksistentielt vigtige opgaver i Centralasien, Sibirien og Fjernøsten. Militaere eksperter vurderer, at en omfattende besaettelse af Ukraine vil kraeve op til 800.000 landtropper. De er simpelt hen ikke til rådighed. Den mindre styrke, som Putin kan indsaette, vil blive fanget i en ubønhørlig partisankrig. Okkupationsmagten vil blive draenet for mandskab, materiel og penge, af hvilke de sidste nu er så knappe – som følge af Vestens sanktioner – Rusland naermer sig statsbankerotten.
Det 20. århundrede skulle have vaeret Ruslands århundrede, men bolsjevikkernes statskup i 1917 afsporede en lovende udvikling i retning af vestlig civilisation. Der fulgte en terrorstat, som i et meget russisk anfald af vanvid myrdede eller fordrev millioner af sine egne, blandt dem fremragende kunstnere, taenkere og videnskabsmaend. Efter Anden Verdenskrig har Rusland med sine rigide kommandoveje og sin bureaukratiske ubevaegelighed reduceret sig selv fra stormagt til mellemstor magt, nu grebet på fersk gerning i Ukraine. Det må friste Kina, som i det
19. og 20. århundrede afstod sibiriske og fjernøstlige territorier tre gange større end Frankrig, til Rusland, og som den af Xi Jinping så beundrede Mao Zedong kraevede tilbage i 1969.
Ukrainerne kaemper sig tilbage til det Europa, som russerne tvang dem ud af efter Store Nordiske Krig. I øst ender Rusland som vasalstat under Kina.
Den moskovitiske kulturs storhed og fald er af historiske dimensioner. Jeg tror som min ungarske ven på et russisk kaos, men modsat ham ikke på dets rensende virkning. Mit gaet på 10 års sigt: Ukrainerne kaemper sig tilbage til det Europa, som russerne tvang dem ud af efter Store Nordiske Krig (1700-1721). I øst ender Rusland som vasalstat under Kina.