Hvad er det egentlig for en folkeafstemning? Det har regeringen ikke svaret på endnu
Regeringen og fem partier har besluttet, at der den 1. juni skal afholdes en folkeafstemning om afskaffelse af forsvarsforbeholdet. Regeringen har imidlertid ikke meddelt, hvilken slags folkeafstemning der skal afholdes, og henvendelser til Statsministeriet og Justitsministeriet har indtil videre ikke afklaret spørgsmålet. Der er flere muligheder at vaelge mellem.
Efter grundlovens § 20 kan der afholdes en bindende folkeafstemning om overladelse af beføjelser til mellemfolkelige myndigheder som EU.
Der er gennemført seks af den slags folkeafstemninger. Tre er vedtaget (1972 om dansk EF-medlemskab, 1998 om Amsterdamtraktaten, 2014 om Den europaeiske patentdomstol), og tre er forkastet (1992 om Maastrichttraktaten, 2000 om euroen, 2015 om retsforbeholdet).
Det kan dog ikke vaere en sådan folkeafstemning, der skal afholdes den 1. juni, da forsvarssamarbejdet i EU er mellemstatsligt. Ved at opgive forsvarsforbeholdet overlader den danske regering ikke kompetencen til at kommandere med danske soldater til en EU-institution. Den danske regering beslutter fortsat selv, om den vil deltage i EU’s militaere aktioner. Man vil blot gerne vaere med til at bestemme, hvilke militaere aktioner EU skal gennemføre, hvad man ikke kan under det nuvaerende forsvarsforbehold.
En anden mulighed er en frivillig og bindende folkeafstemning efter grundlovens § 42, stk. 6, med henvisning til grundlovens § 19, hvorefter Folketinget i lovs form giver samtykke til regeringshandlinger, der indebaerer forpligtelser på det udenrigspolitiske område.
Det var denne mulighed, der blev benyttet i 1993 ved folkeafstemningen om den danske tiltraedelse af Maastrichttraktaten suppleret med Edinburgh-afgørelsen.
Denne mulighed er det dog ikke oplagt at benytte i forbindelse med forsvarsforbeholdet, da der ved dets afskaffelse ikke er tale om en regeringshandling, (1) der forøger eller indskraenker rigets område,
(2) der indgår forpligtelser, til hvis opfyldelse Folketingets samtykke kraeves (traktater), eller (3) »i øvrigt er af større betydning«. Afskaffelse af forsvarsforbeholdet er vel nok af »større betydning«, men spørgsmålet er, om der er tale om en regeringshandling, der kraever Folketingets samtykke.
Forsvarsforbeholdet var jo en del af det nationale kompromis, Danmark i Europa, der i oktober 1992 blev indgået mellem syv af Folketingets
partier og vedtaget af Folketinget. Det dannede derefter udgangspunkt for den danske regerings drøftelser med de øvrige EU-lande, der førte til den såkaldte Edinburgh-afgørelse. Det er naeppe, hvad man vil kalde en regeringshandling i § 19’s forstand at indgå i et kompromis med andre partier.
Tilbage er så en frivillig og rådgivende folkeafstemning som den, der i februar 1986 blev gennemført om dansk tiltraedelse af EF-pakken. Det er vigtigt, hvilken slags folkeafstemning der afholdes den 1. juni. Er afstemningen om en lov efter § 42, stk. 6, afskaffes forsvarsforbeholdet, selv om der ikke er vaelgerflertal for det, blot nejstemmerne er mindre end 30 pct. af samtlige vaelgere.
Er der tale om en frivillig og rådgivende folkeafstemning, skal der derimod vaere flertal for en afskaffelse. Selv om resultatet af en sådan afstemning ikke er retligt bindende, vil det i praksis vaere politisk bindende.
Er afstemningen om en lov efter § 42, stk. 6, afskaffes forsvarsforbeholdet, selv om der ikke er vaelgerflertal for det, blot nej-stemmerne er mindre end 30 pct. af samtlige vaelgere.